torsdag den 27. januar 2011

Uhm - retro - Quiltet vest

Jeg øver mig og bliver bedre. Endnu en lille vest kom til verden i går og denne gang i grønne nuancer. Et skønt stykke retrostof, flaskegrøn bomuld og beige kantebånd. Jeg er ved at være dus med teknikken - det bliver efterhånden, som jeg vil have det uden små skønhedsfejl. Vesten er vendbar og nedenfor et billede af hvordan skuldersømmen er dækket af kantebånd. Ligeledes er sidesømmen dækket, og er man en dag til et mere ensfarvet udtryk - vupti - så vender man bare. En fed detalje, som selvfølgelig er et af Lines tricks. Vesten er str. ½-1 år men dejlig fleksibel i størrelsen, så den holder et godt stykke tid.

Og så kommer der ellers retrolækkerier med posten i disse dage. Har byttet med nogle skønne piger, og snart kan jeg lave veste i alle regnbuens farver!

Overvejer om man skal prøve med en træperle for enden af bindebåndet næste gang?

Og den skulle da selvfølgelig lige hænge på en af de hjemmelavede bøjler :-)

Detalje - skuldersøm dækket af kantebånd.

9 kommentarer:

  1. Hvor er det lækkert det grønne retro-stof!!
    Og vesten er da bare rigtig fin:-)

    SvarSlet
  2. Sikke fine ting du laver ;0)
    Har "tagget" dig i en blogleg - håber du har lyst til at være med..
    God dag..

    SvarSlet
  3. Jeg er også helt pjattet med det grønne stof! Det passer supergodt til vesten og designet!
    :-D
    Lækker dag til dig og familien!
    Kram fra Jane

    SvarSlet
  4. ...jeg forstår det simpelthen ikke... hvor mange timer er der i dit døgn???? Du viser altid så mange fine ting frem - og med få dages mellemrum - hvordan kan det lade sig gøre???? Jeg ved godt du er på barsel, men det er jeg også og jeg ville aldig kunne følge med i dit tempo! Er imponeret!
    Kh Trine

    SvarSlet
  5. Sikke en fin vest og en super smart detalje med kantbåndet som skjuler sømmen. Den er hermed puttet i gemmeren :)

    MVH
    Mette

    SvarSlet
  6. Hejsa!
    Jeg har lige fundet din blog, og har allerede set så mange inspirerende indlæg- Tak for det- Glæder mig til at følge med fremover:)

    SvarSlet
  7. Fedt at I også synes om den - og ja, det er bare rigtig fint det grønne stof.

    Trine - Sjovt, men det spørgsmål har jeg altid fået. Og faktisk er jeg ikke på barsel længere, men har været på arbejde de sidste to måneder. Nu er jeg så tilbage på "barsel"/ferie indtil vi finder en plads. Men hvordan? Ser f.eks. ikke fjernsyn, men slapper af med et lille kreaprojekt, men det er nu primært mellem kl. 20 og 22 der kreeres. Resten af tiden arbejdes der, laves mad, hygges med familien og ikke mindst soves! :-)

    Og Christina - Velkommen til. Hyggeligt med nye læsere.

    Kh. Mette

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...