Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag

onsdag den 19. marts 2014

BABY BORN - Karen som dukkemor! (Sponseret indlæg)

Når man fylder 4 år, så er et af de højeste ønsker en baby. Allerhelst en rigtig baby, men når man nu ikke kan bestille sådan en, så er BABY BORN altså ret tæt på den virkelige verden :-)

Jeg nød simpelthen at se hende pakke den ud - glæden og ømheden i hendes øjne, var ikke til at tage fejl af. Der blev gået meget forsigtigt til værks og ret hurtigt skulle den have ble på, have mad, skiftes igen, puttes og i lang tid sad hun også bare med den - for den skulle lige sove lidt i hendes arme :-)

Der følger de fineste ting med - body, hue, sutteflaske, potte, madskål og sut - og hun kan både drikke mælk (vand) og spise grød. Og dermed både gøre nummer ét og to i bleen! Og endelig kan hun som alle andre babyer også græde - med ægte tårer!!

Billederne taler vist for sig selv! Karen elsker sin baby!

 



 
Dette indlæg er sponseret. Vi har modtaget dukken for at anmelde den - men holdninger og moderinstinkt overfor den lille dukke-Lise er helt vores.

tirsdag den 18. marts 2014

Karen 4 år!

Det er stort at fylde 4 år. Det ved vi nu. For os forældre var 1,2 og 3 års fødselsdage også meget stort, men dette er den første fødselsdag, som sådan rigtig har pirret glæden og forventningerne hos Karen. Hun har som alle os andre virkelig set frem til dagen og talt ned :-) Simpelthen så hyggeligt!

Og endelig oprandt dagen i lørdags. Der blev pakket gaver ud fra morgenstunden, og kl. 14 ankom alle de bedste kammerater fra familie og vennekreds. Jeg - som kun bager på Karens fødselsdag, diskede op med hjemmelavet jordbærtærte og en fantastisk gulerodskage. Begge opskrifter fundet i Maria's fantastiske opskriftssamling lige her. Her kan man altid finde super lækre kager med rigtig gode opskrifter og vejledninger. Når jeg kan finde ud af det - så kan alle :-) Tak endnu en gang for god inspiration Maria!

Min søster havde bagt en brunsvigerkagekone, og så var der selvfølgelig boller og lagkage. Som I kan høre, er vi sådan en familie, der går all in på sukker til fødselsdag :-)

Ungerne hyggede max! De nye tatoveringer fra shoppen ankom samme dag, så vi lavede tattoo-bix, hvor ungerne stod i lange køer for at blive tatoveret. Kæmpe hit som jeg klart kan anbefale. Og de er simpelthen så fine og lækre at arbejde med de tatoveringer - og tilmed allergivenlige. Ren win win.

Herunder får I en række billeder fra Karens store 4 års dag :-)

Aftenen før var mor og far klar!
 
God morgen pigen med den første gave :-)
 
Den fantastiske gulerodskage.
  
Min første jordbærtærte!

'
Klargøring af det store kagebord.

Venter på gæsterne....

Kage!
 
Og så skulle der tatoveres :-)

Orv - se mig!

Lækre, lækre gaver!

lørdag den 6. april 2013

Webshoppen fylder 1 år = Fri fragt!

Vores lille webshop har simpelthen bestået 1 åt! Det år er simpelthen fløjet afsted, og vi er meget glade for både jeres og alle andres modtagelse af shoppen. Og ikke mindst alle de fantastiske tilbagemeldinger vi får ;.)

Vi bliver ved! Og i anledning af, at shoppen nu er blevet 1 år, ja, så er der FRI FRAGT  for danske forsendelser. Og ikke kun nu - men for altid! Så det håber vi, at I vil blive glade for? Der skal dog rettes fragt MANGE steder, så hvis I bestiller, inden vi har fået rettet alle steder - så refunderer vi selvfølgelig fragten. Så det gælder fra NU.

Vi går i gang med at lægge de nye sko ind i aften, men der er jo super mange andre fede ting derinde - så smut ind og bliv fristet.





fredag den 15. marts 2013

Karen 3 år!

For tre år siden kom Karen til verden - og det fejrer vi i dag :-) Det har været sjovt at opleve den første fødselsdag, hvor hun virkelig har vidst, hvad det går ud på, hvilken dag det var og næsten ikke kunne falde i søvn i går pga. spænding :-)

Og vi havde besluttet at give hende en cykel! Den første rigtige cykel - og selvfølgelig skulle den være lilla - eller Barbalilla, som Karen siger :-) Og jeg ville ønske, at jeg havde hendes smil på film, da hun åbnede døren til stuen og fandt sin gave! Hun røg direkte op på jernhesten og havde dårlig tid til at spise morgenmad. Fantastisk!

Håber I alle får en dejlig dag - det er jeg helt sikker på, at vi gør :-)

Og tak til moster, der havde surprise-pyntet på trappen med flag - så jeg fik lige et billede af familien, der vinkede farvel, da jeg smuttede på arbejde :-)



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...