Viser indlæg med etiketten ferie. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten ferie. Vis alle indlæg

mandag den 13. maj 2013

Vandretur i smukke Stavanger!

Vores lille familie har været på Get-a-way - nærmere bestemt 5 dage i Stavanger for at besøge dejlige, udstationerede venner. Det var Karens første flyvetur, og skoldkopperne nåede heldigvis liiiige at få skorpe på, og det var en fryd at se hendes glæde under start og landing :-)

Vi har haft 5 fantastiske dage i det norske. Naturen bjergtager mig hver gang, og jeg elsker virkelig ferier nordpå - om det er på ski, med vandrestøvler eller noget helt tredje - det er bare fedt!

Vi har boet hos vores venner og dermed haft det bedste husly, man kan drømme om. Vi har snakket, grint, spist og drukket - sovet alt for lidt - men derimod fået rigtig meget friskluft og familietid :-)

En af de store oplevelser var turen til Dalsnuten, som er et fjeld lige uden for Stavanger. Turen er overkommelig for børn, men helt klart en udfording for en 3-årig. Turen er 2 km. op og 2 km. ned igen, pæn stejl og klatreagtig, men som altid det hele værd, når man står på toppen og kan se ud over Stavanger, fjorde, fjelde og dale. Smukt, smukt syn.

Karen var den sejeste lille bjergged, og gav først op, da der var 100 meter til bilen. Hun sov, da hendes mås ramte autostolen! Men stolt - det var hun :-)

Klar, parat...... vandretur!

På vej op - et kig ned...

Pigerne tager et lille hvil på opturen...

Nu har jeg nået toppen Mor!

3 seje tøser nyder udsigten

Den lille familie....

Og så et lille lift de sidste 100 meter hen til bilen...

mandag den 18. februar 2013

En uge i det svenske...

Ferien er slut - men den var god! På alle måder....

Det har været en uge i skoven med ro, sne, hygge, god mad, masser af gode venner og familieliv! Her en række billeder, der vist meget godt beskriver vores ferie :-)

En dejlig feriepige på vej til det svenske...

Dejlige gåture i den sneklædte skov

Hytten i skoven....

Mumi-shopping i Lindex...

Besøg af gode venner og deres lækre unger - og hygge med farmand

Voksenhygge

Forsinket julefrokost med gymnasievennerne

Færdiggørelse af tæppeprojektet...

lørdag den 11. august 2012

Lørdags-Loppis!

Idag har eftermiddagen været helliget en loppistur rundt nabolaget. Det er så hyggeligt, og det kunne jo ske, at man faldt over noget godt, ikke?

Og vi fik da også lidt med hjem :-) Det fedeste køb var havemøblet - sofaen om man vil - i en lækker gul farve og et fedt design? Derudover blev det til et par småmøbler - især den lysegule skammel er et hit hos ungerne :-) Den lille krydderihylde skal måske hænge over Karens legekøkken? Og det sidste lille møbel skal vist bare males - og måske lidt stof eller tapet - så kunne det også blive fint på Karens værelse.

Men alt i alt en god fangst, synes jeg?




 



fredag den 10. august 2012

21 år!

I disse dage er det 21 år siden, jeg startede i gymnasiet! Og dermed 21 år siden jeg lærte de to tøser at kende, som i disse dage er på besøg her i det svenske. Vi synes alle, at det var igår - og at vi stadig er unge og smukke - men så kigger man på de små - og så kommer man i tanke om, at det måske ikke var igår alligevel - men 21 år siden! Vildt som tiden går, ikke? (og jo - vi drak vist lidt rigeligt igår... :-) )


fredag den 3. august 2012

Bondegårds-guldkorn!

Bybørn og bondegårde! Det er simpelthen for sjovt!

Igår var vi på Samsøs Økologiske Museum, hvortil der hører et vaskeægte husmandssted, som står, som det gjorde i 1905. Med gamle danske husdyrracer og en nyttehave, som jeg aldrig har set magen til.

Ungerne var i deres es, og der blev klappet, kælet, måbet og grinet!

Vi kunne konkludere, at Karen har en alder, hvor der bliver gået meget op i tissemænd! Således suttede pattegrisene på soens tissemænd og koen havde fire tissemænd! Og det sidste guldkorn kom, da hønen sked et æg!

Hvad er dit bedste bondegårds-guldkorn?






 

  



onsdag den 1. august 2012

Fun!

Ferie skal jo også være sjovt - så i dag drog hele familien til Samsø Downhill og havde en fest i deres bolde! De voksne tog mod til sig og fyrede den af i deres Spin Ball, og de mindste fik en tur i Fun Bolden. Og det var faktisk ret sjovt - jeg har i hvert fald ikke skreget og grint så meget længe! Det går pænt stærkt og rundt og rundt skulel jeg hilse og sige :-)

Så har du overvejet en tur - så gør det! Alle morede sig - fra de mindste til de største legebørn :-)

Min søster og jeg efter turen ned....

De aller mindste - Ella og Karen...







Isabella klar til sin tur....

tirsdag den 31. juli 2012

Brattingsborg Gods

Lidt kulturelt skal der være, når det er ferie :-) I dag har vi gået en dejlig tur i parken ved Brattingsborg Gods. Smukt gods, utrolig velholdt park - i det hele taget et hyggeligt udflugtsmål for hele familien. I får lidt stemningsbilleder fra stedet - måske I en dag er på de kanter og får lyst til at se parken?

Godsets historie går tilbage til 1200-tallet og idag er 25 % af øens jord under dette gods. Jeg synes, det er fantastisk, når noget med så meget historie stadig drives - nu som et stort og meget moderne landbrug. Oprindeligt var det Kongens borg her på øen - og måske I snart har gættet, hvor vi ferierer? :-)












søndag den 29. juli 2012

Sommerbørn....

Den første uge af ferien bød jo på det mest fantastiske sommervejr, og blandt de 900 (!) billeder, som der er blevet taget med min søsters kamera, har jeg fundet lidt lækre sommerbørn! Vi er mange afsted - min søsters familie, min familie og min mor - 10 hoveder i alt - og heraf 3 børn under 4. Ella, Edgar og Karen.











Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...