søndag den 31. juli 2011

Længe ventet smølfepakke!

Vel hjemme - ikke mindre end 18 poser og tasker er slæbt op på 4. sal, pakket ud, 2. vask snurrer, take away indtaget, Karen puttet, og jeg har tømt postkassen!! Og hvad finder jeg - et stykke af mit favoritstof over alle - smølferne :-) Jeg har ventet længe på det fra USA - og som I måske husker, var der ikke meget tilbage af det gamle stykke. Dette stykke er det pæneste, jeg endnu har haft. SÅ fint i farverne og ja - bare lækkert. 2,3 meter a' 1,70 meter i bredden! Jeg er glad, træt og skal tidligt i seng! :-)




 

One for the boys...

Lidt kreatid har jeg stjålet de sidste dage. Det er der blandt andet kommet denne vimpel ud af til en lille fyr. Skønne farver.... !

Nu står den på nedpakning og rengøring inden turen går hjemad efter 14 skønne dage i det svenske. Og i morgen kalder arbejdet igen - selvfølgelig lige som sommeren kommer tilbage - det er en klassiker!? Skal du også på arbejde igen i morgen?



lørdag den 30. juli 2011

Tur i hestevogn

Karen har for første gang kørt i hestevogn! Og sikke en oplevelse. Meget stolt og glad - og hesten fik da også et kys :-) Vores svenske naboer heroppe i skoven har heste - og en lille vogn. Super sødt af dem, at ungerne fik lov at prøve en lille tur. Klart dagens højdepunkt. For undertegnede var dagens højdepunkt en 10-kilometer, som jeg har gået og taget mig sammen til i alle de 14 dage, vi snart har været heroppe. Det er Alpe D'uez etappen for løbeben. Men jeg klarede det - og vel under en time endda, så nu er jeg meget tilfreds og klar til et glas rødvin! Sidste feriedag i morgen :-(




Melon!

Pigerne spiser melon her fra morgenstunden - uhm.... ud over det hele! Karen er meget koncentreret - Freje mere begejstret :-)






fredag den 29. juli 2011

Udtrækning af Give Away bliver først mandag!

Jeg har på en eller anden måde ikke rigtig tænkt mig om, så uden adgang til printer, føler jeg det lidt uoverskueligt at trække lod om denne måneds Give away. I må derfor have tålmodighed til mandag aften - det håber jeg er ok :-)

Men så har I 3 dage mere at melde jer i, hvis det skulle være gået jeres næse forbi, at Husflid i denne måned har sponseret lækkerier! Du kan melde dig her.

Havregrød!!

De to piger her er vilde med havregrød!!! Billederne taler vist for sig selv :-) Karen og Freja in action....



torsdag den 28. juli 2011

Spass på Facebook!

Så har jeg sat en lille konkurrence i gang på Facebook! Du kan vinde et valgfrit sættekassehus - du bestemmer farve og motiver. Jeg trækker en vinder den 1. september 2011 - alt du skal gøre er, at synes godt om Kirkesjov på Facebook og dele konkurrencen på din væg. Skriv en kommentar under konkurrencen derinde, hvis du er med! Jeg håber, at I vil lege med?

Del din DIY #4

I dag kan I lære at lave en Onbuhimo? Og hvad er så det? Kig med hos Julie og bliv klogere. Du finder hendes DIY lige her.

onsdag den 27. juli 2011

Slutspurt!

Jeg skal i mål med mine ferie-projekter!! Imorgen får vi nemlig uventet med dejligt besøg af en flok af mine gymnasievenner. Vi ses ofte og er om muligt endnu tættere end dengang for 17 (uark) år siden. Så lur mig om ikke, der bliver fest og ballade, og børn der leger - og knap så meget krea :-) Så i dag har den stået på en slutspurt, mens Karen sov til middag.

Sættekasserne er blevet HELT færdige - dvs. at alle stofstykker er nu limet fast, og de er klar til at komme hjem til deres nye ejere.


Forsiden til dette skønne juniorsæt er blevet syet, og i aften skal bagsiden monteres, så det også kan blive klar til at give gode drømme til en lille pige. Hvis andre er interesserede i et sengesæt eller et babytæppe med de skønne fugle, er der fugle til ét projekt mere.


Dette babysengesæt med de skønne elefanter er blevet syet - jeg mangler lige at lægge det op forneden, men er gået tør for den tråd, jeg skal bruge :-(


Det er da også meget godt nået?

Ser du også stadig dine gymnasievenner? Eller er det dem fra folkeskolen eller måske studiet du stadig ser?

Krea-aften i DesignKartellet - Update! Og nye initiativer!

Jeg er så overvældet over, at så mange har lyst til en krea-hygge aften i DesignKartellet. Det er super fedt!!! Desværre er der altså ikke plads til alle :-( Jeg hader at sige nej, men butikken er desværre ikke særlig stor, så vi kan være 14 i alt - så det er altså 13 ud over undertegnede. Det bliever som bekendt den torsdag den 18. august kl. 19. I den rækkefølge I har meldt jer til, er der derfor en plads til:

Tina aka Miniministeren
Tamra aka Avekatten
Anne aka Apfelstrudel
Ninna aka Fru Schou*
Mette aka Mettetations*
Susan aka Annasmor*
Heidi aka I'm with Leia
Merete aka Vinther-design
Pif Paf Puf*
Lykke aka LykkeSc
Anja aka Rosalia*
Pia aka Aben og Ugebet*
Heidi Clara aka Puslefanten*

Og dem, der så er på venteliste, hvis nogen falder fra er:
Asli aka Frøkenen og Baronen
Fru Forstad*
Maria Suh aka Prinsesseliv*
Emma aka Tante Gul*
Helene aka a'Helene*
Helene aka Når genbrug bliver guld
Dorrit aka Blomsterbørn*

Jer med stjerne mangler jeg emailadresser på - så send venligst en mail på mettekirkeskovjensen@gmail.com, så jeg kan få fat I jer, og vi kan aftale nærmere :-)



Men der kommer meget mere hygge i DesignKartellet. Det skal nemlig være et sted, der emmer af kreativitet og hygge. Jeg regner med at lave krea-hygge aftenerne til en fast ting en gang om måneden, og derudover vil Cecilie og jeg hen over efteråret starte hæklekurser op. Vi er i gang med planlægningen, men så snart vi har konceptet på plads, kommer der meget mere om det. Hvis du er interesseret i at lære at hækle, skal du dog være velkommen til allerede nu at sige til!

tirsdag den 26. juli 2011

Et lille rødt hus...

Var ret vild med den sættekasse jeg lavede kun med røde stoffer, så nu er det blevet til et lille hus i samme stil. Jeg har samlet en masse røde stoffer, hvilket må være et udtryk for at jeg har et eller andet med rødt? :-) Jeg drømmer om, at lave et patchworktæppe kun med de røde stoffer - så mon ikke jeg får gjort det en dag? Cute, rød og fin?


1 blev til 4

Jeg kom i mål med de 4 puder.... og sikke de pynter her. Man nænner jo næsten ikke at skille sig af med dem! Men det er altså også favoritstofferne, der har været gang i. To meget forskellige stilarter - det tyske i de lækre pastelfarver og så det hollandske med masser af knald på farverne. Hvad er du mest til?


 

mandag den 25. juli 2011

Pude af et af favoritstofferne

I dag skulle der lidt andet på kreamenuen end sættekasser og patchwork sengetøj. Så det kom der denne pude ud af. Jeg har længe ville lave den - ja, lige siden jeg fik stoffet i Berlin, så nu skulle det være. Og faktisk lavede jeg to og er i gang med 2 mere af noget andet stof. Måske det bliver i morgen, at I får dem at se. Der håber jeg på solskin, så jeg kan få taget nogle bedre billeder udenfor, men lige nu regner det :-(

Jeg prøver at få lavet lidt varer til butikken, men det går ikke så godt. Det er jo et positivt dilemma - for hver gang jeg har lavet noget - så blive det solgt! Således er 5 ud af de 6 sættekasser, som jeg troede skulle i butikken efter ferien solgt. Dejligt - lad os se hvordan det går med puderne?!

Men er det ikke bare det mest fantastiske stof?





DIY Patchwork II - dynebetræk

Her følger en DIY på at sy sit patchworkstykke sammen til et dynebetræk. Det er ganske enkelt, men jeg ved af egen erfaring, at selv det mest enkle kan gå i fisk, hvis man får gjort det i den forkerte rækkefølge. Måske du kan få glæde af denne lille DIY. Den første del af DIY om patchwork kan du se her.

For at lave en "bagside" river jeg stoffet på alle 4 sider til den ønskede bredde og længde. På den måde ved jeg, at det er helt lige og "i vinkel". Jeg har prøvet at måle og klippe, men det duer ikke for mig - det bliver altid virkelig skævt, men rive-metoden fungerer for mig.

Så lægges forside og bagside ret mod ret, og der syes først lige ud og så zig zag "hele vejen rundt" fra bunden op langs den ene langside, hen over toppen og ned langs den anden langside. Og man syer selvfølgelig ikke den fjerde side - "bunden" - sammen. Når du er kommet rundt har du dit dynebetræk med hul i bunden.

Der sættes nåle rundt langs kanten for at holde for og bagstykke sammen mens du syer.




Herefter vendes retten ud på dit dynebetræk - det ser nu sådan her ud.


Bunden skal nu lægges op, så betrækket får den ønskede længde. Jeg lægger dobbelt op, så der ikke er nogen synlige stofkanter. Du kan sy hele vejen rundt og skal altså ikke først tage forsiden og så bagefter bagsiden. Her er forsiden...


Og her er bagsiden. Pres med strygejern inden du syer sammen.


Og her det færdige hjørne.... jeg syer endnu en stikning fra retsiden gennem både for- og bagside for at lukke de første 15 cm af hjørnet, så dynen ikke smutter ud. En enkelt, nem og fin løsning.


Og det færdige resultat fik lov at låne Karens dyne, så man kan se det lidt bedre.


Jeg håber, at I kan få glæde af denne DIY - sig til hvis noget er uforståeligt.

søndag den 24. juli 2011

Østtyske børnestoffer og en efterlysning

Selvom man sidder ude midt i den svenske skov, kan man jo godt shoppe, ikke? Således er disse fantastiske østtyske børnestoffer på vej til mig. Jeg er helt skudt i kattene og får også det blå stof i grønt. Derudover er der også de skønne fugle på vej til mig - denne gang i orange på gul baggrund. Jeg glæder mig som et lille barn til at åbne postkassen, når jeg kommer hjem, og mit hoved er ved at flyde over med ideer til, hvad jeg skal bruge det til. Hvad ville du lave af det?




Ud over alle de skønne stoffer, som jeg allerede har, er der selvfølgelig nogle, som jeg mangler. Særligt Grazielas vuggevise-stof står meget højt på min ønskeliste, så skulle du have et stykke liggende, som du vil bytte eller sælge, så er jeg altid klar. På billederne ses to farvekombinationer - måske er der flere? Sidestillet med dette er selvfølgelig de skønne elefanter - dem er jeg også altid på jagt efter, så har du noget af det liggende, er jeg også meget interesseret uanset farvesammensætning. På billedet ses de gule/orange elefanter - så skønne! For begge dele gælder det, at jeg giver en god pris :-)




Kreaferie!

Mange af jer har spurgt, om jeg har slæbt alt mit grej med på ferie :-) Og ja, der er ikke meget galt. Min mand sagde, at der var en grænse på to ikeasække - og det skal man ikke sige to gange til mig :-) Og så har vi en ret stor bil, så det giver lidt muligheder - dejligt. Men to uger i vores svenske hytte, det er bare lykken for mig. Ren afslapning og ingenting man skal nå. Og oven i det, så er afslapning for mig at sysle. Jeg ELSKER det, men det fremgår vel af min blog her :-) Så her i hytten er min symaskine, en sæk med nogle af mine stoffer, sættekasser, pap, papir, garn, hæklenål, patchwork-grej.... og sikkert en masse andet. Det er my kind of holiday! Hvordan ser din bedste ferie ud? Og I må gerne se mit rod....




Og ikke for at blære mig, men i dag startede dagen med 8,3 km. skøn løbetur i skoven - arhh.... så har man bare god energi resten af dagen og kan med god samvittighed spise kanelboller, som jo også er et must her i Sverige!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...