fredag den 7. januar 2011

Jeg er bevæbnet


Nu bliver det vildt. Jeg har sat mig for at lære at hækle. Og det har jeg altså aldrig prøvet før, så forvent ikke det store. Jeg har bare en ide om, at det kunne være super hyggeligt med sådan et hækletøj i skødet på vej til og fra arbejde - eller i bilen på lange ture - eller, eller.... mulighederne er mange. Og igår aftes prøvede jeg så. Det gik IKKE godt. Det lignede slet ingenting for at sige det mildt. Men nu har jeg fundet nogle videoer via Irene, som vist heller ikke kunne hækle. Jeg har altid lært bedst visuelt - så mit gå-på-mod er nu helt i top igen. Nu er der i hvert fald lånt bøger på biblioteket, og der er købt lidt garn og en hæklenål!

Meningen er at jeg vil hækle sådan en her. Og så vil jeg også gerne prøve at lave oldemorfirkanter... Men lad os nu se hvor langt jeg kommer.

Og så lige et stort velkommen til alle de mange nye læsere. Det er virkelig overvældende det, der sker i øjeblikket. Jeg vil så gerne rundt til jer alle sammen, og jeg gør mit bedste med den tid jeg har. Så hvis jeg ikke allerede har været forbi dig, så vær sikker på, at jeg kommer. Det er dog ikke alle, der aktivt har tilføjet deres blog til deres profil - og så kan jeg ikke finde jer :-(

Rigtig god weekend til alle - min skal tilbringes i Sverige i vores skønne hus. Hvad med dig - hvad skal du i weekenden?

14 kommentarer:

  1. jeg skal til julefrokost på lørdag :)

    jeg kunne en gang hækle og strikke ,men jeg har fået gigt i min finger så øv :(

    Ha en god tur til sverige :)

    SvarSlet
  2. Sådan!! Du må have rigtig god fornøjelse med at lære det, og tak for linket til den super fine bold, den må afprøves :)

    Jeg skal nyde min sidste weekend inden barsel/ferie er slut suk...

    Håber du får en skøn weekend!
    KH Micha

    SvarSlet
  3. Jeg skal hjælpe en veninde med at male hendes stue. (Hun skal hjælpe mig senere på året) Og så skal jeg lige sysle lidt med symaskinen og strikkepindene hvis tiden tillader det.

    Held og lykke med hæklingen og god weekend :-)

    SvarSlet
  4. Det er hyggeligt at hækle, jeg kan godt forstå at du gerne vil i gang med det. Hækletøj er også utroligt nemt at have med sig alle steder, f.eks. til Sverige:) Bolden er rigtig sød, måske skal jeg også kigge nærmere på den.
    I weekenden får jeg min mødregruppe på besøg incl. mænd, børn og mindre søskende, det bliver helt sikkert festligt!
    God weekend,
    Gitte

    SvarSlet
  5. Jeg begynder weekenden med at holde fødselsdag for min søn (13 i dag). I morgen drager far og unger så til Sverige på skitur, mens jeg må på arbejde.
    Skal du ha' en hånd til hækleriet så sig til - jeg er "lige rundt om hjærnet" fra dig

    God weekend - pas på det der med at hækle i bilen, det er stærkt vanedannende og min mand klager over at jeg aldrig kan køre fordi jeg "bare lige skal...."

    Rikke

    SvarSlet
  6. Jeg har lært mig selv at hækle og hvis jeg kan, kan du også.. ha ha... Det er SÅ nemt når først man har lært de forskellige masker, og mulighederne er STORE!! ;-)

    SvarSlet
  7. Heeeeeeeeeep!!! Glæder mig til at høre om dine fremskridt! ;-)
    Kram i massevis fra Jane

    SvarSlet
  8. UHHH pas på med det. Det der hækleri er dybt vanedannende ;) Er også selv rimelig ny hækler, men er blevet totalt bidt af det og synes faktisk ikke det er så svært...
    Hvis du har lyst til at se noget af det jeg har lavet kan du jo smutte forbi min og min søsters blog ;)
    Julie

    SvarSlet
  9. God fornøjelse med hækleriet, jeg vil også gerne lære at hækle en dag....men der jo så mange ting jeg gerne vil....sy, strikke, hækle, filte osv. men det ender altid med, at jeg blot sidder og drømmer om det og kigger på alle I andres fine ting her i blogland :)

    SvarSlet
  10. Held og lykke med hæklingen! Jeg skal besøge min far i Ebeltoft i weekenden, så der er dømt familieghygge:-) God weekend!

    SvarSlet
  11. Sig til hvis du skal have lidt instrukser;-) Jeg har lært det dels af min mor, men også ved at kigge i den første bog af de 2 der hedder: på nåle og pinde.. super gode bøger btw..

    Rigtig god weekend, bare det var mig der havde sådan et hus.. DET gad jeg bare rigtig godt:-D

    KH Berit

    SvarSlet
  12. Klart du kan lære deg å hekle!
    Det er bare 1 år siden jeg lærte det - fra bøker og nettet. I dag kan jeg til og med hekle etter oppskrifter på engelsk:)
    Du kan gå inn på www.garnstudio.com og se på siden Tips & Hjælp. Der finner du en del videoer.
    Ta en titt på bloggen Attic24.typepad.com, så får du i alle fall enda mer lyst til å lære deg heklekunsten:) Lykke til!!!
    God helg til deg:-)

    SvarSlet
  13. Sådan der! Er ogå gået i gang med det der "lær at hækle" projekt. Har lige haft pause pga af konfektfremstilling i massevis, tapesering af børnemøbler og sættekasser (kig forbi bloggen - der er billeder) Men nu tager jeg fat på hækling igen.
    Er startet på Praleriers abe og efter det har jeg da planer om en kæmpe stak firkanter til et tæppe :-)
    Glæder mig til at se hvad du får lavet.
    God tur til Sverige. Vi har for engangs skyld ingen planer og det er bare rart!!

    SvarSlet
  14. Jamen tøser - skønt at I tror på mig og hepper. Det hjalp. Jeg gjorde det :-) Så nu ligger en helt ny verden åben foran mig. Som om man ikke har nok projekter man gerne vil prøve :-) Endnu en gang tak for alle jeres søde kommentarer.

    Kh. Mette

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...