fredag den 2. september 2011

Plan Ø!

Og nej det har ikke noget med det forestående valg at gøre, men derimod Ø for Økologi! Jeg har fået en mail fra Plan Ø, og selvom vi ikke i hverdagen er den mest økologiske familie, tiltaler indgangsreplikkerne mig alligevel - for det er måske lige præcis det der med tiden? Måske er det bare en dårlig undskyldning, men jeg er ikek i tvivl om, at økologien vil få bedre plads hos os, hvis vi bliver hjulpet lidt på vej. Plan Ø præsenterer sig sådan her:

"Når spørgsmålet "Hvad skal vi have til aften?" melder sig, glemmer vi ofte alt om økologien, fordi vi sjældent har tid eller overskud i en travl hverdag. Men økologi behøver ikke være så svært, og du behøver ikke at gå på kompromis. Nem mad kan også være økologisk. Du har bare brug for en plan."


En plan! Lige noget for mig. Tilmed en madplan og nogle skønne opskrifter. Det tror jeg faktisk, at jeg kan finde tid til at prøve af - og det hjælper da selvfølgelig på det, at Kohberg og Urtekram, som står bag, sender mig de økologiske ingredienser, der indgår i to af retterne. Det er lige det spark bagi, som jeg har brug for - og meget mere følger, når jeg kaster mig ud i tomatsupper og burgere!


Lyder det også som en plan, som du kan bruge - så hop ind på Facebook og "synes godt om" - så kan du også få del i alle opskrifterne og læse med, når en række familier rundt om i landet tester opskrifterne og anmelder dem.

1 kommentar:

  1. Hej Mette. Jeg har haft det lille hæfte et stykke tid og jeg kan varmt anbefale tomatsuppen, hvis du ikke allerede har prøvet den. Den er lækker og nem. Og det bedste er, at man faktisk kan have ingredienserne stående til en dag, hvor nem mad ønskes.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...