fredag den 9. november 2012

Vi borer huller i væggene....

Langsomt kommer tingene op og hænge. Man går lidt og kigger på det og finder stille og roligt ud af, hvordan det skal skrues sammen :-)

Lyset er jo helt ulideligt på denne tid af året, men jeg håber at få knipset nogle lækre billeder i weekenden.

Isabella har stået på hovedet i stoflageret og har valgt stof til hhv. sin spejlhylde og en bogkasse. I går kom de op, og prinsessen er lykkelig. Jeg har de sidste aftener knokler med at male dem, for jeg kunne godt fornemme utålmodigheden :-) Men nu er der klar til at øreringe, halskæder og neglelak kan flytte ind!

Og Karens lille kreahjørne har fået den store bogkasse med de tre blålilla rum op over bordet, og en grå kuglelampe fra et loppemarked er kommet op som lyskilde. Sjovt nok kan sådan en lille 2-årig blive helt utrolig glad for en lampe!


3 kommentarer:

  1. Hvor ser der super hyggeligt ud. Jeg er vild med Karens krea/lege hjørne. Tror også Emil skal have sådan et nu Hukit stolen er ankommet :)
    Elsker bogkasserne, må finde nogen.
    Go´ weekend Mette

    SvarSlet
  2. Hvor ser det fint ud.

    Ja det tager tid at komme i orden efter en flytning.... Vi er heller ikke 100% på plads endnu, trods flytning i juli mdr.

    Vores ældste på 3 1/2 fik sit eget værelse med skrivebord und alles.... Hun er bare så lykkelig for det, for der kan hun sidde i fred og lave perler, tegne etc. Uden for rækkevidde af små pilfingre!

    SvarSlet
  3. Det ser så fedt ud! Hvor har du den der store rulle papir på Karens bord fra? Sådan en kunne jeg godt tænke mig til mine små kunstproducerende unger.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...