Jeg vil ikke dømmes!

Der skal meget til før jeg spidser pennen og farer i kridthuset, men denne gang føler jeg mig nødsaget til at give mit besyv med. For det handler om følelser - og om mig! De to ting tilsammen er en farlig cocktail, som kan skabe irrationelle handlinger og som derfor kræver en ekstra tanke inden der trykkes på "udgiv".

Og ja - det handler om reklamepolitik. Eller sådan startede det i hvert fald. For debatten drejer sig for mig om meget mere. Og jeg vil ikke tages som gidsel i en debat og blive sat i bås, mobbet, peget fingre ad - kald det, hvad du vil. Så derfor dette indlæg - uden billeder, men med en masse ord. Fordi det betyder noget - for mig.

Blogland er et fantastisk sted, men når det udvikler sig til en hønsegård, hvor der kagles og hakkes, må man råbe op. For selv om vi er mange damer samlet på ét sted, er vi forhåbentlig lidt klogere end høns?

Jeg vil ikke diskutere alt det, der allerede er diskuteret andre steder. Men jeg vil gerne tage udgangspunkt i argumentet, som ofte bruges til at gøre sig til dommer over andres handlinger - nemlig - "MIN blog er MIN - og jeg bestemmer selv over den". I den aktuelle reklame-debat bruges dette argument til at komme med en pointe om, at folk (læs mig), der reklamerer, har hovedet under armen og er til salg for alt og ingenting. Og at de (mig) dermed besudler deres blogs integritet.

Og hvorfor rager det mig? Fordi jeg reklamerer, skriver sponserede indlæg, kører mange Give Aways osv osv. Og dermed peger fingeren på mig, når denne gruppe i debatten rundt omkring nærmest stigmatiseres og sammenlignes med djævelen selv.

For at vende tilbage til argumentet om, at MIN blog er MIN - ja, så vær ikke i tvivl om, at det argument også gælder den anden vej rundt. I meget høj grad endda. MIN blog er ikke bare MIN - men den er også resultatet af rigtig meget hårdt arbejde. Og den er en stor del af min personlighed, min stolthed og min identitet. Og den er endda også alle jeres! Og det er her det bliver skrøbeligt, for når man deler så ømfindige sager, så gør man også sig selv sårbar. Og når man så føler sig ramt, så gør det mere ondt, end du kan forestille dig.

Og fordi MIN blog er MIN - så vær ikke i tvivl om, at alt hvad der skrives og gøres her på bloggen er nøje overvejet. Alt bliver vejet - for og imod - og noget bliver fundet for let og andet for tungt. Men det, der når frem til jer, er fundet lige nøjagtig så vigtigt, at jeg havde lyst til at dele det med jer.

Jeg står altid gerne på mål for mine beslutninger, så giver noget her på bloggen anledning til spørgsmål, så stil dem endelig til mig. Min mail er ikke hemmelig :-)

Det eneste jeg sådan set beder om er, at vi ikke gør os til dommere over andres handlinger. At vi ikke drager konklusioner uden at kende hele grundlaget. At vi i stedet for at dømme giver vores besyv med på en konstruktiv måde, der giver plads til variation i Blogland.

Amen.

Og aner du overhovedet ikke, hvad jeg snakker om, så kan du blandt andet læse her, her, her, og her. Og jeg vil gerne understrege, at det ikke er indlæggene, det handler om, men debatten.