torsdag den 25. august 2011

Lækkert!

Med fare for at lyde virkelig selvfed - så er jeg bare SÅ tilfreds med det her babytæppe. Det er blevet en smuksak af rang, og jeg fik det færdigt i går aftes. I forhold til oplægget tog jeg faktisk Zanne's råd til mig på den måde, at jeg endte med at fjerne en række, så tæppet blev kvadratisk. Dermed endte det også med, at der kun indgår én  fugl. Og ja - det gjorde tricket. Derudover har jeg indsat en ensfarvet kant i babyblå og herefter brugt et virkelig smukt stykke retrostof på bagside og som kant. Så der er kræset om resultatet.

Desværre er det så ved at være meget svært at tage nogle ordentlige billeder i den tid, hvor man rent faktisk er hjemme. Jeg håber, at I kan fornemme det alligevel :-) Og oversigtsbilledet - ja, det blev totalt sløret - så jeg prøver at tage et nyt i eftermiddag :-)

 


11 kommentarer:

  1. Du må simpelthent have forbindelserne i orden :-), jeg syntes du har SÅ meget fedt stof! Kan hverken finde noget af det med elefanter eller med fuglene på - øv bøv. Men sikke et fint tæppe du har fået lavet! Det ser bare virkelig godt ud....!

    SvarSlet
  2. ... og hvad er der så lige galt i at lyde/være selvfed, om jeg må spørge??
    Især når man har noget at ha' det i - som dig, f.eks - og specielt når du har taget imod råd/ladet dig inspirere af selveste : mig! ☺ ☺ ☺

    Det er virkelig blevet flot,- jeg glæder mig til at se hele tæppet ☼

    SvarSlet
  3. Det er SMUKT! og der er da ikke noget mere tilfredstillende end at lave noget som bare bliver perfekt!

    SvarSlet
  4. hvor er det bare fint:)
    glæder mig til din videre diy på lappetæpper. hvordan man syr mellemlag og bagbeklædning på:)

    SvarSlet
  5. Hvor er det bare flot! Jeg er helt vild med at følge med på din blog, det er simpelthen så hyggeligt :)

    http://missionidealvaegt.blogspot.com/

    SvarSlet
  6. Det er helt sikkert et lækkert tæppe!

    jeg har lige lagt to sæt ind på siden- og der kommer mere sengetøj i næste uge igen!

    Sensommer hilsner fra
    Christina

    SvarSlet
  7. Jeg vil goså virkelig gerne høre hvordan du afslutter kanterne. Det er mit evindelige problem :o)

    SvarSlet
  8. Kære alle

    Tusind tak for jeres skønne kommentarer :-)

    Mht. stof - ja, så gælder det om at være standhaftig, hvis man har udset sig noget. Og Frk. Munk - du må jo holde dig til, når jeg engang imellem sælger ud af godbidderne :-)

    DIY skal nok komme - det lover jeg. Men jeg bruger den "nemme" løsning - eller i hvert fald den, som falder mig nemmest. Nemlig at lave stykket bag på ca. 2,5 cm. større hele vejen rundt - og så folder jeg det simpelthen rundt om tæppet, så det kommer til at fungere som kantebånd på forsiden.

    Mellemlaget er i dette tilfælde fleece. Og en af "hemmelighederne" ved at få det til ikke at krølle og blive skævt er tekstil spraylim, som kan købes i både Stof & Stil og diverese sy- og patchwork butikker. Det er genialt - og forsvinder af sig selv med tiden eller første gang det vaskes.

    Kh. Mette

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...