onsdag den 15. juni 2011

Jeg er helt på røven over jer!!

Og undskyld mit sprog, men det er jeg altså. Jeg stirrer målløst på alle de tal, som vedrører denne blog og forundres og glædes helt vanvittigt over JER!! For I er da i sandhed fantastiske - men det har jeg nu aldrig været i tvivl om. Men jeg må indrømme, at jeg ikke i min vildeste fantasti for 8½ måned siden, da jeg skrev det første indlæg på denne blog, havde drømt om at det skulle gå så hurtigt :-) Jeg kan huske, at jeg var jublende lykkelig, da jeg nåede 10 faste læsere - og jeg har en helt særlig tilknytning til mine første læsere :-) Men så kan I jo prøve at forestille jer hvor stor glæden er nu, da jeg loggede ind til morgen og antallet af faste læsere over natten var blevet til 524!! Det er mig stadig meget svært at begribe, men jeg kan kun sige TAK til jer alle sammen - for uden jer, ville det jo langt fra være det samme!!


Og jeg har trang til at flashe flere tal. For det er alle disse tal til sammen, der gør det hele så overvældende. Lige nu er der 213 deltagere i denne måneds give away! Øh... 213?? Og der er kun gået en god uge. Jeg havde aldrig forestillet mig, at man kunne få så mange deltagere, men det bekræfter mig blot i, at denne form for målrettet markedsføring har sin gang på jorden. Til sammenligning vil jeg gerne dele et andet tale med jer. En husstandsomdelt konkurrence fra TDC, hvor man kunne vinde en mobilos.... og ja, der er mange husstande i Danmark. Hvor mange deltagere fik de? Jeg kan afsløre, at tallet er 170! Og nej, der mangler ikke et 0. Det synes jeg er en lidt fed sammenligning? Og den giver stof til eftertanke... Klik på denne måneds give away ude i højre sidebar, hvis du endnu ikke har deltaget :-)

I maj måned var der rekord på bloggen. 20.124 sidevisninger (jf. statcounter). Det skal holdes op imod, at der i hele bloggens levetid på 8½ måned har været 93.142 sidevisninger, så der er sket noget på det sidste. Der er ingen tvivl om at Fyns Fedeste Forårsmarked har hjulpet gevaldigt til :-) Fedt!

Og et sidste tal til jer, der giver denne blog liv. 3521 kommentarer har I lagt, og jeg har læst hver og en - tvivl ikke på det!

Der er vist kun én ting at sige: I er fantastiske, og jeg håber, at I stadig har mod på at følge Kirkesjov fremover. Jeg skal gøre mit bedste for at underholde og inspirere jer i fremtiden.

Og så er der en kæmpe krammer til hele Blogland her fra!!

7 kommentarer:

  1. jeg køber ikke uge/månedes blade jeg får kun et syblad engang i mellem ... bloggen er mine ugeblade så jeg læser mange blogge og jeg venter næste hverdag på dine indlæg ;) for hvad har hun nu fundet på :)

    tak for en god blog :)

    SvarSlet
  2. Ja det er da godt nok lidt vildt, så stærkt det er gået for dig :o) Men det er altså også en utrolig, både spændende og kreativ blog du har dig.. Tak for den :o)

    Kh Helle

    SvarSlet
  3. Jeg siger bare tak for en fantastisk blog - hvor er det godt gået!
    Jeg er én af de nye, der er kommet til i maj... måske april :) og er glad for at jeg fandt herind :)
    Er selv lige begyndt at blogge og er spændt på hvornår jeg bare runder 50 læsere... hvis det sker, haha.

    Kh Christina

    SvarSlet
  4. Godt gået, der er også en dejlig inspirerende blog du har, mange roser herfra ;O)

    SvarSlet
  5. Ja, har fulgt dig et stykke tid og inspirationen er ikke til at ta´ fejl af. Selv har jeg blogget i små 5 mdr. og kan slet ikke præstere de tal. Der er ingen tvivl om, at der skal ske noget spændende på bloggen, for at det "virker".
    Jeg elsker det kreative univers, men er født i en anden tidsalder, den hvor man liiige skal et-eller-andet, før man "må" være kreativ og så synes jeg faktisk også, at blogland tager tid - tid som jeg kunne bruge til meget andet. Men man vil jo gerne....dilemma, dilemma.
    Du er skøn og har en dejlig blog, sådan.
    Kh. Lene.

    SvarSlet
  6. Det bare SÅ vildt. Men forståeligt. Jeg er i hver fald en af dem som har fulgt din blog fra start med stor glæde og jeg læser med hver gang du laver nye indlæg!!! Du har en skøn, skøn blog.

    Mvh Kristiane / PekaBooH

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...