tirsdag den 8. marts 2011

Kender du Flittig-Lise?

Kan I huske, at jeg tidligere har snakket om retro-stofpusheren, der af og til slår et smut forbi Lines syhold og frister med alle sine gode sager? Nu er hun gået online under navnet Flittig-Lise!! Uha - det betyder jo at hendes lækkerier nu kun er et klik væk - det ved jeg sørme ikke om min rygrad kan holde til!

Hendes hjemmeside er under opbygning, men du kan allerede se en pæn del billeder af det skønne stof hun har på lager derinde. Priserne er 80-100 kr. pr. meter, men der er gode priser, hvis man køber lidt forskelligt eller hele dynebetræk. Og det er ikke bare stof hun sælger. Blandt andet har hun også fået fingrene i disse skønne knapper som er fra Tatol. Tatol blev senere til Skovs Sæbehus, som senere igen blev til Matas!


Ud over stof og knapper er der smykker og loppefund i Flittig-Lises univers. Og det bliver farligere endnu for min rygrad.... Flittig-Lise kommer også på Fyns Fedeste Forårsmarked i Maj, og hun stiller gerne op til lidt retrostof-homeparty, hvis det var noget? Og endelig kan du blive ven med hende på Facebook og se hvad hun går og støver op af lækre sager.

Men jeg advarer jer - det er et farligt bekendtskab, hvis dit hjerte også banker for smukke retrostoffer!

3 kommentarer:

  1. Åh gud. Det skulle jeg aldrig have set. Det er jo med fare for at købe os ud af hus og hjem.

    SvarSlet
  2. næ jeg kender ikke Flittig-Lise men det gør jeg nu :) ja det er en farlig blog jeg kunne jo komme til at købe noget og det går ikke ,for jeg har dobbelt konfirmation til maj ,men jeg har skrevet hendes blog bag ørene ,for det kunne jo være at efter maj der var noget jeg kunne bruge :) tak for tip ..

    SvarSlet
  3. Har lige taget en kig på siden.. Og de der knapper, giver mig lyst til silk... Dejligt ser det ud... :))

    Kram fra Stine..

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...