Desværre sender ingen af de tre butikker til Danmark fra deres netshops :-( Så lad være at klikke dig ind, hvis du vil undgå unødige fristelser og skuffelser - taler af erfaring :-)
Bondegårdsblusen og mummisagerne er fra Lindex. De har fantastisk meget fint børnetøj - billigt, men super lækker kvalitet. Og de er kommet godt igang med retroprints også. Blusen koster 99 svenske kr. og mumi bluse og kjole 129 svenske kr. pr. stk!
Den lille røde tunika med elefanter og kameler er fra en lille butik, jeg ikke har set før, og som ellers har butikker i mange lande, men endnu ikke i Danmark :-( Den hedder Polarn O. Pyret, og havde virkelig mange fede retroprints og andet lækkert børnetøj. Deres tøj er lidt dyrere, og tunikaen her kostede 299 svenske kr.
Og så måtte jeg selvfølgelig også i Lagerhaus. Jeg kunne købe hele butikken, men styrede mig til lidt af deres fede silkepapir og så to pudebetræk på tilbud til kun 15 svenske kroner pr. stk! Og der er da vist nogen, der er blevet inspireret af Ferm Living, hva?
