Viser opslag med etiketten garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten garn. Vis alle opslag

torsdag den 16. august 2012

Bevæbnet til en tur på Kastellet!

Idag var en af de sjældne dage, hvor jeg ikke skulle hente Karen efter arbejde! Jeg skulle nemlig ud og løbe med mine kolleger, og mens jeg ventede på at klokken blev 18.30, kunne jeg jo lige så godt sætte mig på Kastellet og hækle lidt oldemorfirkanter i solen? Jeg havde i hvert fald pakket både løbesko og hækletøj :-)


Vel hjemme efter en lummer 5'er, et skønt bad og en masse vand, sidder jeg nu med benene oppe i sofaen og har sendt manden til Mumi-land. Mon der vanker et krus til græsenken?

tirsdag den 14. august 2012

Lækkert garn og storskrald!

Da vi kom hjem fra ferie, var hele vejen dynget til med storskrald - og på en eller anden måde får min indre klunser pludselig liv, og jeg MÅ bare rundt og snuse! Og der var da også et par gevinster, hvoraf den ene var denne super fine plastic-fantastic lækre retrogule bakke! Den kom med hjem og er blevet vasket efter alle kunstens regler. I kan godt se, at den er perfekt med min nye pude - og ja, måske man fornemmer et tema efterhånden til min kommende stue? :-)

Igår var jeg så forbi den lokale garnpusher. Jeg har planer om endnu et oldemortæppe - og denne gang til stuen. Og det skal være stort, så man rigtig kan putte sig i det. Og så skal det være blødt, da jeg simpelthen har en uld-kradse-fobi - uark....! Derfor ender det med en helt overdrevet luksusmodel i 100% merionould, så jeg håber, at det vil holde i maaaaange år. Men se lige de farver? Uhmmm....  Dog tror jeg den skrappe grønne ryger retur igen - den er ikke helt lige i øjet, synes jeg?




onsdag den 14. september 2011

Karryguld?

Jeg var forbi min garnpusher igår, og jeg spottede strakes en ny farve i Muskat'en. Det er som om, at karrygul ikke er dækkende, men den er nærmere karryguld. Jeg aner ikke, hvad jeg skal bruge den til, men jeg er bare solgt - gløden og intensiteten i farven er bare - ja, lækker! Også selv om det der med karrygul var noget, vi gik i i 80'erne - og som måske slog lidt igennem igen for et par år siden? Jeg havde da i hvert fald et par karrygule strømpebukser? Måske jeg skulle finde dem frem fra skabet igen, nu det er blevet efterår.


Og så blev endnu en stak elefantsuttesnore færdige igår aftes, så nu er bunken ved at syne af noget. Det er nok de sidste i denne omgang, da der nu er en runde med smølfer på programmet. Herefter står den på alle de bestillinger jeg har i bogen - dem må jeg hellere få gjort lidt ved :-) Men sig endelig til, hvis der er en du må eje - og en enekelt smølfesnor blev det også til på forskud.


onsdag den 27. april 2011

Der var ved at være bund i garnet :-(

Det er vist ingen hemmelighed, at der er blevet hæklet en del på det sidste. Så efter en uge i det svenske med hæklenålen, havde jeg i bund og grund kun gule nueancer tilbage. Og det blev alligevel lidt for kedeligt. Så igår var jeg lige forbi min garnpusher for at få fyldt lidt op. Det blev til denne gode håndfuld af den lækre Muskat fra DROPS. Der er SÅ svært at vælge, når man står der, men det blev til rød, dueblå, brun, lilla, lyserød, laksefarvet og en lækker frisk grøn. Uhh - det kribler allerede i hæklenålen for at komme igang med de nye farver :-) Jeg håber at kunne nå at lave lidt flere hæklerier inden det går løs om 9 dage! Har i forresten set videoen? Ellers så gør det og glæd jer lige så meget, som jeg gør :-)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...