mandag den 15. december 2014

Travlhed!

Julen nærmer sig, og som det kan ses på bloggen, så er det åbenbart ikke nemt at jonglere med nyt job og stadig holde alt andet kørende :-) Men jeg er her endnu - og fokus er udover jobbet på webshoppen og DesignKartellet, hvor juletravlheden for alvor har meldt sig.

Vi pakker og pakker og en del varer nærmer sig udsolgt, men vi håber, at vi lige kan nå at opfylde alle jeres julegaveønsker. Hvis vi skal garantere, at pakken kommer frem inden jul, så skal du bestille senest på fredag den 19. december 2014.

Endelig vil vi også gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul - og ikke mindst tak for endnu et fantastisk år!


mandag den 20. oktober 2014

Webshoppen er fyldt med fantastiske nyheder!

Tiden er fløjet af sted, og vi har haft meget travlt med at købe lækre sager hjem til webshoppen - og til JER :-) Nu er langt det meste ankommet, og vi viser jer her, hvad vi har syslet med. Vi håber, at I kan lide det hele!

Gå på opdagelse i vores lille webshop - du finder den lige her. Og husk at vi har fri fragt i Danmark :-)

 Skønne origami kort - vi har 5 forskellige motiver i shoppen - æske med 1o ark og 10 konvolutter, 199 kr.

 Fantastisk flot vægkalender, 2015. 50 x 70 cm. 149 kr.

 Ugekalenderen man ikke kan undvære. 55 ark i en blok. Smukt design og plads til hele familiens gøremål. 119 kr.

 Lækker masking tape i lange baner. 29 kr. pr. rulle - 4 stk for 100 kr.
Lækre papirsposer og klistermærker, Pakke med 8 poser og et ark klistermærker, 39 kr.

 Nåede du ikke at få de fantastiske julebabushkaer sidste år? I år har vi bestilt rigeligt hjem - så du kan have Maria, Josef, de tre vise mænd og Jesusbarnet stående til jul 199 kr.

 Smuk og luksuriøs pakketape i lækker kvalitet. 6 forskellige motiver. 50 meter i en rulle. Smal model (24 mm) - 75 kr., Bred model (48 mm) - 99 kr.

Origamipapir og ugekalender i skøn blanding.

 Ny serie fra Sonny Angels i samarbejde med konditoriet Lauderée. 75 kr. pr stk.
 Nyt motiv i artist collection serien fra Sonny Angels - større dukker i meget begrænset oplag. 199 kr. pr stk.



tirsdag den 23. september 2014

Test af flyverdragt! (Sponseret indlæg)

Vi er nogle heldige kartofler. Karens første flyverdragt, fik hun af sin mormor - og de næste tre vintre har vi arvet fra både kusine og et hold gode venners pige. Og i år, har vi så fået lov at teste en flyverdragt fra Friends børnetøj, som er Kvickly's mærke. Der er især én i husstanden, som glæder sig til det bliver koldt nok, for "Mor... prøv lige og mørk hvor blød den er inden i", som Karen sagde som noget af det første :-)

Jeg glæder mig også! Karen går nemlig i udflytterbørnehave, hvor en af de fornemmeste dyder er udeleg i al slags vejr det meste af dagen. Og det allerbedste er mudder!! Hvis der ikke er noget mudder, ja - så laver de simpelthen noget. Så I kan nok gætte, hvordan ungerne for det meste ser ud, når de bliver hentet ved bussen. Så den skal kunne holde til noget, og jeg vender tilbage med vore dom, når den har været i gang i børnehaven i noget tid.

Teknologisk Institut har også testet den, og kårede den som vinder blandt de 8 mærker, som blev testet med disse ord: "Flyverdragten fra Coops tøjmærke Friends er blandt de billigste af de otte modeller i testen. Alligevel vinder den suverænt. For 650 kroner kan forældre sikre sig en heldragt, der er vandtæt, og som ikke er til at slide op. Og børnene bliver heller ikke overophedede under legen på legepladsen, da dragten også er til at ånde i."

Lige nu har vi bare prøvet den og tjekket alle de lækre detaljer ud. Den virker super slidstærk, rar at have på og ikke mindst varm. Jeg håber, at den holder hvad den lover - for så er det dælme et godt køb til prisen., som vi bestemt vil gå efter næste år! Vores nærmeste Kvickly ligger her - så der er ikke langt!

Herunder får I lidt billeder af detaljerne - og en glad Karen!



Fine detaljer med pink trykknapper og gode inddækkede lommer med lynlås


Blød fleece i halsen og i benene

Solide remme til under støvlerne (og ekstra medfølger), snefang med trykknap inderst og justerbare velcrostropper i det yderste lag - den kan justeres perfekt rundt om støvlen!

I sin helhed!

For god orden skyld. Vi har modtaget flyverdragten for at teste den - men holdninger om produktet, overvældelse over detaljerigdommen og Karens smil - det er helt vores :-)

onsdag den 17. september 2014

Økologisk sommermælk! (Sponseret indlæg)

Uhmmmm .... dette indlæg handler om smag! Smagen af sommeren 2014 gennem den økologiske mælk, som køer på græs har produceret. Og kan man smage forskel? Tja... godt smager det i hvert fald, og jeg er helt sikker på, at historien bidrager :-)

Vi har spist godter de sidste 14 dage - smagt oste, skyr, mælk, smør og koldskål. Og morgenbordet har lige været en tand mere festligt, end det plejer. Selv Karen er gået til ostene, og jeg elsker simpelthen, når hun kaster sig ud i at smage nye ting.

Vi er normalt ikke meget økologiske. Dog køber vi oftest økologiske mælkeprodukter, men ellers køber vi det, som ser mest lækkert og frisk ud, når vi handler. 

Men hvad med dig? Køber du økologisk? Og hvis ja - hvor meget? I Danmark er hver tredje liter mælk, der bliver solgt økologisk - så en del mennesker vælger i hvert fald det økologiske produkt, når der er tale om mælk.

Vi har stadig lidt godter i osteboksen i køleskabet, så morgenmaden i morgen bliver også god :-)

Du kan læse meget mere om økologi lige her.


 
 

Fod god ordens skyld. De økologiske produkter på billederne er sponseret, så hele familien kunne smage og bedømme produkterne. Men smagsløg og appetit har helt været vores :-)

mandag den 25. august 2014

Karl Johan over det hele!

Det er svampetid! I skovene rundt om vores lille svenske hytte samlede vi på en lille tur i skoven mere end 6 kg. Karl Johan i weekenden! Og de var så friske og lækre, at man næsten ikke kunne tro sine egne øjne. Fryseren er nu propfyldt, og der er lækkerier til ganske lang tid til at pifte pastaretter, saucer og alt muligt andet op med. Den klassiske flødestuvning på ristet toast, skal vi da også have!

Er du også vild med Karl Johan?

 

 
 
Og så var der også en masse af den sjove Præstepik - man bliver aldrig for gammel til at fnise af den :-)
 

søndag den 24. august 2014

Vores dejlige sommer!

I får de 9 bedste stemningsbilleder, som jeg tog under vores sommerferie i det svenske! Åh den var skøn .... kom tilbage!









onsdag den 20. august 2014

En ferie med med leg! (Sponseret indlæg)

Ferien er fløjet af sted! Så hurtigt at jeg ikke forstår, hvor den blev af?

Heldigvis har vi mange skønne billeder, så der er ingen tvivl om, at vi havde en skøn en af slagsen. Bare familie, bare hygge - i det svenske og herhjemme - og bare være sammen.

Der blev også loppet og leget. Og Karen fik en skøn pakke bondegårdsdyr fra Schleich, som lynhurtigt blev integreret i legene, og de kom med alle steder. Det er så fedt med legetøj, som lige ryger med i hånden, når man skal ud af døren!

Sommeren bedste loppefund var en flyttekasse fuld af gammelt Brio. Min mand fik julelys i øjnene, da der var masser af dele, som han kun havde drømt om, da han var knægt. Vi proppede det hele i badekarret, og gav det en ordentlig skrubber - og så ud i solen og tørre på terrassen!

Og så blev der ellers bygget - og leget! Togbanen med bondegård og dyr stod i over en uge, hvor vi bare gik til og fra legen. Herligt!

Har I det også sådan med de gode gamle sager som Brio og Schleich? Det holder bare!?





 
For god ordens skyld. Scleichdyrene fik vi foræret imod at vi ville skrive om vores oplevelse med legetøjet. Men begejstringen og de mange timers leg - det er helt vores egen :-)

tirsdag den 8. juli 2014

Noget om at tyvstarte på ferie...

Vi har altid været ret gode til at forlænge ferien - i den forstand at vi udnytter, at venner og familie måske har ferie før eller efter os og hopper en smule med på vognen :-) I sidste weekend tog vi derfor i sommerhus med skønne gymnasierødder og en håndfuld unger, og bare sådan et langt døgn - ja, det føles som en uges ferie. Sommerhuset er virkelig fantastisk og ligger simpelthen så skønt med en pragtfuld udsigt over Storebælt. Og jeg skal love for at ungerne også nød det. Søndag blev det også til en fin loppetur, hvor 5 gamle stole og et skråskab kom med hjem. Stolene var et super fund til 7 kr. pr. stk - og skråskabet fik jeg pruttet ned i 175 kr :-) Det skal nu med til Sverige og hænge i vores lille svenske idyl :-)

Er I også gode til at tage forskud - eller forlænge - ferien?

 






tirsdag den 1. juli 2014

Et godt skridt - frugt i Happy Meal! (Sponseret indlæg)

Det er ikke første gang, at jeg samarbejder med McDonalds. Jeg gør det hver gang, de tager et skridt i den rigtige retning. Og dem har de taget nogle stykker af det sidste år.

Introduktionen af nøglehulsmærkede måltider og introduktionen af Smoothies uden sukker er to af de seneste rigtig gode skridt til at kunne vælge et sundt måltid - også på McDonalds.

Det sidste skridt de har taget er at introducere frugt i Happy Meal. Et Happy Meal kan nu være et rimeligt valg, da man som drikkevarer kan vælge vand, mælk eller juice - og i stedet for pommes frites kan man vælge gulerødder. Og så er der altså nu også en pose frugt i måltidet.

På vej hjem fra arbejde fik jeg besked om, at børnehavenbussen var en time forsinket. Det sker stort set aldrig heldigvis, men jeg tænkte åh nej - mega træt og sukkerkoldt barn! Jeg hoppede ind på McDonalds på vejen - nuppede et Happy Meal (og spiste selv cheeseburgeren!) - og da jeg hentede to trætte børn kunne de lige tanke op i klapvognen med æbler, gulerødder og en æblejuice. Det var et stort hit!

Da vi kom hjem, kom farmand hjem med en kæmpe melon - og Karen spurgte: "Skal vi ikke lave melondyr?" Det kunne vi da godt, så der blev udstukket pindsvin og elefanter - og ned røg de i en vældig fart :-) En super måde at få lidt ekstra frugt ned! Det kan ellers nogle gange være lidt svært, synes jeg, men hvis man tillader en smule leg med maden - så bliver det hele lidt sjovere :-)





 
Det med småt. Indlægget er sponseret. For at omtale frugt i Happy Meal har vi fået vouchers til McDonalds, så vi kunne smage. Men oplevelserne og glæden ved den lille overraskelse ved afhentning i børnehaven i dag - det er helt vores :-)




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...