Viser opslag med etiketten Tehætte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tehætte. Vis alle opslag

tirsdag den 19. april 2011

Der er noget der ER færdigt!!

Og det er disse retro-frotté-lækkerier til din tepotte. Hvis du er til retro, så kan du helt sikkert finde en, du kan lide, men hvis ikke - ja, så er det nok ikke lige dig :-) Og der er ikke noget hæklet på dem her - men på næste batch kunne man da godt overveje en hæklet strop i toppen....

Jeg håber, at alle I alle har nydt det skønne vejr? Det kan jeg i hvert fald godt afsløre, at vi har :-)

fredag den 21. januar 2011

Lidt lampefeber...

Hvorfor? Fordi jeg har kastet mig ud i at deltage med en bod på Lis' skønne Forårsmarked i Pakhus 16 i Odense den 6. - 8. maj 2011. Jeg skal afsted sammen med min søster - og så disse to skønne kreative kvinder: Jane og Berit. Det kan da ikke andet end blive godt?

Men... det betyder jo også, at der skal kreeres en masse lækre sager, så I øjeblikket testes forskellige ting. Indtil videre er det helt sikkert, at I til den tid kan få fingre i de lækre babybøjler, de farverige fotorammer, quiltede veste, patchworkbolde, barnevognsophæng og selvfølgelig tehætter. Det er en sjov proces, men også en lille smule grænseoverskridende. Men jeg glæder mig, og jeg håber at møde en masse af jer søde læsere og medbloggere derovre. Så sæt kryds i kalenderen - ses vi?



lørdag den 15. januar 2011

Til retrolovers.....

Lidt af hvad weekenden indtil videre har budt på. Jeg ved, I har set mange tehætter, men I skal altså lige se lidt flere - denne gang gennemført retro! Fedt, kitch eller helt off?





mandag den 3. januar 2011

Søndag med tehætter i luften

Igår hyggede jeg med søster. Og hvad er bedre end at sy? Så vi kastede os over lidt tehætter - nu bevæbnet med spraylim og quiltelineal (dog hjemmelavet af en bøjet kødnål - kan godt anbefales, hvis man lige står og mangler) - så går det da bare meget hurtigere! Her lidt stemningsbilleder fra dagen.




Den hjemmelavede quiltelineal - godt holdt fast af en masse nåle :-) 



søndag den 12. december 2010

Juletræer og pakkekalender

De juletræer jeg lavede endte jo i min vindueskarm - så nu har jeg fået lavet lidt flere, til at tage med som værtindegaver her i den søde juletid.




Og så er det dagen, hvor min pakkekalender-gave-veninde skulle åbne den pakke, jeg har kreeret til hende. Tjek hendes indlæg ud - det lyder som om det godt kunne bruges :-) Jeg har lavet en tehætte til hende, og ved et total lykketræt matcher den bare perfekt hendes tekop. Man har vel lov at være heldig.

onsdag den 17. november 2010

Målet er nået

Så skete det - læser nr. 25 har meldt sig under fanerne! Det er jeg rigtig glad for, og jeg vil straks i aften, når jeg igen er hjemme efter at have tilbragt de sidste par dage hos min søster, trække lod om vovse. Han glæder sig til at få nyt hjem, så det bliver spændende, hvor han skal bo. Men hav tålmodighed til senere på dagen.

Jeg sysler med en ide om en give away til mænd?? Ja ok lyder lidt mærkeligt, men alle de fantastiske kvinder her i blogland må da have mænd, der skal have julegaver? Hvad siger I? Min kæreste er nemlig i lydbranchen og skaffer gerne et par ûberlækre hørebøffer til udlodning - tror I den holder?

Et af gårdsdagens projekter var endnu en tehætte. Her en i mormorstil af lækkert retrostof og smuk gammelt knipling. Utroligt så forskellige tehætter kan se ud - der er virkelig dømt fri leg og rigtig god mulighed for at få brugt en masse smårester man har liggende.


tirsdag den 16. november 2010

Tea time


I går var en rigtig krea-dag. Min søster og jeg sad ved hver vores symaskine, og der blev bare råhygget, klippet, syet og sludret. Blandt andet blev det til denne tehætte. Den søde juletid nærmer sig, og det skal være krea-jul i år. Så pas på derude - der kommer hjemmegjorte godter under træet :-)


Tehætten er quiltet i 3 lag.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...