Viser opslag med etiketten Livie og Luca. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Livie og Luca. Vis alle opslag

tirsdag den 14. maj 2013

Keiki på gaden - med Livie & Luca!

Det er altid herligt, når det nye nummer af Keiki kommer "på gaden". Jeg elsker at sætte mig med benene oppe og læse, klikke og nyde det flotte layout. Det er altså fantastisk med online magasiner, hvor alle de lækre sager kun er et klik væk, ikke?

Det nyeste nummer af Keiki finder du her. Og se engang - på side 84 har magasinet fået øje på de skønne sko fra Livie & Luca :-) Herligt - og nu må sommeren da godt snart komme, så vi kan putte de små fødder i sandaler, ikke?



tirsdag den 9. april 2013

Karens sko!

Hver gang vi spørger Karen, hvad hun ønsker sig, så er svaret sko! Måske det har noget at gøre med, at der er Livie & Luca sko i hele hytten, så der kan måles og vejledes på alle de dejlige mails vi får :-)

Så selvfølgelig skulle hun også have et par nye sko! Og hun har selv valgt, og valget faldt på guld og sølv i skøn kombi. Og de kunne løbe rigtig, rigtig stærkt, de nye sko. Så stærkt, at det var meget svært at få billeder af dem på :-)

Og hvis det ikke er nået hele vejen ud - så siger vi det lige igen. Vi fejrer vores webshops 1 års fødselsdag med at indføre fri fragt på alle danske ordrer! Herligt, ikke?





mandag den 8. april 2013

Færdig i maskinrummet!

SÅ tror jeg vi er på plads i shoppen! De nye sko er lagt ind, og der er lavet en masse ændringer, så der nu er fri fragt i vores lille shop. Mange har shoppet i løbet af weekenden, og det er rigtig skønt, at der er blevet taget så godt i mod vores nye tiltag med fri fragt :-)

Shop løs - vi er klar til at sende lækre sager til jer alle sammen!

lørdag den 6. april 2013

Webshoppen fylder 1 år = Fri fragt!

Vores lille webshop har simpelthen bestået 1 åt! Det år er simpelthen fløjet afsted, og vi er meget glade for både jeres og alle andres modtagelse af shoppen. Og ikke mindst alle de fantastiske tilbagemeldinger vi får ;.)

Vi bliver ved! Og i anledning af, at shoppen nu er blevet 1 år, ja, så er der FRI FRAGT  for danske forsendelser. Og ikke kun nu - men for altid! Så det håber vi, at I vil blive glade for? Der skal dog rettes fragt MANGE steder, så hvis I bestiller, inden vi har fået rettet alle steder - så refunderer vi selvfølgelig fragten. Så det gælder fra NU.

Vi går i gang med at lægge de nye sko ind i aften, men der er jo super mange andre fede ting derinde - så smut ind og bliv fristet.





lørdag den 9. marts 2013

Nyheder fra Livie & Luca på vej!

Næste uge bliver super spændende. Der skulle vi nemlig gerne modtage alle nyhederne fra Livie & Luca - og det ser bare så lækkert ud! Kom så sommer - så vores børn kan blive sommerfine i Livie & Luca sandaler :-)

Her er nogle af modellerne....






onsdag den 26. september 2012

Livie & Luca - så skal der fyldes op :-)

Ja, der er altid noget at se til, men lige netop dette stykke arbejde - nemlig at fylde webshoppen op med alle de lækre nyheder fra Livie & Luca - ja, det er et dejligt stykke arbejde :-) Min søster og jeg har hele eftermiddagen prøvet sko på vores unger, og det går jo helt galt - de ender jo med at få 3 par hver! Den nye kollektion er altså overdrevet lækker både i design og kvalitet!

Her får I lidt billeder af de nye sutsko/prewalkers. Desværre er de kun til de helt små, da de kun går op til str. 23/24.

Og er du i tvivl, kan du altid skrive en mail til os med dit barns fods mål, og så vil vi hjertens gerne guide dig. Og derudover er du altid velkommen i Brønshøj hos enten min søster eller jeg og prøve skoene på dit barn. Vi er meget fleksible!

Men til billederne.... Hvilken er din favorit?


Bil-skoene har vi kun i blå...



Disse skønne med blomsten har vi fået hjem i grå med lilla blomst (du kan se farverne på skoen i shoppen) men vi har desværre ikke et billede af sutskoen. Men her kan du altså se den i en anden farvekombination, som vi dog ikke har.


fredag den 21. september 2012

Lækre nyheder fra Livie & Luca!

Uh, hvor vi glæder os til næste uge. Der skulle nemlig gerne ankomme en pakke med skønne nyheder fra Livie & Luca :-)

Prøv bare at se... ser det ikke fint ud? Det er de lækreste sko, jeg endnu har haft til Karen - blødt skind, super kvalitet og så en fantastisk finish.

Vi har udvalgt lidt fine pigesko, som måske skal være årets julesko? Eller bare fin til fest i det hele taget? Og så lidt mere praktiske overgangssko. Men der kommer mere end dette - også de klassiske elefantsko og så en masse lækre sutsko/prewalker!

Jeg hiver stikket (til internettet) ud hele weekenden, da den står på hygge i det svenske - og denne gang i min søsters primitive hytte. Mere om det, når vi returnerer søndag :-)

Indtil da kan I smæske jer i lækre sko - og skulle I have interesse i at forudbestille nogle af de viste, så send en mail - mettekirkeskovjensen@gmail.com. Så ser vi på det :-)

Og ellers er der jo stadig gode tilbud i shoppen på sidste kollektion!

God weekend!





lørdag den 23. juni 2012

Livie & Luca test - Modtagelsen!

Det er altså en stor fornøjelse, at være med til at glæde et par børn :-) De to testpersoner har nu modtaget deres sko, så kig ind forbi hhv. Anton og Ida, og se hvordan de blev modtaget :-) Og brug også deres mødre til at stille spørgsmål, hvis der er noget, du gerne vil vide om skoene. Du kan spørge i kommentarfeltet under de to indlæg, der er linket til. Og så kan du finde skoene her, hvis de frister - der er stadig 20 %.



tirsdag den 19. juni 2012

Ida og Anton tester og 20 %

Vi har fundet vores to testpersoner - nemlig Ida og Anton. To skønne børn, der nu skal løbe rundt i Livie & Luca sko - vi glæder os helt vildt til at høre fra dem!



Ida har valgt et par blå sandaler med rød blomst og Anton et par brune elefantsutsko/prewalker.



Og så har vi besluttet at give 20 % på vores rester i shoppen, så der kan blive blive plads til den nye kollektion! Det er i forvejen en meget fornuftig pris på de lækre sko, så nu er der mulighed for at gøre et lille kup. Vi har opdateret størrelserne, så du kun kan se målene på de sko, vi har hjemme - og så har vi målt hver enkelt par, da der jo er en smule variation pga., at de er håndsyede.

Både min Karen og min søsters Ella har testet skoene - og vi er selv meget begejstrede. Kvaliteten er i top, og de holder sig pæne rigtig længe i forhold til andre sko, når der både blivet bremset gynge med snuderne og kørt en masse på scooter! Vandpytter og mudder klarer de også! Her er Karens efter 6 ugers 2-årigs brug non stop!




torsdag den 14. juni 2012

Norsu på vej i nye farver!

Norsu elefantsparebøsserne er et kæmpe hit, og nu er der to nye farver på vej. En mint og en mørkeblå. Prisen er som for de andre 89 kr., og er du interesseret i en af de nye farver, kan du skrive en mail og reservere en på mettekirkeskovjensen@gmail.com. Du kan se alle de andre farver vi har i shoppen.

Vi er rigtig glade for den store respons på morgenens indlæg, hvor vi søger testpersoner til Livie & Luca skoene. Det bliver mega svært at vælge! Hvis du også kunne tænke dig at prøve et par sko - så kig her.

Her kan du se de nye farver på sparebøsserne. 




Vil du teste et par Livie & Luca sko?

Min søster og jeg har besluttet at to heldige børn (i skostr. 6 mdr. - str. 28) kan få lov at teste et par af vores lækre sko og sutsko/prewalker sko fra Livie & Luca! Ud over al den gode feedback vi får fra vores kunder - og den erfaring vi selv gør os med skoene på vores egne børn - ja, så kunne vi godt tænke os et par andre erfaringer også. Pga. vores nuværende udvalg vil det primært være piger, vi kan tilbyde sko til, men en dreng i str. 23, 26 eller 27, der er vild med de blå elefanter, kan også være med.

 

I bund og grund forærer vi to par sko væk, så det er vel en slags Give Away? :-) Den ene testperson skal teste et par sutsko/prewalker sko (str. 6-12 mdr. eller 12-18 mdr.) og den anden et par almindelige sko. Har du lyst til at være testperson, er der et par ting, som du skal gøre til gengæld.

Hvis du bliver testperson, skal du lave tre indlæg på din blog:
  • Det første indlæg skal du lave, når du modtager skoene. Vi vil gerne have din umiddelbare vurdering af skoene - kvalitet, finish, indpakning, pasform mm. Indlægget skal være ledsaget af billeder.
  • Det andet indlæg skal du lave efter to uger. Her skal du fortælle om de første erfaringer med skoene, og hvordan dit barn har taget imod dem. Også her skal der være billeder.
  • Det tredje indlæg skal du lave efter 1 måned. Dette indlæg skal være din fulde bedømmelse af skoene ledsaget af billeder af, hvordan de ser ud efter en måneds brug.
Lyder dette interessant for dig, så skriv en kommentar til dette indlæg med en begrundelse for, hvorfor det netop skal være dig, der skal være testperson! Skriv også om du har en dreng eller en pige, dit barns alder, skostørrelse og hvilken en sko du drømmer om at teste.

Du kan se de varianter vi har hjemme pt. lige her.

På mandag den 18. juni 2012 finder vi de to heldige børn. 

Det med "småt":
De heldige børn udvælges blandt andet i forhold til match mellem ønsker og lagerbeholdning. Men vi forbeholder os også ret til at tage din "ansøgning" om at blive testperson med i overvejelserne :-) Så til tasterne de damer og overbevis os om, at det skal være netop dig og dit barn vi skal vælge!




fredag den 11. maj 2012

Husk!

Et lille reminder-indlæg med lutter gode remindere! Først og fremmest er det fredag, og dermed er weekenden lige om hjørnet - det er da en god start?

Og så er det i dag, at DesignKartellet fejrer 1-års fødselsdag! Der bliver mega gang i butikken med super gode tilbud, bobler, kager, musik og mulighed for at møde stort set alle 15 piger. Jeg håber, at en masse af jer vil kigge forbi, og hjælpe os med at gøre det til en festlig dag? Jeg er der selv hele aftenen, og i dagens anlednign har vi åbent til kl. 21, så der er rig mulighed for at stikke af efter ungerne er puttet og deltage i festlighederne :-) Adressen er Frederikssundsvej 163, 2700 Brønshøj.


Og så vil jeg også lige minde jer om min elefantastiske Give Away, hvor der er hele 4 sæt juniorsengesæt på spil med de skønne elefanter. Du kan tilmelde dig her, hvis du ikke allerede har gjort det. Og husk at din kommentar er gemt, selv om du ikke lige kan se den. Den ligger bare til sidst i rækken, og derfor skal du trykke på "indlæs flere" (måske mange gange), før den dukker op.



Og endelig så en lille serviceoplysning. Alle varer fra ByGraziela og skoene fra Livie & Luca er nu i shoppen. Så hvis du skal sikre dig et par fede børnesko, så er det nu - der er kun ét par af de fleste og meget få størrelser. Mange har benyttet sig af at forudbestille, så der er allerede røget en del. Vi er i gang med at kigge på næste kollektion, som allerede er på gaden i juli/august!



fredag den 20. april 2012

Mere pusleri.... Livie & Luca!

Det er min søster og jeg, der pusler med nye sager :-) Og vi pusler også med dem her - sko fra fantastiske Livie & Luca. Men det er jo altid svært at vælge? Her nedenfor er nogle eksempler på, hvad vi synes er fedt fra somemrkollektionen, men der er jo lige så mange meninger om den slags, som vi er folk :-) Synes du det er fedt? Eller er der noget på deres hjemmeside, som du synes er endnu federe?

Og så skal vi bare lige regne den ud med importregler og alle mulige andre indviklede sager....!?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...