Viser opslag med etiketten Lagersalg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lagersalg. Vis alle opslag

torsdag den 4. april 2013

Lækkert lagersalg!

Det er faktisk længe siden jeg har været på lagersalg? Da jeg var på barsel dyrkede jeg det ret meget, men i dag var det lige rundt om hjørnet fra mit arbejde, så jeg smuttede en tur forbi Anne Blacks lagersalg på Vesterbrogade 14 i Købehavn.

Og hold da op en masse skønne sager! Jeg havde fået bud med fra Tamra og fra Mia, så her er de lækkerier jeg fik med til os. Der er for 1300 kr. - så det er da gode penge sparet? :-)

Er vild med hendes øreringe, så dem kom der også nogle stykker med af - 5 par for 400 kr. Jeg mener normalprisen er 275 kr.  Og grebene kostede 40 kr. pr. stk. - eller 5 for 160 kr.

Der er også åbent i morgen fra 12-18, hvis nogen bliver fristet :-)

lørdag den 29. oktober 2011

Småfolk!

Igår havde jeg taget en fridag, og sammen med søs drog vi til Småfolk lagersalg i Holbæk. Sammen med ufattelig mange andre skulle det vise sig!! Oh my god! Stod i kø i 2 timer - rodede det meste igennem - og så 1 time i kø for at få lov at betale. Men det ved man jo, og med de skønne ting jeg fik med hjem, ja, så var det bestemt det hele værd.

Det blev til 3 langærmede, en natdragt og en cardigan til Karen. Hvad med jer - var I afsted, og fik I gode sager med hjem? Derudover var et af farvoritprintene som sengetøj, så der røg lige 2 sæt i kurven. Jeg skal dog ikke bruge det som sengetøj, men som stof, da det er supergodt i de lilla, gule og orange sættekassehuse. Så smukke motiver! Men jeg har vist rigeligt, så hvis nogen er jer er lige så vild med printet, som jeg er, så sælger jeg nogle stykker af stoffet. Prisen er 65 kr. for ca. 70 x 50 cm. Skriv en mail, hvis det har interesse :-) Min mail er mettekirkeskovjensen@gmail.com




torsdag den 6. oktober 2011

Lagersalgskuppene!

I skal ikke snydes for mine kup på lagersalgene i weekenden! Hos Ej Sikke Lej blev det til to heldragter/natdragter, en langærmet bluse og to af de skønne frotté ting - en kjole og en kortærmet bluse. Jeg er helt vild med det hele og begrænsede mig nogenlunde, da det jo trods alt "kun" er ca. halv pris :-



Hos Wheat blev det til 3 par strømpebukser (50 kr.!) og 4 basis langærmede bluser for 100 kr.! Se der var penge at spare, men vi kom lige til lukketid, men til næste gang ved jeg, at der skal sættes noget mere tid af!



Og nu lades der op til næste runde den sidste weekend i oktober, hvor der både er Småfolk, Hollys og Katvig! Uha - det lyder farligt, hva´?


fredag den 5. november 2010

Edith & Ella - you gotta love it!

Man går ikke på Edith & Ella lagersalg uden at få noget med hjem - jeg gør i hvert fald ikke. Jeg eeeeelsker deres ting, og bliver i godt humør af farverne og detaljerne. For slet ikke at tale om prisen! Det er et af de få lagersalg, hvor de kan finde ud af at give 85 %.Her er hvad der var i posen igår, og hvis det frister, kan I stadig nå det idag og imorgen - Struensegade 15A i Kbh. NV.


Mon ikke den røde bliver min julebluse for i år?


Det blev til 6 overdele - 2 skjorter, en cardigan og 3 kortærmede strikbluser med fine detaljer og mariehøns.









lørdag den 2. oktober 2010

Tøseaften...

Så er Karen og jeg alene hjemme, så der er dømt tøseaften. Vi skal rigtig hygge os med at bygge tårne og sidde i sofaen og snolde. Efter en tur i Netto skal jeg, for første gang siden jeg studerede, have kylletter til aften. Det bliver stort. Jeg tror endda der skal laves ris og karrysovs til - det er jo hårdt at amme! Og efter at jeg den anden dag gennemsøgte alle skabe og skuffer, da den søde tand pludselig meldte sin ankomst, og det eneste jeg kunne finde var bulgur, spelt og pasta med ekstra mange fibre, røg der også lige en pose Stjernemix og en stang Maoam i kurven. Så der er dømt hygge, og jeg krydser alt hvad der kan krydses for, at der kommer noget rigtig godt amme tv, hvor man kan slå øverste etage fra og stene! Karen har fået en riskiks at gnave i.

I går stod den på powershopping. Enhver kvinde på barsels største drøm - hele to lagersalg på én dag. Så først en tur til Holbæk og ose Småfolk, og derefter kunne man da lige dreje indenom Skovlunde og kigge på Ida T sager. Det var en dejlig dag, hvor de første dagpenge fik ben at gå på. Nedenfor de fine ting, som Karen skal pryde sig med i den kommende tid.


Og til sidst et lille glimt af guldklumpen, som ikke er så lille mere. Jeg ved ikke om legen med ske er et hint til mor om at gå i køkkenet. Måske en riskiks ikke mætter så meget alligevel? 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...