Jeg bevæger mig forsigtigt rundt i min nye verden - blogverden. Jeg bliver gang på gang imponeret over de kreative damer, der findes derude. De fedeste ting deler jeg lige med jer - måske I også bliver inspireret. Jeg vil lære noget nyt, og der er masser at give sig i kast med. Her er 3 bud på kommende projekter.
Dette underskønne voksibetræk faldt jeg over i Karlssons Kludeskab. Det er fantastisk fint, og hvor ville jeg gerne ombetrække min oldgamle voksi. Du kan se mere her.
Hos Groovybaby... and mama faldt jeg over denne skønne jakke. Jeg er sikker på at Karen vil se fantastisk ud i den, når hun får størrelsen. Det er så fint arbejde. Se mere her.
Hos Marapytta fandt jeg disse fine sko. De er simpelthen bare ikke til at stå for, og Karen ville elske at stavre rundt i dem, når de små ben kan bære. Se mere her.
Så er der kun tilbage at kaste sig over symaskinen og øve sig. Jeg tror, jeg må satse på, at nogle af de skønne damer vil lave nogle workshops, hvor der er plads til mig og min symaskine.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar