tirsdag den 19. november 2013

En dejlig weekend med lutter gode ting!

Dagene går virkelig hurtigt herhjemme i øjeblikket, og jeg håber sådan, at jeg snart får tid igen til at blogge mere regelmæssigt - for jeg savner det!!

Men weekenden bød på rigtig mange dejlige ting - som blev nydt i fulde drag :-)

Fredag eftermiddag drog jeg sammen med 3 dejlige kolleger i sommerhus, hvor vi i 24 timer hyggede os med hinanden og med god mad og drikke. Det blev til en god julefrokost med alt hvad dertil hører, og det blev sent inden vi drog til køjs. Men heldigvis kunne vi så også gasse os til op ad formiddagen, inden vi spiste lækker brunch og pakkede vores sager sammen igen og drog hjemad :-)

Resten af lørdagen stod på afslapning med familien og søndag deltog vi en super surprise 40-års fødselsdag hos en god ven. Vi troppede op og overraskede ham med det store kagebord, kaffe og en kold øl! Og det var skønt at se hans glæde :-) Karen havde også en fest, da der var rigtig mange søde legekammerater - og der blev lavet mudderkager i den helt store stil i det lille udekøkken.

Weekenden afsluttede jeg med en dejlig løbetur i selskab med fuldmånen. Og så kan det da næsten ikke blive bedre, hva?

Snaps, Irish Coffee og æbletrifli!

Min kollegas skønne sommerhus!

Mudderkageproduktion....

Mig og fuldmånen :-)

5 kommentarer:

  1. Det ser godt ud med mudderkagerne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja hvis du spørger Karen var det toppen af hele weekenden .-) Resten totalt ligegyldigt :-)

      Knus Mette

      Slet
  2. Hvor er det nogle skønne dejlige fotos... :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Heidi - det var en skøn weekend :-)

      Kh. Mette

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...