lørdag den 3. december 2011

Krea-menuen lørdag aften!

Oppe i den svenske skov hyler og tuder det udenfor. Det stormer! Men det gør det vel også i Danmark?

Tidligere på dagen havde jeg nær mistet mine fingre - ok overdrivelse fremmer forståelsen - men jeg skal hilse og sige, at det ikke kan anbefales at spraymale 10 sættekassehuse i dette vejr. Jeg tror aldrig, at jeg har frosset så meget om fingrene :-(

Efter et par kopper te, mere ild i brændeovnen og tumlen med Karen hjælper det på varmen, og vi er nu klar til gå igang med en god middag (store bøffer, hasselbackkartofler, lækker salat og liiiige lidt flødesovs).

Og efter denne menu, ja, så står krea-menuen på at sy firkanter sammen. Jeg går i krig med disse to juniorbetræk, der ligesom tæppet, jeg viste i morges, har ventet på tid. Men nu skal det være - og jeg glæder mig til at fifle med de smukke stoffer - der er jo virkelig skønne sager imellem. Og så glæder jeg mig til at glæde nogle meget tålmodige kunder :-)

Har du også en krea-menu denne lørdag aften?




9 kommentarer:

  1. Håber du har fået varmen tilbage i fingrene ;-)Tænker at det også må være svært at bruge spraymaling i sådan et stormvejr.
    Sikke nogle skønne betræk du skal igang med.
    Har også lidt forskellige projekter der ligger og venter til resten af weekenden, hvis det alligevel skal regne og blæse, så det ikke er fristende at gå ud - havde ellers planlagt at få skaffet et juletræ.

    SvarSlet
  2. Hej Mette

    Det ser super fint ud. Har engang malet en af de der skrækkelige tønder man nogen gange får når man fylder 30. Det var også i december. Og hold nu op hvor jeg også følte at jeg mistede min fingre....
    Glæder mig rigtig meget til sengetøjet.....

    Knus Lykke

    SvarSlet
  3. Dette blir noen lekre dynetrekk! Og du har jo så mange flotte stoffer å ta av, Mette:)
    Ha en riktig fin førjulstid!
    Klem fra meg

    SvarSlet
  4. Hvor er det hyggeligt med dine indlæg fra Sverige...

    SvarSlet
  5. Det bliver helt vildt flot. Jeg håber også at vinderne af patchworktæpper i min give-away vælger noget med kontraster, for det får virkelig de fine stoffer frem i lyset :)
    Her i Århus stormer det ikke.. Højst lidt regn.. Jeg kunne ellers godt bruge en god vinterstorm udenfor mens jeg sidder her alene hjemme med Freja.
    Kh Line

    SvarSlet
  6. jeg sys da det er en mega lækker lørdag aften "menu":-) - min lørdag aften menu består af at sy julegaver færdige, mens resterne af fredags slikposen blir fortæret..

    SvarSlet
  7. Har malet stue hele dagen, så min lørdag aften består af afslapning ;-)

    SvarSlet
  8. Jeg skal hækle muffins såmænde og måske assistere kæresten i køkkenet. Han er ved at bage brunkager. Mmmm!
    God lørdag til jer.
    Kh. MiA

    SvarSlet
  9. Hvor hyggeligt sådan at få indblik i jeres syslerier :-) Jeg fik varmen - men det holdt hårdt - og jeg fik såmænd og spist mig gennem kreamenuen :-)

    Kh. Mette

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...