tirsdag den 29. april 2014

Vores turkise sofa!

Nogen gange sker alting bare på én gang. Da vi midt i januar bestilte vores nye sofa, havde vi ikke besluttet, at vi skulle have nyt køkken. Men pludselig endte begge dele med at blive på samme tid, da sofaen var ca. 3 måneder undervejs.

Men da det så endte med at ske på samme tid, ja, så var det jo fantastisk at sofaen kom dagen efter at alt støv havde lagt sig og var blevet skrubbet væk fra køkkenprojektet, og det var jo nærmest som at flytte ind i et nyt hjem :-)

Sofaen er fra Sofakompagniet, og det er altså  genialt, at man kan mixe og matche på kryds og tværs, og designe lige præcis den sofa, som man drømmer om. Vores drøm var en turkis sofa! Vi har ledt længe efter en gammel brugt sofa, men havde ikke held til at finde en. Så det endte med en ny. Og det har vi ikke fortrudt. Den er fantastisk, og selvom det måske var et lidt vovet valg, så passer den bare perfekt ind i vores hjem. Og den er blevet både siddet og ligget på en masse de seneste par uger :-)

Her lidt billedspam.

 
 
 


 

 

fredag den 25. april 2014

Det nye køkken - kom med på rundtur!

Vi har glædet os som små børn til at tage vores nye køkken i brug! Det er en helt fantastisk følelse endelig at stå med det drømmekøkken, som den sidste lange tid har været et ønske. Et ønske som langsomt blev til virkelighed og med masser af tanker om udformning, materialer, placering mv. Det har været en fantastisk proces med super professionel rådgivning fra Nicolaj Bo, som har snedkereret køkkenet.

Det er endt præcis, som vi har drømt om. Intet mindre. Der er så mange lækre detaljer!

I bund og grund er det vel en slags indbygget køkken, vi har fået os. Tilpasset vores ønsker og behov. Én væg fyldt op med lækkerhed, og måske lidt uforståeligt for mange - ikke så meget bordplads. Men vi har fået mere bordplads end før, da vi nu har et 80 cm. dybt køkkenbord - og det gør bare hele forskellen. Vores ønske var, at det forblev køkken kun på den ene endevæg i vores køkken-spisetue - både for at beholde de rene linjer og skabe plads. Og så er det holdt i den stil, vi havde før - nemlig egetræ - men med et touch af mint i form af bordplade og de to nicher. Og farven går igen i alle skabe og afdækninger. Det er fantastisk at åbne et skab!

Nok snak - nu billedspam. Jeg tror, de taler for sig selv :-)










 




mandag den 21. april 2014

Påskeferie i det svenske! Og ledig pinse til udlejning!

Påskeferien går alt for hurtigt på hæld. Men hold op, hvor har den været skøn - vejret har vist sig fra sin bedste side, og vi har haft den lille blå hytte fyldt med søde venner og familie. Og vi har nydt bare at være sammen og slappe af! I får en masse billeder - mon ikke I kan fornemme roen og hyggen?

Og hvis nogen skulle have interesse i at leje vores lille idyl i pinsen, så er der ledigt. Prisen er 250 kr. pr. dag - send en mail til mettekirkeskovjensen@gmail.com, hvis det kunne have din interesse.

Den lille blå idyl...

Far og Karen hånd i hånd

Nogle gange må man sidde på bordet og koncentrere sig!

Der blev kreeret smukke perlekæder...

Og bagt snobrød.

En god løsning, når nu brikkerne til Bezzerwizzer var væk.... Disse er så også væk nu!

Der blev selvfølgelig også flækket brænde til den store guldmedalje

Påskepyntede træer i Ôrkelljunga

Lammekølle stegt over bål

Nogen ville meget gerne lære at snitte....

Påskefrokost i høj sol på terrassen

Chokoladejagt i skoven, hvor påskeharen havde lavet masser af reder....

Små jægere...

Og bænken kom frem fra sit vinterhi :-)

mandag den 14. april 2014

Køkkendrømme udleves!

I dag har været en fantastisk dag. Det har nemlig været dagen, hvor arbejdet med at sætte vores nye køkken op er startet. To superdygtige snedkere og en bunke lækre materialer - ja, så kan det ikke gå helt galt. Og så i øvrigt ikke et ord om de sidste par dages hårdt arbejde med at få spartlet, sat filt op og malet.... Det glemmer man heldigvis hurtigt igen!

Vi har, som jeg tidligere har været ind på, valgt et køkken fra Nicolaj Bo. Vi faldt tilfældigt over det på Facebook en dag, og begyndte langsomt, men sikkert, at forelske os :-) Vi fik Nicolaj ud og kigge og give os et tilbud, og nu er vi simpelthen i gang!

Vi har været modige, vil mange nok mene. Vi går efter en løsning med retro-look - men med moderne linjer og lidt spræl på farvesiden. Vi har nemlig valgt en mintgrøn/turkis bordplade - og farven vil også kunne ses i nogle synlige nicher samt i alle skabe, når de åbnes. Resten af køkkenet er oliebehandlet egetræ, og de to farver står simpelthen så flot til hinanden.

Vi glæder os til det færdige resultat! Men i morgen drager vi til den svenske idyl til en god lang påskeferie - og imens knokles der med køkken herhjemme. Og når vi kommer hjem - ja, så skulle det gerne stå færdigt :-)

Her et par billeder fra køkkendrømmen - så langt som den er kommet.

God påske til alle!

Lækre detaljer - bordplade og låger skåret i smig, så looket bliver en tynd og nærmest svævende bordplade...
 

Kuk Kuk

De to materialer mod hinanden....


torsdag den 10. april 2014

ISIS - et sundere alternativ! (Sponseret indlæg)

Jeg er stor fan af de sundere alternativer. Altså ikke fordi jeg så bilder mig selv ind, at jeg ikke spiser slik, kage eller chips, men at jeg kan vælge noget, der måske indeholder mindre sukker eller fedt - uden at gå på kompromis med smagen. Det er der desværre ikke særlig meget der kan leve op til, men dette her kandiderer kraftigt som stand in for de søde sager.

Jeg går ikke på slankekur. Jeg spiser fornuftigt, dyrker motion - og spiser i bund og grund det jeg har lyst til. Dog ikke hele tiden - for så ville jeg veje en del mere end jeg gør :-) Men når slikmunden råber, så har den det sidste stykke tid fået en bid af et ISIS produkt. Og den har været virkelig tilfreds!

Hvis jeg havde fået bind for øjnene, ville jeg ikke have studset over, at det ikke var et marcipanbrød med sukker! Det smagte himmelsk. Og lige så med de andre produkter. Og så er jeg vild med udvalget - lidt for en hver smag alt efter om det er snacks, kage, slik eller chokolade den der slikmund ville have :-) Mums! Og mine kollger, som har været medsmagsdommere - de var også begejstrede!







For god orden skyld. Dette indlæg er sponseret. Jeg har modtaget produkterne for at smage og anmelde dem - men mine og mine kollgers smagsløg er vores - og holdningen til produktet lige så :-)


onsdag den 9. april 2014

Projekt Drømmekøkken!

Vi har nu boet i huset i 1½ år, og var fra starten enige om lige at se tiden lidt an med køkkenet. Lige gå og mærke efter, hvad vi har behov for, og hvad der fungerede i det nuværende køkken, og hvad der ikke gjorde.

Køkkenet er et gammelt Tectum køkken - og det er godt kram. Og egentlig er vi ret vilde med det, bortset fra den måde, det er sat op på. Det var simpelthen for rodet og for meget spildplads. Men det nye køkken, som vi nu er i gang med at bygge, læner sig utrolig meget op af det gamle. Det er bare mere snorlige og med lidt frække detaljer. For eksempel har vi valgt en mint/turkis bordplade!

Vi glæder os som små børn, og tæller dagene til der igen er vand i vandhanen og et komfur at lave mad på. Indtil da glæder vi os over, at søster er vores nabo, og at vi holder fællesspisning om aftenen :-)

Her først et billede af det gamle køkken, Og så ellers nedrivning! Og nu står vi med vægge, der er klar til at blive pudset, sat filt op og så en gang maling, Og på mandag kommer vores køkkenmand og tryller! Jubiiiiii :-) Tag en tur forbi hans hjemmeside - der er mange lækre køkkener!

Sådan så det ud!
 
Lidt overskabe pilles ned, så vinduet kan blive muret til

Nordvendt vindue væk...

Radiator væk

Køkken væk..

Midlertidigt køkken....

Så kom fliserne væk og elektrikeren har været på spil....
 


Vi er SÅ klar!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...