torsdag den 27. februar 2014

To fantastiske bøger om kærlighed!

Jeg har på det seneste læst to helt igennem fantastiske bøger - om kærlighed! Og jeg har glædet mig til at dele dem med jer. For det er nemlig med begge, som dengang man sad i sin egen lille verden og læste om Liv og Alexander eller om Louise. Måske I husker de bøger lige så godt som jeg? Jeg kan næsten mærke sommersolen, sandet mellem tæerne og dufte havet fra da jeg tyggede mig i gennem dem alle en sommer. De gjorde noget ved mig. Og det har disse to bøger også gjort.


Eleanor og Park af Rainbow Rowell
Skolebussen! Det første møde med musik! Den første kærlighed!

Alle tre ting er minder, som jeg har, og som jeg aldrig glemmer. Og i denne bog er det næsten som at gennemleve ungdommen en gang til. Med både det gode og det dårlige. Lige så mange ligheder, der er med mine egne minder - ligeså mange uligheder er der. Men helt centralt er kærligheden, og den tror jeg, helt universelt er den samme uanset hvilke kår, man kommer fra, og uanset hvornår og hvordan den opstår. Den er altoverskyggende og alt om sig gribende. Det er den også for Elinor og Park. De går fra at være to til at være én - bundet sammen af kærlighed. Hvordan det går med kærligheden skal I læse jer til - og gør det! I vil ikke fortryde det :-)


Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved
Dette er den nyeste ungdomsroman, som de unge kan finde på biblioteket. Isabella herhjemme er begyndt at læse, og jeg ville sondere mulighederne, da hun allerede har gnavet sig igennem mine favoritter fra for 25 år siden.

Denne er barsk. Den er voldsom. Den er gribende. Den handler om kærlighed. Og den handler om, om kærlighed kan være så stærk, at man vælger at gå i døden sammen? Det kan være svært at begribe, men side efter side opsluges man af kærligheden mellem to mennesker. Hvordan forkerte beslutninger og handlinger ændrer deres livsbane fra et trygt og almindeligt gymnasieliv til en hæsblæsende og tragisk jagt på identitet, hvor kærligheden er det eneste, der er tilbage til at binde det hele sammen. Desværre er livet og døden tæt forbundet, men det tragiske bliver smukt, når bare man forstår det.

Det er en stærk bog, som jeg vil anbefale alle at læse - den er bestemt ikke kun for ungdommen.

onsdag den 19. februar 2014

Fantastiske tørklæder på hylderne!

Der er landet lækre, lækre nyheder fra Maya på hylderne! Jeg har netop smidt dem i webshoppen, så prøv at tage et kig :-) Der er leo, army, striber, hjerter og enkelthed.... lidt for enhver smag til foråret, der banker på :-)

 


 

mandag den 17. februar 2014

Vinterferie i den svenske idyl!

Onsdag eftermiddag i sidste uge gik vi på vinterferie. 4 dage er bedre end ingen, så vi vendte snuden mod Sverige og vores lille blå hytte. Og hvor har vi bare hygget og været sammen. Det er altid fantastisk at vende hjem igen - fuldstændig opladet og klar på endnu en tørn.

Vi elsker vores lille sted deroppe i skoven. Faktisk holder vi så meget af det, at vi gerne deler det med andre. Derfor lejer vi det ud, og der er stadig to ledige uger i sommerferien - uge 28 og 29 - så hvis dig og din familie har overvejet en uge eller to i det svenske, så er vores lille paradis måske stedet? Send endelig en mail til mig - mettekirkeskovjensen@gmail.com, hvis det har interesse. Helt kort er der 9 sengepladser + en tremmeseng, det ligger 50 km fra Helsingborg tæt ved Örkelljunga og det koster 250 kr. pr. dag. Måske du også bare har lyst til en lille weekend get-a-way?

Her lidt stemningsbilleder fra vores lille vinterferie, som ud over afslapning og hygge stod på brændeflækning! Varmen skal jo sikres sæsoner frem i tiden :-)

Den svenske idyl
 
Solskin i stuen...

Flække, hugge , flække....

Morgendis og rimfrost
 
Banankage med chokolade på toppen :-)

Valentines buketter dukker også op i den svenske skov!

Besøg af gode venner - lækker dessert (æblekage med vanilleskyr) og god dessertvin

Dagens anstrengelser nydeligt stablet! Tilfredsstillende :-)

tirsdag den 4. februar 2014

Stempelpuder i alle regnbuens farver og nye postkort!

Shoppen er igen blevet fyldt op med nye og lækre sager! I går fyldte vi den op med store og små stempelpuder i de fleste af regnbuens farver samt guld, sølv, bronze og kobber. Stempelpuderne er af super kvalitet, og de kan stemple på papir, træ, læder og stof! Dette gælder dog ikke metallic farverne - de kan "kun" stemple på papir :-) Jeg glæder mig til at lege med dem og lave lækre kort og hilsner.

En anden nyhed er nogle fantastisk fine postkort med de skønneste motiver og farver. Kollagen nedenfor viser de 14 motiver. Det er gået super stærkt med postkortene, og de er næsten allerede udsolgt - men vi bestiller selvfølgelig flere hjem.

Smut ind forbi shoppen og kig på de nye ting? Du finder webshoppen lige her.

 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...