Men de her fantastiske knapper fra Søstrene Grene - de skal da selvfølgelig bruges til at holde sammen på juletræerne. Jeg havde jo snydt lidt på de første billeder og sat dem sammen med en knappenål bagpå. Men nu tåler selv bagsiden at vende fremad!
tirsdag den 30. november 2010
Jeg vidste, at jeg fik brug for de knapper!
Kender du det - nogle gange ryger der ting i kurven, som man måske ikke lige ved, hvad man skal bruge til?
En morgen ved Storebælt
Det er den mest fantastiske morgen, jeg længe har oplevet. Det vækker minder om min tid i Grønland. Det knirker under fødderne, det er sprødt, solen skinner og sneen glimter om kap med vandet. Jeg måtte lige ud og knipse lidt, så jeg kunne dele det med jer.
mandag den 29. november 2010
Juletræer - også her!
Blogland vrimler med juleideer - det er helt fantastisk. Man kan jo slet ikke nå rundt om det hele, og så er der bare super mange skønne give aways igang. Men de her juletræer, dem MÅTTE jeg bare prøve at lave. Jeg satte hele familien igang med at tegne, klippe og stryge - og så syede jeg. De er nemme og hurtige at lave - og vupti, så blev vindueskarmen meget mere festlig. Inspirationen har jeg funder her og her. Det gode ved dem er at der kan byttes om på delene i et væk - de kan stå sammen eller alene - og hver dag kan man næsten få et nyt look ud af det. Lige nu ser det sådan her ud i Brønshøj :-)
Det bliver en fantastisk uge!
Sidste uge på barsel og masser af planer. Sådan en snevejrsmorgen kan det godt virke lidt kaotisk og uoverskueligt, når der skal pakkes og vaskes færdigt, så man kan være hjemmefra næsten hele ugen. Manden min har kørt Isabella i skole, da skæbnen ville, at begge hendes cykler var punkterede. Derefter kører han IGEN til dækcenteret for igen at forsøge at få vinterdæk på vores nye bil. Og SÅ starter den del af ugen, som jeg har glædet mig til.
Ved middagstid kører vi i sommerhus med et vennepar (krydser fingre for vinterdæk). De har et sommerhus ved Storebælt, hvor vi skal hygge indtil onsdag. Der skal kigges ud på vandet, spilles bezzerwizzer, spises god mad - og hvis man er heldig - soves længe! (Det skal her bemærkes, at Karen nu i to dage har sovet til kl. 7 - skønt).
Onsdag skal vi så lige hjem og vende. Jeg skal på mit længe ventede kursus hos hende her om aftenen, og torsdag morgen går turen mod BERLIN. Vi skal køre derned (krydser endnu mere fingre for vinterdæk) sammen med min søster og hendes kæreste. Dernede skal vi primært bruge tid sammen med vores madklubvenner, som vi har planlagt turen sammen med. Vi skal ud og spise en masse god mad, smage lækker vin og udforske byen. Hvis nogen har et tip til en forretning, som jeg bare MÅ besøge - så hold jer ikke tilbage. Jeg har fået at vide, at jeg bare skal i Frau Tulpe og se på lækre metervarer, men derudover har jeg ingen anelse.
Så det er en god uge. Hjemme igen søndag skal jeg forsøge at omstille mig mentalt på, at det var den barsel, for mandag morgen er det tilbage på arbejde igen. Far skal på barsel, så der skulle være styr på tropperne.
Og hvis der er andre, der skal se The Julekalender, for 117. gang - så kan vi lige varme op med et billede af Karen, da hun igår fik fingre i et par 3D briller - bob bob bob.

søndag den 28. november 2010
1. søndag i advent - 1. DIY
Som jeg tidligere har truet med, kommer her en DIY på et julehjerte. Min første DIY - og hvilken dag er bedre til det, end den første søndag i advent?
Julehjerterne er perfekte til at få brugt dine stofrester, små stykker bånd, single knapper og hvad du ellers har liggende. Kun fantasien sætter grænser.
1. Start med at finde det stof du vil bruge.
2. Find noget rundt og tegn 4 cirkler på et stykke fliseline.
3. Stryg fliselinen fast på stoffet
4. Klip cirklerne ud
5. Sy cirklerne sammen to og to - fliseline mod fliseline. Her har jeg valgt en zig zag et stykke fra kanten.
6. Buk de to cirkler og sæt dem sammen til et hjerte. Sæt en nål i det, der skal blive forsiden, så du kan sy de to halvdele sammen.
7. De to halvdele syes sammen. Husk at lægge hanken ind og sy den fast i samme arbejdsgang.
8. Bagsiden syes sammen inde i hjertet - så langt ned man nu kan komme. Her arbejder man lidt i blinde, men der behøves ikke at blive syet hele vejen ned. Husk igen hanken.
9. Hæft ende på et stykke tråd inde i hjertet og stik igennem på forsiden hvor du vil have din pynt. Klip et stykke bånd og stik nålen igennem på midten - båndet lægges med bagsiden opad.
10. Fold den ene ende af båndet ind og stik nålen igennem.
11. Derefter den anden del af båndet - og vupti - en sløjfe.
12. Slut af med en knap - og stik tilbage igennem det hele og hæft ende på bagsiden.
Du har nu lavet dit helt eget personlige julehjerte! God første søndag i advent :-)

Hvem ka'?
Bilka!? I hvert fald faldt jeg tilfældigt over disse herlige filtkugler. Nu er jeg - faktisk en del gange - gået forgæves efter filtkugler hos Søstrene Grene. Så hvis andre er i samme båd, så smut en tur i Bilka. 24 store kugler for 30 kr. De ser ud til at være god kvalitet og farverne er lækre.
lørdag den 27. november 2010
En meget personlig gave
For at give Clara den helt perfekte dåbsgave bad jeg Jane om hjælp. Hun laver de skønneste billeder og på hendes Amio-shop, så jeg et eksempel på et dåbsbillede. Sådan et skulle Clara have. Clara - eller i hvert fald Claras mor, er ret pjattet med aber. Jeg vil slet ikke gætte på, hvor mange tøjdyr hun har udformet som aber, men der er mange! Og så er der alle de andre aber. Så derfor skulle Clara også have aber til sin dåb. Jane havde ikke gjort det så meget i aber, men var frisk på at kaste sig ud i projektet. Og jeg skal love for, at hun ramte lige præcis det udtryk, jeg havde i tankerne. Et fantastisk og ikke mindst meget personligt billede, som jeg håber vil følge Clara de næste mange år. Tak igen Jane.
fredag den 26. november 2010
Så kom posten...
Ja - og det gør han mange steder rundt omkring i blogland kan jeg se. Med til mig havde han en fin pakke fra Anne, som har hækletet en skøn vest til Karen. Vi er så glade for den Anne - Tak! Karen er også vild med den, som det fremgår af billederne. Nu kan hun rigtig blive fin i julemåneden.
Gaver!
Jeg elsker at pakke gaver ind. Nu er jeg klar til venindes fødselsdag, barnedåb i weekenden - og sidst men ikke mindst - at få sendt pakke til min pakkeven i den Kreative Pakkekalender! Men hvem skal have hvilke gaver? Og hvad er der i dem? Afsløringer kommer når gaverne er givet :-)
torsdag den 25. november 2010
Der findes ikke dårligt vejr...
Undertegnede trodser vejret
Mine trofaste træningsmødre - og mødregruppemødre - og legestuemødre - og babysalmesangsmødre - hvad skal jeg gøre uden dem?
Hjertefest
Julen ER jo hjerternes fest, så det første julehjerte har fået to venner. Så nu er de tre. Jeg har lavet de to sidste på maskine, da det tog al for lang tid at nørkle i hånden - for slet ikke at tale om min ømme finger efter at have syet med tykt garn og tyk nål igennem 2 lag med vlies - av! Men det er også ganske fint på maskine og en del hurtigere. Vi er stadig i det lilla/lyserøde tema og med detaljer fra Søstrene Grene. Jeg vil prøve at lave min første DIY (Do It Yourself) om disse hjerter. De er nemme og dekorative, at jeg synes også, at I skal prøve at lave et par stykker derude i blogland.
Karen er igen stået tidligt op, men nu også puttet igen. Hun er pakket ind efter alle kunstens regler og ligger i barnevognen på altanen, mens der drysser lidt sne ned. Det ser hyggeligt ud derude, så jeg håber, at hun får sig en god lur. Jeg skal vist også have en lille lur inden der er træning senere på dagen.
De er forskellige størrelser

onsdag den 24. november 2010
Lidt mere fra Søstrene
Ja, der kom lidt mere i kurven end filt-dimserne fra igår. Jeg måtte også bare eje to små cupcake-slikskåle. Det er godt nok ikke så meget win-win over situationen, når man hele tiden bliver lækkersulten af at se på dem, og derfor bare MÅ lette på låget for at se, om det slik man puttede derned, stadig er der. Og lige nu er de tomme! Har jeg virkelig lettet på låget så mange gange siden igår? Uha - og jeg ammer ikke mere. Jeg må snart stoppe mit fødeindtag og vænne min krop til færre kalorier inden alt det tabte vindes igen :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)