Da jeg spurgte til interessen for en workshop, hvor man kan lave sit eget sættekassehus, så det ud til, at interessen var stor. Derfor har jeg afsat en søndag i november - mere præcist
søndag den 20. november 2011 - til en hyggedag i
DesignKartellet.
De små sættekassehuse er super søde på børneværelset og en oplagt gaveidé til julen, som jo hastigt nærmer sig. Der bliver to seancer i løbet af dagen:
Seance 1: Kl. 10 - 13
Seance 2: Kl. 13 - 16
Alt du skal gøre er at møde op - og så vil det hele være klar til dig. Du vælger på forhånd farven på dit hus, og jeg maler det til dig, så det er klar til dagen. Derefter er der fri leg i min stofsamling og masser af gode råd og vejledning undervejs. Det kan ikke andet end bliver hyggeligt! Jeg har desuden allieret mig med
Tamra, så vi er to til at hjælpe jer :-)
Prisen bliver 225 kr. Jeg sørger for kaffe og the, men frokost skal I selv sørge for. Hvis man ikke er til madpakke, ligger der en super god sandwichbar lige i nærheden.
Tilmelding skal ske på mettekirkeskovjensen@gmail.com - gerne så hurtigt som muligt, så jeg har god tid til at forberede dagen :-) Der vil være plads til 6 deltagere pr. seance.
DesignKartellets adresse er Frederikssundsvej 163, 2700 Brønshøj.
Jeg håber, at en masse har lyst at være med?