mandag den 7. marts 2011

I did it! Hæklet vest....

Jeg faldt over denne skønne DROPS opskrift i min surfen på http://www.garnstudio.dk/. Jeg købte garn i fredags og har så nørklet med den her i weekenden. Og tænk sig, at jeg ved at studere diverse tegninger af masketyper mm. har stavet og hæklet mig igennem en opskrift!!?! Det føles altså ret godt. Og det bedste er, at den er blevet den størrelse den skulle - og den ligner den på billedet - og ja, den er faktisk blevet ret pæn!? Bonus, bonus, bonus. Så nu kan jeg altså hækle en beklædningsgenstand og er trådt et lille skridt op ad hæklestigen. Nu må jeg snart forsøge mig med at hækle et dyr eller en madvare. Men nu har jeg bare lyst til at lave en vest mere, for den er så blød og fin....

Og den er nem - så hvis I kan lide den, så hop ud i den. Når først bærestykke er hæklet, og de tre dele er syet sammen, så hækles der fra midt for til midt for og vendes.

Og jeg tager det som et kompliment, at min kæreste sagde: "Den der - den sælger du altså ikke!".... det har han aldrig sagt før?


Den fik gule plastikknapper - bare for at ønske sol og sommer velkommen?


Detalje ved ærmerne.

søndag den 6. marts 2011

Børneværelse på 4 kvm!

4 kvm. er ikke meget, men det er nu en gang hvad vi har til rådighed til Isabellas værelse. Og nød lærer nøgen kvinde at spinde siges det? Det kan der være noget om! I hvert fald synes jeg, at de 4 kvm. er super godt udnyttet, og værelset er hyggeligt og lige præcis så tøset, som Isabella gerne vil have det! Der er seng, skrivebord, klædeskab, bogreoler, vasketøjskurv og uendelig meget pynt!

Jeg har ventet på en anledning, hvor der både var ryddet op og gjort rent. Men - jeg må bare indse, at det aldrig kommer til at ske! :-) Så her med vasketøj, støv und alles - 4 kvm. tøs. Og til alle jer derude - hvis I har et rum på 4 kvm. og ikke tror, at det kan bruges til noget - så kan dette måske inspirere jer?

Og Karen - hun bor i soveværelset. For der er ikke flere værelser.

Vindueskarm med radio, lampe og dimser!
Skrivebord med computer og endnu flere dimser!
Et kig ind af døren for at give en slags overblik....

Nogle af dimserne.... prinsese-lyserød-klirre-klirre lampe, gul søhest-lampe og plakat med Tulle fra Tikøb.

Hylde under seng - med MASSER af dimser!
Klædeskab.
Bogkasser bag døren.... og smykkeskrin med .... dimser!

Fremdrift

Mit projekt med at hækle en beklædningsgenstand skrider støt og roligt fremad. Der er således nu både viftemønster og knaphuller!!




Skøn morgenstund selvom man godt kunne drømme sig til en dag, hvor Karen sover længere end til kl. 6 :-)

lørdag den 5. marts 2011

Jeg avancerer ud i hæklingen....

Jo - jeg har nemlig kastet mig ud i en beklædningsgenstand i det blødeste merino uld! Måske den er færdig i morgen - men indtil da et sneak peak :-)



Og sikke da et skønt forårsvejr. Jeg har været ude og løbe en dejlig tur og ellers står den på oprydning, rengøring og afslapning.

Hvis du ikke har set den nye give away på siden, hvor du kan vinde lækre sager fra DUNS - så kig her. 

fredag den 4. marts 2011

Give Away i samarbejde med DUNS Sweden

Jeg elsker DUNS, så det er med stor fornøjelse, at jeg præsenterer denne Give Away i samarbejde med DUNS Sweden. Jeg føler mig så heldig, at jeg blandt jer, der læser med, kan finde hele 3 vindere af lækkert tøj til de små. Så hvis I også er vilde med DUNS - så læs videre :-)


DUNS er økologisk børnetøj, når det er bedst. Der er knald på farverne og tøjet er fyldt med skønne prints.

Og nu til præmierne - de kommer her.

Pink Sunflower kjole med røde leggings, str. 116

Sea Animals, kjole uden ærmer, str. 74

Blue Fish T-shirt og Red Terry bukser, str. 92

Se hele forårskollektionen her

Deltagelse
Alle kan deltage. Antallet af lodder bestemmer du:
1 lod for at lægge en kommentar
2 lodder for en kommentar + fast læser her på bloggen
3 lodder for en kommentar + fast læser  + billede med link på din blog
4 lodder hvis du ud over ovenstående også laver et indlæg på din blog om denne give away.
Skriv hvis du foretrækker en præmie frem for en anden, og husk at skrive din emailadresse, hvis du ikke har en blog.

Jeg trækker lod om de skønne præmier den 1. april 2011


Tusind tak til DUNS for de lækre præmier!

Lækkerier på vej til jer....

Får det her også jeres tænder til at løbe i vand?? Så stay tuned....

Den sidste detalje

Vesten med det hæklede kantbånd har været færdig længe. Men der manglede stadig at blive syet et Kirkesjov-mærke på. Jeg har syslet lidt med, om man kunne gøre det lidt anderledes end normalt - og her er det så. Jeg synes, at det er prikken over i'et (eller flødeskummet i den varme kakao, smørklatten i risengrøden, the icing on the cake.....?) - det giver den lige det sidste med endnu en unik detalje. En nem og sjov idé, som du måske også kan bruge næste gang du skal sy mærke på dit tøj?


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...