fredag den 28. juni 2013

Min helt egen McDonalds burger!

Tidligere på ugen var jeg inviteret på besøg hos McDonalds. Anledningen var det spæde startskud på deres kampagne "MyBurger", som I måske husker fra sidste år? Kampagnen går i al sin enkelthed ud på at involvere kunderne i produktudviklingen, og sidste år bidragede hele 20.000 danskere med deres bud på "MyBurger". Og mere end 200.000 danskere stemte på deres favorit. De tre bedste endte med at blive serveret i McDonalds restauranter landet over, og McAwesomeChicken endte faktisk med at blive den bedst sælgende burger med kylling nogensinde!! Det er da cool - tænk hvis min - eller din - burger bliver vinderen i år?

McDonalds havde inviteret kokken Claus Holm, som meget engageret fortalte om hans tilgang til mad. Om hvordan han fra at have været 2-stjernet kok har bevæget sig tilbage til udgangspunktet - nemlig at lave mad til helt almindelige danskere - og interessere sig for, hvad vi alle sammen spiser i dagligdagen. Om kicket ved at spise noget, som pirrer alle vores sanser og får oplevelsen til at hænge ved. Om smag og hvordan smag opfattes forskelligt af os alle sammen - og den udfordring det giver.

Og således inspireret fik vi bind for øjnene - og ja, man ser ikke så smart ud :-) Men sanserne skærpes - og blinde og bøvede smagte vi os gennem brødtyper, kødtyper, salater, tilbehør, saucer mm..... og da bindet kom af øjenene, havde vi hver i sær sat en masse krydser på et stykke papir! Og disse krydser blev så sendt i køkkenet, og ikke længe efter serveret for os hver især - MyBurger!

Og min var dælen dulme god! Det endte med en chillibolle, stegt kylling, rødbedechautney, romanisalat, løg og salsa!! Og lige ned i løgnhalsen røg den - og vi var alle hver i sær enige om, at det var en helt anden McDonalds oplevelse, når man selv har bygget :-)

Måske du nu er inspireret til at gå i tænkeboks og til august være med i konkurrencen "MyBurger"?

Smagskompaset med lidt inspiration...

En lille appetizer fra Claus Holm's hånd - en smagsbombe over hele smagskompasset

Moi!

Claus Holm....

En af smagebakkerne...

MyBurger!

1 kommentar:

  1. Hold nu op det lyder til at have været en fed oplevelse! Det må altså afprøves på et tidspunkt, det er da den lækreste måde at fremtrylle et måltid på :D Mon det kunne bruges som party-underholdningselement... hmm...

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...