onsdag den 27. februar 2013

Fund!

Jeg har tidligere skrevet lidt om Ole fra Kinnerup Antik. Men han er nu også en flink fyr :-)

Mandag aften kom han og varebilen hele vejen fra det jyske og slog et smut forbi Brønshøj. Med sig havde han lækre sager, som han har støvet op til mig.

Faktisk var det mest fantastiske i leveringen en makker til min teak nat-/skuffehylde. Så nu har jeg endelig to ens :-) Så er problemet selvfølgelig at finde en erstatning til den, jeg har i stuen nu - men der er en løsning på vej :-)

Derudover kom han med den fineste orange Cathrineholm skål i absolut fantastisk stand. Den er virkelig smuk. Ole har et pænt lager af Cathrineholm gryder og også et par lasagnefade - jeg har billeder, så send mig en besked med din mail, hvis du vil se, hvad han har på lager.

Endelig var der også to FDB stole med, men dem må I se en dag, hvor der er lys til at tage et billede af dem :-)

Men som I nok kan forstå, er vi glade her på matriklen - og ja - vi - for Henrik har faktisk de samme ønsker som mig, når det kommer til indretningen (ok, han kunne måske undvære vattæpperne - men han har fået byens største højtalere i stedet) :-)

Og som I kan se, skinnede solen lige ind i mit lille hjørne kl. 17, da vi kom hjem i dag - herligt med lysere tider!





14 kommentarer:

  1. Fed plakat... Hvor kan jeg opdrive en?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elisa

      Her: http://www.etsy.com/shop/handz?ref=shop_sugg

      Kh. Mette

      Slet
  2. Heldigt at kende en, der kommer forbi med lækre sager :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er ikke så værst :-)

      Kh. Mette

      Slet
  3. Ikke så værst at have de rette forbindelser:) Og lækkert du også fik en makker til skuffehylden:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Melanie

      Ja, det er fedt med to ens :-)

      Kh. Mette

      Slet
  4. Må man spørge, hvad skålen lå i prismæssigt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa

      Det må man da gerne - spidsen af en jetjager :-) Men den er som sagt også som ny - den kostede 550 kr., så de findes billigere.

      Kh. Mette

      Slet
    2. Det var billigt:o)

      Slet
  5. Hold op hvor er den fed og stor(?) eller snyder billedet.. Hvad måler den mon i diameter??
    Vildt smuk og den passer fantastisk til teak bordet.
    Smukt, smukt Mette, vi må drikke kaffe sammen en dag :)

    SvarSlet
  6. Av, misundelse! Men jeg under dig det nu alligevel. Jeg ved, at den smukke skål blive passet godt på hjemme hos dig :)

    SvarSlet
  7. Hvor fint med en antikmand, der både opdriver teakborde og leverer dem.

    Byen største højtalere bor hjemme ved mig ... :-D

    SvarSlet
  8. Orh, hvor super super fedt!

    - Kit

    SvarSlet
  9. Tillykke med dit kup - det er også bare en skøn skål og jeg er også vild med plakaten

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...