Og så peger pilen på mig! Gik det godt? Det kommer nok lidt an på, hvilke kriterier man vil bedømme efter. Hvis det skal måles på omsætning, så vil man nok ikke betegne det som en succes. Jeg har ikke noget sammenligningsgrundlag, men det er ikke hemmeligt at søs og jeg omsatte for 3500 kr. over hele weekenden. Og det kan enhver jo regne ud ikke er noget, man tjener penge på :-)
Men efter at have set besøgstallene på min blog og læst søde kommentarer og mails, så tror jeg faktisk, at værdien af at have været der, er meget større end den faktiske omsætning. Og markedsføring er jo svær at sætte pris på, men på den front er jeg ret sikker på, at det har været det hele værd. Jeg er sikker på, at der vil dukke nogle ordrer op i kølvandet på markedet. Bare strømmen af nye læsere er jo fantastisk!
Og så er der jo hele netværksdelen. Én ting er at sidde bag skærmen, men pludselig at lande i virkeligheden sammen med alle de andre virtuelle mennesker - det var en oplevelse af de helt store. Det kan ikke beskrives hvor meget det betyder, at få besøg af alle jer skønne læsere og medbloggere i standen - de søde kommentarer kan man leve længe på - TUSIND tak for det!
Og så lidt mere generelle tanker. Flere har haft dårlige salg, og der er rimelig enighed om, at publikum købte de små ting og måske var en smule overvældede af de mange ting. Man kender det jo selv - det er ikke alt man impulskøber. Noget skal man tænke over. Og det næste her har jeg lidt svært ved at formulere, for hvor meget jeg end selv synes, at jeg er mig selv med min egen stil og mine egne ting, så har jeg alligevel lidt en følelse af, at det hele i andres - ikke-bloggeres - øjne, måske godt kunne ligne hinanden alt sammen? Hvor absurd det end lyder - så blev det unikke og særegne måske til leverpostej? Retro, vintage, børnetøj, suttesnore, flagranker, patchwork.... jeg kunne blive ved. Og der var MEGET af det.
Hvis jeg kigger på, hvor jeg "tjente" mine penge - ja, så var det på mine nøglesnore. Og det er jeg jo et eller andet sted ret glad for - for de er måske noget af det, jeg er lykkes bedst med at gøre til mit eget? (Der er by the way åbent for bestillinger igen, hvis du også bare må eje en). Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der skal tænkes mere ud af boksen, hvis søs og jeg igen drager til marked. Der skal være meget mere blue ocean over det end det red ocean, som jeg oplevede, at det var denne gang. Måske man endda kunne overveje en blogger-biks på markederne fremadrettet? A'la kunstfabrikkens stand? Hvor vi hver især har færre ting med, men alligevel dækker hele vejen rundt. Så får folk måske ikke oplevelsen af, at se det hele 20 gange, og der ville være bedre plads til andre typer af stande. Jeg hørte mange gange besøgende mumle noget i retning af: "Er det en børnemesse det her?".... og det er jo ikke godt. Hvis man ikke får det man forventer - ja, så bliver man først skuffet.
Men alt i alt - en kæmpe stor oplevelse, som I alle har en stor andel i - så endnu en gang tak for det :-) Og tak hvis I læste så langt - det blev lidt længere end planlagt :-)
Og hvis du ikke har set min nye give away - så se her!
det her er ingen kritik ...
SvarSletder var for meget af det samme ..
der var for meget til de små børn...
og som du selv siger det var nok bedre ala som kunstfabrikkens måde et par stykke sammen og mindre af det hele ...
jeg er ikke til retro/vintage ikke at det ikke er smukt ,men jeg savner noget andet ,noget mere stilrent klassisk ..
men jeg skal jo ikke bestemme hvad den enkelt laver og det var ikke kritik :)
Ved du hvad Mette; jeg tror du har ret... Jeg tror det var de ting, der virkelig sprang i øjet, der blev solgt.. Jeg tror (grundet manglende dankort-muligheder) at folk valgte at satse på de mindre ting...
SvarSletOg så hørte jeg flere sige til hinanden at de blev helt overvældede af ting og farver..? Jeg stod der i tre dage på min stand, og jeg fik IKKE set alt - så kan godt forstå at nogen sidder tilbage med en halv-fesen følelse...?
På lejrskolen snakkede vi meget om at det ikke var til at vide hvad der ville sælge på forhånd - og at det, der sælger nu - nok ikke er det der rykker næste gang...? Og det er dét, der er så pokkers svært med det kærlige hjemmegjorte ting i har lavet...?
Men som du selv så fint skriver Mette, så er der også mange andre sociale ting og networking, der er kommet ud af det.. Jeg gik ind i det som at det her marked var MIN skanderborg festival, og at jeg ville sætte mig tilfreds med standen tjent ind... Netop med henblik på det sociale og oplevelserne...
Det var ihvertfald IKKE noget galt med jeres vareudvalg Mette!!
Mange klem Louise
Hej Mette - og alle I andre
SvarSletJeg var desværre ikke til markedet, hverken som deltager eller som gæst, da min far fyldte 60 år den weekend (og det kan man ikke være bekendt at blive væk fra). Men jeg har - ved siden af min ærgelse - fulgt meget med på sidelinien og været spændt på jeres projekt. Jeg synes, det er nogle rigtig fine tanker, du gør dig - de vil da helt klart kunne bruges i en evaluering. Og ja, så er det lige det med at planlægge, hvem der så skal tage hvad med - for at undgå "leverpostej" - og hvem har så ret til at producere hvilke ting?
KH
Anna
Hej Mette
SvarSletJeg er helt enig, og jeg snakkede med flere om fordelen ved at have én større bod i stedet for mange små. Jeg synes, jeg har lært rigtig meget af denne weekend - bl.a. at det er de små lidt billigere ting, der er mest rift om. Hvis jeg kigger på min blogstatistik, så kan jeg også se en masse trafik på min side, så mon ikke forårsmarkedet får "lokket" flere besøgende til vores blogs, og det er jo ikke så tosset;)
Nå, men jeg er med på et Københavner-træf, så vi kommer væk fra tasterne igen:)
Kh Anne
Hejsa,
SvarSletJa jeg tror du har ret. Både min veninde og jeg synes der var mange super hyggelig og flotte ting. Hun har ingen børn og hendes oplevelse var at der kun var få ting til hende. Og det skuffede hende en smule.
Jeg synes konceptet er super godt og håber der igen kommer et lignende marked. Men tror som du at det er smart at tænke hvad hver enkelt har med. Synes jeres bod var super spændende også fordi i var flere om det. Hvis jeg skulle have en stand ville det helt klart være det jeg ville gøre...
Men hold op hvor var der mange ting jeg gerne ville have købt.
Endnu en gang hyggeligt at møde dig live og tusinde tak for den kærlighed du har lagt i Almas sengesæt...
Knus Lykke
Jeg tror du har helt ret, alle de smukke, unikke kreationer det endte nok desværre som "leverpostej". Super ærgerligt, for der var så mange utroligt smukke ting hele vejen rundt.
SvarSletSom besøgende blev man blæst fuldstændig bagover af alle de mange indtryk og fine sager, man blev ført fra det ene til andet og "glemte" måske ligefrem hvad man havde set 2 stande tidligere fordi der hele tiden var så meget nyt og fint at kigge på.
Hold op - jeg fik heller ikke hilst på dig.. ! Hvor er der mange, jeg ikke fik hilst på.. jeg kan dog heller ikke genkende folk IRL og er alt for genert til at gå hen og spørge - HVEM ER DU! Den time jeg gik rundt med Alfred fik jeg ikke hilst på ret mange... desværre... ØV
SvarSletHvor er det fedt med denne refleksion og diskussion, for det er da svært at være kritisk over for noget, som I alle har oplevet som fantastisk. Det er altid godt at forholde sig til sin målgruppe, og jeg tror det er en vigtig pointe, at der også skal være noget til alle de mange mennesker uden børn og uden kreabloginsights. Jeg kunne umiddelbart forestille mig, at det er lettere at ramme bredt, hvis det er et julemarked. Jeg tager virkelig hatten af for din selvransagelse, for det er jo fremadrettede tanker du har. Mvh Louise
SvarSletHvor er det dejligt at du siger/skriver det! Det var et fantastisk marked, ingen tvivl om det. Men der var ikke meget til voksne, hvilket jeg hørte mere end én sige.
SvarSletOg drengene var (som sædvanligt) ikke repræsenteret. Så jeg satser på at min ide med drengetøj til julemarkedet bliver et hit ;-)
Jeg har tjent de fleste af mine 2800 kr på hårnåle til 20 kr. De solgte også godt på sidste års julemarked og jeg tror at det (udover prisen) er fordi dem er der ikke andre der har. Desvære hænger mine hårnåle ikke sammen med min ide om at lave en bod udelukkende med drengeting, men så er det jo godt at jeg er med i Kunstfabrikken ;-)
PS - dejligt at møde dig :-)
Sorry - der var drengetøj, men i forhold til pigetøj var det meget få procent. Synd, for det var nogle lækre sager!
SvarSletKære Mette!
SvarSletDet var SÅ fedt at se dig "Live"!
Mht. din evaluering, så er jeg enig. Både i det du siger, og det mange af de andre har sagt.
Jeg selv er ikke til retro, og har ikke småbørn. Så der var faktisk ikke rigtig noget for mig, at komme efter. Og fordi jeg ikke er til retro/vintage, kan jeg nok heller ikke udskille de mange ting fra hinanden. Det hele ligner hinanden, selvom folk har sat deres eget præg.
Min dreng er 9 år, og der var absolut intet til den aldersgruppe. Men jeg havde heller ikke selv noget med, der henvendte sig til de større børn. Så det vil jeg helt sikkert til at gøre mig noget mere i ;-) Og som Britta også siger, så var drengene ikke så godt repræsenteret. Dét er helt sikkert også værd, at kigge på.
Som Belladotte/Helle er jeg til mere stilrene design, og det savnede jeg. Stilrent med et twist. Så også her, vil jeg forsøge at producerer lidt ;-)
Jow, jeg har også tænkt en del. Og er kommet frem til, at det jeg selv savnede, vel også er det, som jeg skal lave. Selvom rammerne var perfekte, så skaber vi jo selv indholdet. Og nu er vi den erfaring rigere ;-)
Knus
Det var mange skønne til til markedet men jeg er også enig med dig og andre der kommenterer. Det var meget retro (som jeg elsker) og meget til de små. Min veninde blev irriteret mange gange da hun ikke fandt noget i størrelsen til sin datter (10år) eller til sig selv.
SvarSletPersonlig ville jeg nok ha' købt mere om det var dankort automat (og om vi ikke kom i tog). Men markedsføringsværdien var stor syntes jeg, det var meget hyggelig at møde så mange søde bloggere + jeg har fundet en del ting jeg kommer til at købe senere. Nogle indkøb, specielt når det ikke er shopping sæson (jul) vil jeg helst planlægge lidt. Måske mange har haft det på samme måde.
PS En blogger jeg kender i Norge oplevede dårlig salg i weekenden også. Måske sol + forår gør noget med mennesker?
Hej Mette
SvarSletRigtig fint indlæg. Det sætter ord på mange af mine tanker også.
Der er i det hele taget mange tanker, der roder rundt i mit hovede ligenu om det marked. Men det var fedt at læse dine tanker :-)
Hej Mette.
SvarSletDet er nogle helt rigtige tanker du her har gjort dig.
Der var rigtig meget at se på og opleve (og veninden og jeg var da også hallen rundt adskillige gange) men på én eller anden måde blev man ikke overrasket så mange steder.
Overrasket som i "Wow, det her er anderledes".
Jeg er som flere med-kommentatorer ikke specielt meget til retro og jeg har ikke selv børn, så jeg savnede måske lidt noget andet. Min veninde savnede især drengetøj. Hun fik da købt noget men var bare lidt ærgerlig over, at det meste var til piger.
Som du ved, syr jeg selv (og ville derfor ikke KØBE tøj til gudsønnen) og jeg kunne måske ha brugt et par stande med stofsalg. Jeg ved godt, at det ikke er noget, som nogen har siddet derhjemme og produceret men der var da flere der også solgte mærkevarer som de ikke selv havde lavet, så hvorfor ikke stof?
Og så lagde jeg mærke til en ting... ikke ret mange af jer havde tilbud på jeres ting. Når jeg efterfølgende har kigget på et par af udstillernes hjemmesider, kan jeg se, at nogle af dem rent faktisk havde sat varerne ned i pris men det stod ingen steder. Jeg ved godt, at man ikke kan vide sig sikker på, at før-prisen passer men jeg synes nu alligevel, at "messe-tilbud" er et godt ord.
Min veninde forsøgte ihærdigt at få fat på et par drengebukser som stod til 200,-. Hun VILLE af princip ikke give fuld pris (hun er vant til loppemarkeder) men kunne ikke engang få prisen ned på 190,-. Ergo blev de ikke købt. Havde sælger nu fortalt, at de faktisk er til salg for 250,- på hendes hjemmeside, så havde vi da købt dem med det samme!
På Pakhus16-hjemmesiden var der reklameret med dame -og herretøj og det var da ærlig talt en anelse overdrevet. Der var ikke mange steder (læs: kun ganske få) hvor jeg kunne overveje at købe noget til mig selv.
Når alt dette er skrevet, vil jeg tilføje, at jeg var meget tilfreds med markedet. Jeg havde ikke de store forventninger om på forhånd at ville komme til at bruge ret mange penge (og den holdt) men jeg fik samlet masser af inspiration og gode idéer til kommende sy-projekter.
Flere steder tillod jeg mig at spørge om sy-teknik og hele vejen rundt var der hjælp at hente, gratis smil, godt humør og interesse for min egen nystartede blog.
En super lørdag - også selv om jeg "brokker" mig lidt ;-)