torsdag den 3. marts 2011

Retrohearts - samarbejde i Blogland!

Det her er simpelthen en god historie, som jeg vil dele med jer. Set i lyset af snakken omkring kopiering, rettigheder og hvem opfandt hvad - ja, så er det her et eksempel på det stik modsatte - nemlig samarbejde. Og et super godt et af slagsen :-)

Jeg har mange ideer, men evner ikke at udføre dem, hvis det handler om teknologi og computerskills! Derfor fik jeg hjælp fra fantastisk Helle til at lave mit blogdesign. Alle mine ideer blev på skønneste vis omsat til lige præcis det, som jeg godt kunne tænke mig at min blog skulle udstråle.

Så jeg blev den lykkelige ejer af de fedeste grafikiske mønstre, som blandt andet bruges som baggrund her på bloggen - og som fyld i de hjerter, der også er spredt ud over bloggen.

Så får jeg en ny idé. Jeg kunne vildt godt tænke mig at have noget stof med netop de hjerter på. Jeg har en idé om, at det er lige det stof jeg leder efter, men aldrig har fundet. Men det virker jo som en totalt langt ude idé.....

Lige indtil jeg hos Jane får kendskab til spoonflower! Her har man simpelthen mulighed for at designe sit eget stof - og til penge, der ligner det man ellers giver for lækre metervarer. Men suk.... de der computerevner....

Men så er det jo blogland det her. Så jeg spørger Jane, hvordan man gør. Og det er vist ikke så nemt at forklare - men hun tilbyder at gøre et forsøg med min ide. Og så tryller hun det fedeste stof frem, som nu er landet i hendes postkasse, og lige om lidt i min også. Kan slet ikke vente med at trylle det om til ting og sager :-)

Tænk sig - at få en idé og med hjælp fra Helle og Jane - at få den udført? Det er da fantastisk. Så nu kan man købe "Retrohearts" i tre varianter på spoonflower.... og se dem her nedenfor - er det kun mig, der synes det er fedt?




Og tjek alle Janes stofdesigns ud på Spoonflower her.... der er fisk, der er ugler, og der er hjerter :-)

Og tjek alle Helles mønstre ud her.... hey - mange af dem er ganske gratis!

9 kommentarer:

  1. JA spoonflower er et hit! Jeg har også flere designs klar - og prøvet af dertil, men jeg kan ikke rigtig gennemskue priserne... kan du?

    Smil herfra

    SvarSlet
  2. det er så smart det der spoonflower har luret på det men kan heller ikke gennemskue priserne ...

    det er super sødt de der hjertestof :)

    jeg har en andet spørgsmål lad os sige jeg køber et stykke af dit design eller Janes og jeg syr en kjole og vil sælge den på amio.dk kan jeg så det eller ejer I designet ???

    SvarSlet
  3. Jeg kan tilføje at det er PEBRET at købe noget på spoonflower pga told osv.
    Hvis du "bare" skal have en yard af stoffet, løber det op over 300 kr med fragt og told og det er altså kun godt 1x1m.

    SvarSlet
  4. Mia - Ja . det giver i hvert fald unikke muligheder efter ens eget hoved. Pris er 18 $ pr. yard (ca. 100 kr og ca. 1 meter). Så er det jo USA og vi bor i EU - så told og moms kommer oveni, ligesom hvis man køber alt muligt andet uden for EU. Jeg ved faktisk ikke hvad pct.-satserne er for stof. Mine pakker bliver af en eller anden årsag aldrig "taget" i tolden.... Og så er der fragt :-)

    Helle - Når det er lagt til salg på Spoonflower er det vel fordi du må bruge det til hvad du vil - det er i hvert fald min holdning. Ellers kan man jo lade være med at sætte det til salg. Man kan sagtens designe stof og kun selv købe det derinde.

    LillePil - Ja, hvis man bliver taget i tolden løber det sikkert op....

    Kh. Mette

    SvarSlet
  5. Jane betalte over 300 pr yard for det første ugle-stof hun bestilte, jeg tror ikke hun blev taget i tolden.
    Det stof du har der er sendt omkring en af mine veninder i USA, for at det skulle blive billigere, bare et lille service tips:-)

    SvarSlet
  6. LillePil - ja, jeg ved at vi lavede et lille trick med en amerikansk postadresse :-) Og synes det er vildt med 300 - det kan man i hvert fald ikke læse ud af deres hjemmeside, at det skulle koste. Det burde koste 18 $ pr. yard og 7 $ i fragt....

    Kh. Mette

    SvarSlet
  7. Ja, den er ikke lige til at gennemskue den pris, men hvis man kan holde prisen nede er det en lækker side

    SvarSlet
  8. Hvor er I seje og vildt innovative!! :)
    - Og resultatet er bare rigtig flot.

    SvarSlet
  9. Hvor er det bare blevet noget rigtig fint stof!!! MUMS

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...