Der er dybe, flade, frokosttallerkener,skåle, fade, sukkerskål, smørrebrædder (aner ikke hvordan man staver til det?) og enkelte kaffekopper.
onsdag den 26. januar 2011
Mød Anne Sofie
Jeg har fulgt med i fremvisningen af Aluminias mange piger rundt om i blogverdenen. Så her til aften skal I møde Anne Sofie. Hun er min pige og måske meget tøset, pladderromantisk og skrøbelig, men det er hende jeg kan lide. Og gennem årene er det blevet til rimelig meget. Og alt er uden undtagelser fanget af min faster, som er en loppehaj ud over det sædvanlige. Hun har næse for det og især for gode priser og hurtige handler. Til jul og fødselsdag bliver jeg begavet med nye ting til samlingen, så det begynder at ligne noget man kan dække op med - også til mange. Her nogle glimt at samlingen - og er der nogle af Aluminias piger hjemme hos jer?
Etiketter:
stel
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor er det bare fint. Gad godt have sådan et gammelt stel, især hvis man kan finde det, så der kan dækkes op til mange.
SvarSletSådan et stel - eller dele af det havde min elskede Mormor. Jeg tror det var deres bryllupsstel. Jeg arvede resterne, da jeg som stor teenager begyndte at interessere mig for vendinde snakke over kander af te. Jeg var helt vild med de små blomster; men nu er stellet desværre kaput og væk.
SvarSletDejlig minder dit billeder får frem.
Hvor er det fint og så kan jeg jo ikke lade være med at smile ad navnet;) En dejlig samling du har!
SvarSletHvor skægt søde Mette, for det er lige præcis min morfars stel til fint. Min mor har alt, hvad vi kan forestille os at opdrive i skønne Anne Sofie; Lysestager, cigaretbægre, sjove fade og tallerkner.
SvarSletNu residerer det hos min søster, og jeg er kun en snert misundelig:)
Jeg arver engang et komplet kaffe + middagsstel i det gamle mussel fra min mormor, så der kommer ingen Aluminia piger her.
Fint er det, og en fin samling du har!
Kh Cecilie
Hvor er det fint, og sjovt at se hvad folk går og samler på. Inspireret af din præsentation af Anne Sofie, måtte jeg lige finde ud af om vores stel var et af dem med et navn. Nu ved jeg så at hende der gemmer sig i vores skab hedder Vita. Jeg skal præsentere jer for hende på min blog en af de kommende dage.
SvarSletKh. Irene
Det er et sødt stel du har ☺
SvarSletDitte - Ja, der er noget helt særligt over sådan et gammelt stel :-) Den eneste ulempe, er at der skal vaskes op i hånden.
SvarSletBalle - Hyggeligt med gode minder - kan godt lige se et teenage-tea-party for mig!
Anne Sofie - Klart - sådan ville jeg også have det hvis jeg fandt et Mette-stel.
Cecilie - Hmm - musel er vel heller ikke det værste? :-) Og ja, der er mange sjove accesories i stellet - de er bare svære at få fat i.
Irene - Ihh - jeg vil da glæde mig til at møde Vita!
Henriette - Tak skal du ha´.
Det er et fint stel og jeg kender det godt.
SvarSletTak for fremvisningen! Man kan ikke stoppe med at samle, vel?
Helle.