torsdag den 3. marts 2011

Retro-smæk - Gynther i luften!

Så fik jeg klippet i den nyerhvervede retroskat. I går til syning hos Line blev disse smækbukser fra Elsebeth Gynthers bog til. Jeg er allerede super glad for dem, og de passer Karen så fint. De er syet i blød, mørk denim med applikation af retrostof og kantet med rødt kantebånd. Og de er lavet som posebukser med elastik i løbegang i benene. Og så var der lige en lille mulighed for at lege med Henriks nye iPhone..... nu vil jeg også ha´en!




Men hjælp - hvilken knap skal der i? En rød platiksag eller en stofbetrukket med babushka på?


Retrohearts - samarbejde i Blogland!

Det her er simpelthen en god historie, som jeg vil dele med jer. Set i lyset af snakken omkring kopiering, rettigheder og hvem opfandt hvad - ja, så er det her et eksempel på det stik modsatte - nemlig samarbejde. Og et super godt et af slagsen :-)

Jeg har mange ideer, men evner ikke at udføre dem, hvis det handler om teknologi og computerskills! Derfor fik jeg hjælp fra fantastisk Helle til at lave mit blogdesign. Alle mine ideer blev på skønneste vis omsat til lige præcis det, som jeg godt kunne tænke mig at min blog skulle udstråle.

Så jeg blev den lykkelige ejer af de fedeste grafikiske mønstre, som blandt andet bruges som baggrund her på bloggen - og som fyld i de hjerter, der også er spredt ud over bloggen.

Så får jeg en ny idé. Jeg kunne vildt godt tænke mig at have noget stof med netop de hjerter på. Jeg har en idé om, at det er lige det stof jeg leder efter, men aldrig har fundet. Men det virker jo som en totalt langt ude idé.....

Lige indtil jeg hos Jane får kendskab til spoonflower! Her har man simpelthen mulighed for at designe sit eget stof - og til penge, der ligner det man ellers giver for lækre metervarer. Men suk.... de der computerevner....

Men så er det jo blogland det her. Så jeg spørger Jane, hvordan man gør. Og det er vist ikke så nemt at forklare - men hun tilbyder at gøre et forsøg med min ide. Og så tryller hun det fedeste stof frem, som nu er landet i hendes postkasse, og lige om lidt i min også. Kan slet ikke vente med at trylle det om til ting og sager :-)

Tænk sig - at få en idé og med hjælp fra Helle og Jane - at få den udført? Det er da fantastisk. Så nu kan man købe "Retrohearts" i tre varianter på spoonflower.... og se dem her nedenfor - er det kun mig, der synes det er fedt?




Og tjek alle Janes stofdesigns ud på Spoonflower her.... der er fisk, der er ugler, og der er hjerter :-)

Og tjek alle Helles mønstre ud her.... hey - mange af dem er ganske gratis!

Held i blogland

Sørme om ikke også posten er kommet med pakker. Pakker med de skønneste gevinster, som jeg har været så heldig at vinde i blogland den seneste tid.

Først var jeg heldig at vinde hos Louise - for anden gang faktisk. Louise har også vundet to gange her os mig, så hvis folk efterhånden tror, at vi en eller anden form for konspiration kørende, ja så kan jeg godt forstå det. Men indtil videre er det rent held :-) Jeg vandt den skønne bog "Jeg hækler selv" - uha der er mange sjove og lækre opskrifter i, som må prøves hen af vejen. Og som om det ikke var nok, var der også et super fint kort og en flagranke til at pynte op med! Vi skal jo snart have 1 års fødselsdag, så mon ikke den kan finde anvendelse der? Tusind tak Louise!


Hos Irene var jeg så heldig at vinde et par skønne øreringe! Og slet ikke fordi jeg var en af de heldige vindere i hendes skønne give away, men simpelthen en ekstra præmie - fordi jeg var den første, der tilmeldte mig hendes give away! Hey - det er da super bonus? Først en fin lille pose, der fungerede som kort - og pyntet med en skøn filtblomst.


Inden i endnu en skøn pose med selve øreringene.


Og her øreringene - de bliver da mine nye favoritter!


Blogland er da det skønneste sted?

onsdag den 2. marts 2011

30 meter quiltning senere

Og my god - et lidt større projekt end antaget. Men det er jo typisk mig. Men hey - jeg er færdig!!! I hvert fald med at quilte - og det har jeg også fået nok af lige nu. Tør slet ikke tænke på, hvis man skal lave et sengetæppe i voksenstørrelse.... hvor gør man af det? Det er da svært nok at få det til at være til højre for en - inde i symaskinen - i denne her størrelse?

Men lækkert er det blevet. Blødt og rigtig vattæppeagtigt. Der er to lag pladevat i og bomuld på bagsiden.



Nu skal det bare klippes til og kantes. Og hvad mon det skal kantes med? Kan I mon gætte det? :-) Jeg kan afsløre at jeg stadig mangler ca. 8 meter fastmasker - så det bliver ikke lige idag, at det bliver helt færdigt!



Karen (lidt billedspam)

Så har mor sin første barns første sygedag! Lidt feber og så kan man jo ikke aflevere selvom humøret er i top. Men mon ikke vi kan få tiden til at gå herhjemme med hygge og små kreative sysler - det tror jeg :-) 

Og så lige lidt billedspam af den lille, som om kun 13 dage fylder 1 år! Tiden er fløjet af sted, og der sker virkelig meget i øjeblikket. Vi er i fasen "vil selv" (men kan ikke altid selv). Herunder en række perler fra de sidste par uger.

Tudekoppen er bare det sjoveste. Når hun får lov, får vi alle sammen et lille bad under aftensmaden! Men er der noget sjovere end at lege med vand?


Og så viser vi lige mors vest med det hæklede kantbånd frem - sammen med smilebukserne. Det er måske ikke den kombination der gør sig bedst - men vi skulle jo prøve det hele!



Og så skulle vi også lige prøve den nye sommertunika - men der var vi altså ved at være trætte :-)


Og til sidst lidt musik. Vi eeeelsker musik, og her hun fået lov at prøve fars ørebøffer.


tirsdag den 1. marts 2011

Nye retroskatte

Der har været lidt travlt i min postkasse, mens der var travlt her med Børnefest! Faktisk er der kommet en hel del pakker med masser af skønne ting. Her skal I se noget nyt retrostof, som allerede er blevet favoritter. Mit hjerte banker bare lige lidt hurtigere, når jeg kigger på det, gramser på det - og endnu hurtigere, når jeg overvejer at klippe i det!! Men saksen skal igang..... jeg skal bare liiiige finde det helt rigtige projekt :-)

Er det ikke smukt? Jeg tror det røde med hvide og grønne blomster er min favorit - hvilken er din?


Lidt nyt i byttebiksen

En sød kollega har foræret mig noget børnestof. Jeg kan ikke bruge det hele, så hvis nogle af jer også synes det er sødt og lige står og mangler noget til et projekt til de mindste - så sig til :-) Jeg har lagt billeder ind på bytte-siden også.



Og så tjek siden med Give aways også. Hold da helt op, der er mange skønne sager i øjeblikket. Og jeg mangler stadig at få et par stykker med, som jeg kender til. Som jeg også skriver derinde - så send mig endelig en besked, hvis jeg ikke har fået øje på din give away. Det er garanteret ikke fordi jeg ikke vil være med - men fordi den er smuttet forbi min opmærksomhed!

Og så er det den første forårsdag! Så baggrunden på bloggen får lige et pift med den dertil designede forårsbaggrund fra Helle!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...