fredag den 19. oktober 2012

Ny webshop og ny Give Away på vej!

Jeg har virkelig glædet mig til at fortælle jer dette. Skønne FIKST, som jeg tidligere har samarbejdet med, åbner nu som webshop!! Jeps - og det er med hele paletten af Blafres sortiment, som de eneste i Danmark - i en begrænset periode også stoffet! Og der er masser andet end Blafre. Du kan nemlig få både godt til ganen, maven, børnene og de voksne.

Jeg har fået lov at lure på webshoppen den sidste tid, og jeg er helt fanget af det fine FIKST univers. Rikke, som står bag, har gjort meget ud af teksterne på shoppen, så gør dig selv en tjeneste at nærlæse. Det kunne nemlig godt gå hen og give et lille smil på læben :-)

Her er f.eks. FIKST's synspunkt på gaver:
"Hvis du var det eneste menneske i verden, ville denne webshop ikke eksistere, fordi det jo ikke er dig, der har lavet den. Men det er slet ikke det værste: Der ville ikke være nogen at give gave til. Tænk, hvor surt. For det er jo noget af det mest spændende, nervepirrende, og ja, givende… at give en rigtig god gave. I Fikst har vi noget til alle lejligheder, lige bortset fra den kedelige, den må du finde et andet sted. Men vi har gaven til fødselsdagen, både den runde, halvrunde og den helt almindelige, men også til julekalenderen eller sølvbrylluppet eller glædelig-torsdag-min-elskede-gaven. Så du skal vel egentlig bare huske det her: At det er rigtig skønt at give – det er en måde at være i live. "
På søndag den 21. oktober 2012 søsætter jeg en Give Away i samarbejde med FIKST, og der bliver skønne præmier, kan jeg godt love allerede nu!
Imorgen åbner shoppen, pg så kan du hoppe ind og snuse og drømme. Og hvis du fristes, så giver Rikke 15% rabat resten af oktober, hvis du bruger denne kode - "Grandopening". What's not to like? :-)
Og hvis du skulle være i tvivl, så er en dåse ikke bare en dåse!

"Mange mennesker begår en stor fejltagelse, når de tænker på dåser. De tænker kun på, hvad der skal være i dåsen. Men det er kun en af fire ting, der bør afgør dit dåsevalg. Farven, formen og størrelsen er også vigtige. En bil er eksempelvis en dåse. Og der tænker man jo heller ikke kun på, om der skal være mennesker eller dyr inde i bilen, selv om man forhåbentlig køber en hestetrailer, hvis man har hest. En stor ståldåse som en bil skal kunne mange ting, og det skal en rigtig god lille dåse også. Et godt råd er derfor at tænke på, hvor dåsen skal stå og hvad den skal bruges til – er det sammen med en anden bil i en carport eller som den midterste dåse på øverste hylde over komfuret. Tænk dig grundigt om inden du svarer – for en dåse er ikke bare en dåse. "
Og vil du fremover følge med i nyheder, arrangementer mm., så smid et like på FIKST's Facebook side - den finder du her.

Glæder I jer lige så meget, som jeg gør? :-)

5 kommentarer:

  1. Fedt! Det er sådan en cool butik hun har, og nu ogå i cyberspace, nice!
    God aften, Karen

    SvarSlet
  2. Ej hvor fedt.... Sikke fine og sjove tekster.... Lyder til at blive et godt handlested for os i det jyske.

    SvarSlet
  3. Fantastisk - der skal vist shoppes nogle julegaver der i år - uh hvor jeg glæder mig :)))

    Tak for tippet og glæder mig til din give away - kan kun blive skøn med den samarbejdspartner ;)

    Kh Karina

    SvarSlet
  4. Øj det glæder jeg mig til, for hun har godt nok mange lækre sager!

    SvarSlet
  5. Uh jeg glæder mig, glæder mig :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...