tirsdag den 22. februar 2011

Dagens gæsteblogger - Jane

Dagens gæsteblogger er Jane. Jane er dagplejemor og tager sig dermed af andres børn som sit arbejde. Jeg har meget stor respekt for folk, der hver dag bruger deres tid på børn - en ting er ens egne børn, men at bruge tiden på andres børn, er i min bog en stor ting. Jane har skrevet et indlæg om sit job og med en masse skønne fif og ideer til samværet med de kære små. Og der findes mange flere fif på Janes blog - et mekka af ideer :-)


Her kommer Janes indlæg - og igen kan der debatteres i kommentarfeltet. 

Mette har været så sød at spørge mig, om jeg ville skrive et indlæg til Børneugen i kraft af mit job som dagplejer og som mor, som kunne handle om samvær med de små og aktiviteter som alle kan være med til, og som er sjove for både børn og voksne. Med lidt hjertebanken og præstationsangst kaster jeg mig ud i det, og håber at I kan bruge nogle af mine idéer og tanker til noget! ’Here goes’!

Jeg er uddannet folkeskolelærer, og har arbejdet som lærer i knap 5 år, før jeg for 2 år siden, besluttede mig for at forlade folkeskolen til fordel for et liv som dagplejer i eget hjem.

At arbejde med børn har i mange år været et naturligt valg for mig – et ’kald’ om du vil. Jobbet som dagplejer er, i mine øjne, særligt ærefuldt og spændende, da man har så nært et forhold til forældrene, som dag efter dag kommer og overdrager deres allerkæreste i éns varetægt.

Kodeordet for mig ift. mit arbejde er tryghed; at forældrene er trygge ved at give mig ansvaret for deres barn og at børnene er trygge ved at sige farvel til mor og far i helt op til 9½ time om dagen.

Jeg er jo også selv forælder, og har lige nu min yngste, Adam, i dagpleje. Vi har været så heldige at få samme dagplejer som David havde, og jeg forstår til fulde hvor vigtigt det er som forældre at føle sig godt tilpas ift. at aflevere sit barn. Jeg gør derfor rigtig meget for at forældrene kan mærke at barnet er glad og tryg når han/hun bliver afleveret.

For at få denne tryghed frem hos børnene arbejder jeg med genkendelige rutiner og ’ægthed’. Små børn er helt utroligt gode til at lære rutiner, og jo bedre jeg som dagplejer er til at gøre hverdagen genkendelig, jo hurtigere bliver børnene rolige og trygge. Ægtheden kommer ind i billedet, fordi børn – både små og store – lynhurtigt gennemskuer hvis man er falsk, hvis man ikke mener hvad man siger og hvis man er påtaget. Derfor handler det også rigtig meget om at smide masken og lade børnene mærke at man ’vil’ dem! Jeg STORTRIVES  med masken smidt, og hvor er det utroligt befriende at få lov til at slå sig løs! Man er vel et legebarn?! ;-)
Spørgesæsken med ’fyld’ af ”Sneglen, den bor i et sneglehus”-sangæsker


Én af mine faste rutiner er ’samlingen’ hver formiddag efter formiddagsmaden. Hvert barn har en pude på gulvet, hvor de sætter sig, og så er de ’klar’. Hér har jeg en ’Spørgeæske’ – et, efter min mening – helt uvurderligt redskab i arbejdet med børn (også de lidt større). Det er i al sin enkelhed en malet ’guld’-æske med et spørgsmålstegn på – men kunne også sagtens være en spørgekuffert, en spørgepose eller en spørgetaske – det er ikke så væsentligt! Deri kan lægges ALT hvad man nu kan finde på: Det kan være fingerdukker, legetøjsdyr, små bolde, små stykker stof til sanselege – ja, hvad som helst. Jeg ryster lidt med æsken før den åbnes, og det er helt fantastisk at se forventningens glæde i børnenes øjne. Faktisk begynder de små (omkring 1 år) allerede efter en måneds tid at reagere på at jeg finder æsken frem, og dét signalerer for mig genkendelighed og tryghed.


Jeg finder også tit ting som hænger sammen med de sange vi synger. Min erfaring, både fra egne børn og dagplejebørn, er at fagtesange STYRER!! Vi har derfor i min dagplejegruppe lavet en sangbog med de sange vi synger i hjemmene og i legestuen, og dertil en CD (som vi selv har indsunget, sgu!) som vi har givet til forældrene, så de kan synge videre med de små derhjemme! Så er der for alvor dømt genkendelse på alle fronter. For hvor fedt er det ikke som forældre at kunne sidde og synge og lave fagter med sit barn på 1 år, som ikke engang kan snakke endnu! 


Og HUSK på, at børn ikke dømmer dig på din stemme, men på dit engagement, så hellere synge dårligt sammen med sit barn, end slet ikke at synge. Det er alle tiders aktivitet, børnene elsker det og så er det ganske gratis! Bonus på alle hylder! 


I kan finde vores sangbog HER. Fordelen ved den er, at de printede sider foldes og lægges i A5-plastlommer (supernemt – ingen ’hæfteudskrivning eller klippe-klistre!), som tapes sammen i toppen. Så kan børnene sidde og ’fedte’ med den uden at den går i stykker, og den kan tørres af med en fugtig klud, hvis den bliver beskidt! Desuden har jeg lavet en ny forside til jer læsere, hvor I kan indsætte jeres barns navn, så der eksempelvis kommer til at stå ”Karens sangbog” udenpå! 


Til sangbogen har jeg lavet et spil – ’Gæt en sang’ – hvor illustrationerne fra sangbogen står på små kort, hvor de lidt større børn så skal gætte hvilken sang det drejer sig om. De små kan i princippet også være med med deres fagter. Der står også ordene med bogstaver så førskole- og de små skolebørn kan læse med, når lillebror eller –søster spiller. (Man er vel uddannet skolelærer!? :-p) Kortene skal klippes ud og lamineres, så kan de også holde til lidt af hvert! Link til kortene finder du lige HER


Skulle der være nogle af sangene som du ikke kender, er der et par bøger med tilhørende CD’er som jeg gerne vil anbefale … der kan man finde mange af melodierne til de sange vi har med i sangbogen:


Lisbet Stevens – ”Fagtesange for de yngste”
Lisbet Stevens – ”Fagtesange fra nær og fjern”
Dorte Nørregård – ”Babyrytmik”


Rigtig god fornøjelse! :-D 




Har du deltaget i dagens konkurrence?

11 kommentarer:

  1. Jeg tror ikke, links til sangbogen virker :) Men den ser ellers rigtig fin ud! :)

    SvarSlet
  2. Hej Nana - den virker her hos mig, så prøv igen :-) Og ja, den er rigtig fin. Skønne illustrationer!

    Kh. Mette

    SvarSlet
  3. Hej Mette
    (Og Jane med et dejligt indlæg)
    God ide med Børnefest, jeg læser hver dag. Kunne relatere til "dine, mine og vores". Står midt i det selv.

    Jeg arbejder også med børn. En anden "slags" børn, stadig børn selvom de er fra 13-18 år. Børne der ikke har sunget sange i dagplejen, lavet perleplader i børnehaven eller leget i DUS'en. Børn der i hele deres opvækst har haft utryghed og et ansvar udover evne.
    Børn af voldelige, psykisk syge, alkoholikere/misbrugere eller svagelige forældre. Børn fra krig og flygtningelejre. Børn der gang på gang har oplevet svigt. Børn der ikke kan bo derhjemme.

    Hver gang jeg kommer på arbejde er der som regel brok, over mad, mig (som er en stor fed luder der absolut ikke skal blande mig i deres liv eller bestemme)eller at de synes de bor i et fængsel = opholdsstedet.

    Sårbare børn, der skal lære at takle et kaotisk familieliv når de hver anden weekend. Problemer ud over hvad der er rimeligt: Ingen mad på hjemmebesøg, narkomaner i forældrenes hjem så barnet skal sidde og sove i en stol, vold, storebrødre der dør af en overdosis, far/mor/bedsteforældre der drikker, død og krig, ubearbejdet sorg, en mor der er "veninde" og præger/fylder barnet med problemer.

    Et arbejde som tærer på energi og egen person når man kommer på job.
    Der på det opholdssted har jeg arbejdet i 13 år! Og jeg elsker det!!! 75% er tilbage til arv/miljø, det bliver måske ikke bedre. Jeg råber hurra for de sidste 25%. Hvor jeg ser et glimt af glæde og en spirende relation. Hvor jeg ved at jeg har givet det her barn lidt af mig. At de har set en anden side af livet, af mennesket og af håbet.
    At de "gamle" børn, der er flyttet kommer på besøg og fortæller mig at JEG gjorde en forskel. At de husker på mig, som en der betød noget for dem. At en af dem læser til pædagog! Og der er en til på vej.
    At jeg lyttede og forstod. At jeg kunne hjælpe.

    At mit kontaktbarn spørger om hun må komme på besøg hos mig når hun engang får børn og familie. At jeg er en del af hendes netværk. En del af hendes voksende anderkendelse af hvilket liv hun IKKE vil have. At hun tør tage et valg, men staig elske sin mor.

    At jeg kan lære dem mit håndarbejde, strikke/sy, decupage, scrapping, male billeder. At de finder ro i at fordybe sig.

    Men det er hårdt. Det tærer på det indre, man tvivler og frustreres.

    Vi er ligeledes plejefamilie. Til den sødeste 4,5 årig. Hun kom og blev en del af vores familie for to år siden. Et livstykke, et mælkebøttebarn. For os er det ikke et arbejde, det er en livsstil.

    Det var ikke for at tage fokus fra den dejlige historie fra dagplejemoren. For der er et arbejde jeg også tager hatten af for. Min dagplejemor var fantastisk, og hverken mig eller mit barn har nogensinde været utryg. Hun var mit barns anden mor!!

    Go'dag til alle og tak for en spændende børnefest.

    Lene

    SvarSlet
  4. Super godt indlæg. Jeg er selv dagplejer og genkender meget af det Jane skriver. Den med guldæsken er ny og den vil jeg straks tage tage til mig.

    Kh Mette

    SvarSlet
  5. Super godt indlæg Jane. Hvor er du dog en inspirerende person og dagplejemor. Dig gad jeg godt at have til min Louis :-) Kh. Linda

    SvarSlet
  6. Fine ideer til hvad man kan lave med de skønne små. Har straks gjort de fine links til farvoritter og vil gøre brug af dem.

    Synes at det er skønt at du har en fast rutine med ungerne, og at i øver i at sidde og være klar til en aktivitet. Jeg arbejder selv med o klasse elever. Og en af vores problemstillinger er at børne har utroligt svært ved at sidde stille og modtage en besked. Så det synes jeg at det lyder fedt at det er noget du vægter.

    Tak for et godt oplæg, du lyder som en skøn dagplejemor.

    SvarSlet
  7. Tusind tak for alle de gode idéer og links:)

    SvarSlet
  8. Tak for beretningen, det var inspirerende!!
    Mine børn har også deres egen sangbog med A5-lommer, den har deres mormor lavet - kan kun sige at det er et HIT!

    SvarSlet
  9. Mange tak for jeres søde kommentarer! Glad for at kunne inspirere lidt, og for at være en del af Mettes geniale Børneuge!
    Ha' en skøn aften, Blogland!
    Kram fra Jane

    SvarSlet
  10. Kæreste Jane

    Jeg er selv barn af en hjemmegående og meget kreativ dagplejemor, og ved hvor hårdt det kan være, men nu til min pointe:

    Hvor er du bare en fantastisk og utrolig nærværende dagplejemor.. Jeg kan lige forestille mig en ro det giver at aflevere sit barn hos kreative og varme dig...?!! Sikken overskud at lave faste rutiner og hyggestunder med en hjemmelavet (FLOT) sanghæfte, som jeg iøvrigt fluks skal have printet ud - Mejse elsker at synge (uanset hvor gusten mor lyder, hehe)

    Nu står jeg snart og skal finde en dagplejemor til Mejse, og sikke et svært valg - at finde én fremmed, der skal overtage ens lille skat i dagtimerne...?!! Men ved du hva? Hvis det var hos DIG, ville jeg ikke betænke mig det EN eneste gang (udover savnet selvfølgelig)

    Verden er god, pga kærlige overskuds-mennesker som dig, TAK

    SvarSlet
  11. Kære Jane

    Dig ville jeg gerne have til at passe mine børn! Det var lige netop på grund af det angagement som du sprudler af at vi valgte dagpleje til vores børn fremfor vuggestue. Desværre var den dagplejer vi fik tilbudt ikke af samme holdning som dig. Et rygerhjem uden angagement var ikke et sted havde lyst til at aflevere mine børn til pasning en hel dag. Så vi takkede nej og nu går de i vuggestue. Jeg ville have elsket at mine børn var hos en som dig. Du giver mig næsten helt lyst til selv at prøve krafter som dagplejemor. Tak for de gode idéer.

    Mange hilsner
    Sofie

    SvarSlet