torsdag den 28. februar 2013

Tal ordentligt! (sponseret indlæg)

Først og fremmest vil jeg gerne sige jer TUSIND tak for alle jeres fantastiske kommentarer til gårdsdagens indlæg! Vi tager imod naturen og frisk luft, og så er vi lige som jer overbevist om, at Karen nok skal klare den :-) Jeg skal nok tage mig tid til at svare hver og en af jer - og jeg kan ikke sige nok, hvor meget det betød med alle jeres kommentarer i går. Så endnu en gang tak :-)

Men selvfølgelig tænkte jeg, at jeg lige ville ringe til pladsanvisningen inden den endelige beslutning. Livet har dog lært en, at man i hvert fald ikke får noget, hvis man ikke spørger. Så jeg ringede - blot for at sikre mig - at der ikke var andre muligheder end de to børnehavestarter tæt på hinanden.

Der er selvfølgelig ventetid og efter 10-12 minutter på hold, er jeg igennem:

KK: Hallo!!
Mig: Ja øhhh - hej - det er Mette....
KK: Hvad vil du?
Mig: Vi har fået brev om en plads til vores datter 1. maj i den børnehave, vi har ønsket. Da hun starter i børnehave i overmorgen, vil jeg bare sikre mig, at der ikke er alternativer til at flytte hende efter to måneder?
KK: Vi kan ikke sidde og fedte rundt med 25.000 børn og deres forældres ønsker. Det må I selv finde ud af. Vi tilbyder pladser, og så er resten op til jer.
Mig: Undskyld - hvad sagde du?
KK: At du selv må finde ud af det!
Mig: Ok (lettere perpleks).... Jamen øhhh - så tak for hjælpen.
 
Jeg var faktisk ret chokeret efterfølgende. Jeg har respekt for, at man kan have en dårlig dag, at man kan være stresset, at man kan være træt af frustrede forældre - men jeg har ved gud ikke respekt for, at man ikke kan finde ud af at tale ordentligt til folk! Det er der faktisk ingen undskyldninger for ikke at gøre i min bog. Den var i hvert fald ikke gået på mit arbejde - og tro mig - der er også mange frustrede folk i røret hver eneste dag.
 
Måske er det mig, der har misforstået pladsanvisningens formål, men en anden gang håber jeg, at de vil tænke over, at der sidder et menneske i den anden ende.
 
Helt anderledes var oplevelsen dog, da jeg så ringede til udflytterbørnehaven - endnu en gang bare for at være helt sikker på, at der ikke var alternativer. Aldrig har jeg haft et så venligt, forstående og sympatisk menneske i røret. At der stadig ikke var noget at gøre betød faktisk ingenting, for jeg havde haft en super oplevelse, som blot bekræftede mig i, at det er der Karen skal gå - også selvom det først bliver den 1. maj.
 
Med gårdsdagens oplevelser, kan jeg kun opfordre til, at man gør en indsats og taler ordentligt til hinanden. Call me har lanceret en kampagne "Tal ordentligt", som skal hjælpe med at udbrede budskabet om at tale ordentligt til hinanden. Til at undgå mobning og hård tone i skolen og på arbejdspladsen, men også bare at tale ordentligt til hinanden generelt. Du kan her se en masse små film, der er produceret om emnet, og som alle deltager i en konkurrence om at blive den bedste film og vinde 10.000 kr. til klassen/skolen.
 
Så lad os finde overskuddet frem og tale ordentligt til hinanden?
 
 
For god orden skyld. Dette indlæg er sponseret. Jeg har modtaget en mindre gave for at omtale kampagnen, men oplevelsen og de beskrevne holdninger er helt mine egne.

5 kommentarer:

  1. Kære Mette.
    Sikke dog en oplevelse... Jeg har til tider også oplevet at ringe til kommunen eller andre offentlige instanser, hvor jeg har fået den sure tone og spydige kommentarer, hvor man efterfølgende sidder tilbage med en meget uforstående mine...

    En helt anden ting. Jeg er jo begyndt at blogge igen fra ivalusen.blogspot.dk - og jeg kunne simpelthen ikke forstå, at der aldrig var nye indlæg fra dig, på min blogroll (som jeg lige for tiden bruger hver formiddag på, mens jeg venter på at baby kommer ud)...
    Jeg klikkede så lige ind på din blog og til min store skræk opdagede jeg, at jeg IKKE var fast læser hos dig, efter jeg har skiftet blog...

    MEN, nu er jeg fast og trofast læser igen... :)
    Og jeg glæder mig til at følge dig endnu engang...
    Mange kærlige hilsner fra
    Ivalu

    SvarSlet
  2. Sikke en sur ribs du talte til.
    Da vores Kaya skulle starte i bh, fik vi først plads i en lille bitte børnehave med max 20 børn. Det var ikke drømmestedet og heller ikke der hvor børnene fra vuggestuen kom hen. Så vi satte os på overflytning til ønskestedet og til vores held kom overflytningen allerede efter 1½ uge. Det var lidt hårdt for K at forstå at den nye bh var hendes børnehave, men elskede stedet. Jeg tror at hvis vi havde ladet hende gå i den lille bh i ½ år inden overflytningen kom, var hun nok blevet, men i og med den allerede kom efter 1½ uge gjorde ikke valget svært. 2 måneder klarer Karen fint og hun kender jo også allerede nogen i udflytteren.

    Held og lykke med starten på en ny æra i hendes liv :)

    SvarSlet
  3. Åh der findes bare ikke ret meget der er værre end så surt og uhøfligt et svar, man kan blive helt mundlam nogle gange.

    Fantastisk I har valgt skovbørnehaven - jeg så ikke dit indlæg i går (før nu) og jeg er helt enig, det klarer hun sagtens og fedt hun kommer til at gå sammen med kusinen (og fætteren når han starter) det er da bare lykke :)

    Kh Karina

    SvarSlet
  4. Puh... Sådan en oplevelse har jeg også haft med pladsanvisningen her i min by! Det er bare ikke i orden. Dengang var jeg temmelig højgravid og hormonfyldt, så hende damen fik altså ret klar besked...

    Jeg håber Karen får en fantastisk børnehavetid, mon ikke hun gør :)

    SvarSlet
  5. Argh...hun har vist fået det der hedder "kundelede" som vi kaldte den type opførelse dengang jeg arbejde som tjener! Det betyder at man er klar til at finde noget andet at lave, for arbejde med kunder skal man ikke længere!!!

    Iøvrigt syntes jeg din lille personlige historie var en god og relevant indgangsvinkel til dette sponsor indlæg:-)

    SvarSlet