fredag den 25. februar 2011

Dagens gæsteblogger - Betty

Dagens gæsteblogger er Betty. Betty er mormor, og idag skal vi have et lille indblik i de ting som mormorrollen fører med sig. Der er lang tid til, at det bliver min tur til at træde ind i mormorrollen, men for nylig blev min mor jo mormor. Og hun ytrede på et tidspunkt, at det at få børnebørn, næsten var større end selv at få børn!. Så der sker altså noget, når endnu en generation kommer til. 


Her kommer Bettys indlæg.


Med stor glæde og lidt præstationsangst, har jeg fået den store ære, at blive inviteret som gæsteblogger her på Mettes skønne blog. Jeg skal prøve, at skildre min mormor rolle...... Hvad indebærer den?

Jeg er så heldig, at være mormor til, hver især, 4 fantastiske børnebørn....Ida 6 år, Amalie 4 år, Wilmer 3år og lille Ludvig på 1år.
Tør godt sige, at jeg er mormor med stort M, hvilket er fantastisk, og til tider også hårdt. Det at blive mormor, er noget af det største, man kan forestille sig. Den dag jeg blev mormor for første gang, står så tydeligt i min erindring. Det var påskelørdag for snart 7 år siden....selvfølgelig skinnede solen, og jeg husker så tydeligt, hvad jeg lavede hele dagen.




Midt i al glæden som mormor, så kom der efter noget tid, et mærkeligt savn hos mig, et savn, som jeg ikke helt forstod. Jeg granskede, spekulerede, og analyserede. Pludselig forstod jeg det hele......min mor rolle var gået tabt.... nu var jeg kun mormor, men jeg havde jo også brug for at være mor.......efter snak med mine piger, så er den lidt tåbelige følelse forsvundet, måske skyldes det, at vi nu bestræber os på, at få mor datter tid.....uden børn. Nu er jeg også mor!

Når jeg nævner, at det til tider, også kan være hårdt, at være mormor, så er det simpel hen selvforskyldt. Jeg kan ikke lade være med, at være på.....de kære børnebørn kan få mig til alt.....løbe, hoppe, danse, gynge, tegne, læse, ja, der er ingen grænser, og så kan man jo godt køre lidt træt, men jeg elsker det.....tror måske der bor et lille legebarn i mig!
En skovtur med de små, ja, det er jo et eventyr for sig selv....har opfundet nogle Tyttebøvser, som vi sætter jagten ind på! Her kan I nok godt regne ud, hvem der først bliver træt!

Ida og Amalie, passede jeg begge i et par måneder, indtil de fik vuggestue pladser. Det var en stor fornøjelse, at få lov og følge dem hver dag, for der skete så meget med deres udvikling på det tidspunkt.....Ida var kun 4 mdr., Amalie var 6 mdr. Jeg gik til baby rytmik med dem, til stor fornøjelse for både barn og mormor.

En ting, der til tider er svær for min mormor rolle......de 2 mindste børnebørn, Wilmer og Ludvig, bor i København, og jeg selv i Aalborg. Den afstand gør, at jeg ikke lige kan være der, hente i vuggestue/ børnehave, komme forbi, og få et par timer sammen, eller blot sende mor og far i biografen! De 2 andre børnebørn bor tæt på mig, så her kan jeg lige smutte forbi, når savnet bliver for stort, eller der er brug for akut barnepige. Afstand eller ej.....når vi så er sammen i København eller Aalborg, så er det jo døgnets 24 timer, og det er jo skønt, for så oplever jeg deres hverdags rytme......vi gør alting sammen.....den glæde jeg oplever, ved at mormor skal det hele.....bade, putte, tørre numse, og læse historie, ja det opvejer jo noget af mit savn! Det jeg får her, vil jeg for alt i verden ikke undvære!




Der ligger nogle store følelser i mormor rollen.....meget mærkeligt, for det man "udsatte" sit eget barn for, da vedkommende var lille, det må ens barnebarn ikke udsættes for......ikke cykle så hurtig.....ikke hoppe ned derfra.....gå selv ned af trapper......ikke spise sand..... PAS PÅ.....PAS PÅ!
Jeg er så bange for, de skal komme galt afsted......hvor blev den afslappethed af, man havde med sine egne børn? Måske er det bare noget der kommer med alderen!

Midt i min mormor rus, har jeg måttet minde mig selv om, at det ikke er alle der gider høre om mine "fantastiske" børnebørn...... Så er det jo godt, at jeg fik denne chance, her hos Mette! Tak for det!

Håber, jeg med dette indlæg, gav jer lidt indsigt i mit liv som mormor!

Kan kun konkludere.... Mine børnebørn har gjort mig rig......rig på kærlighed!

5 kommentarer:

  1. Hurra for mormødre som dig! August (min søn) elsker også hans mormor og vi er sammen meget tit - bor næsten ved siden af hinanden - det er så skønt!

    Smil fra Mia

    SvarSlet
  2. tak for en dejlig beretning om at være mormor :)

    jeg glæder mig til jeg en dag bliver farmor eller mormor ... jeg ved min mor nyder og elsker sine børnebørn lige som dig :)

    SvarSlet
  3. jeg elskede min mormor højere end så mange andre i livet! Jeg savner hende hver eneste dag, og ofte har jeg lyst til at ringe til hende, når jeg har oplevet noget, hun ville synes om.
    Dine børnebørn er så heldige!

    SvarSlet
  4. Mmm jeg kommer til at tænke på min mormor, når jeg læser din historie :0) Hun betyder rigtig meget for mig - hun har også altid leget, læst, cyklet, lyttet mm. og nu, hvor hun er blevet oldemor spiller hun stadig en stor rolle for både mig og mine unger.
    Min egen mor er nu blevet mormor og jeg glæder mig over at se hvor meget mine børn holder af hende og hygger sig sammen med hende og deres morfar..
    Håber selv at kunne gøre det ligeså godt, når den tid kommer ;0)
    Rigtig god weekend

    SvarSlet
  5. Mormødre er uundværlige :-)
    Tak for dit fine indlæg.
    Mvh. Karen

    SvarSlet