Er du samler?
Jeg tror, at de fleste af os samler på et eller andet? Og det sjove ved samleri er, at det kan være alt mellem himmel og jord, som vi samler på. Det er så forskelligt, hvad der får vores hjerte til at banke - hvad vi bare altid kigger efter, og som vi meget sjældent kan gå forbi :-)
Jeg tror, de fleste af jer, der læser med her, ved, at mit hjerte banker for Lotusmønsteret. Både emaljetingene fra Cathrineholm og porcelænet fra Lyngby Porcelæn. Og min samling vokser stille og roligt.
Måske starter samlingen med et rigtig godt loppefund - en tilfældighed? Og måske køber du kun ting til din samling, hvis det er gode fund til gode priser? Eller måske er der ting, som du mangler i din samling, og som du måske gerne ville give lidt ekstra for, hvis du fandt det?
Samler du lige som jeg på Cathrineholms emaljeskåle, så er Lara en person, som du gerne vil kende. Hun er i hvert fald, den jeg kender, som har det største lager af Cathrineholmskåle! Mere end 200 skåle har hun aktuelt til salg - i alle farver og alle størrelser. Og stort set alle hendes skåle er i fantastisk stand, og den service hun yder er simpelthen fantastisk.
Så lige nu venter jeg på en pakke fra Lara med noget nyt til samlingen :-) Og jeg glæder mig som et lille barn, til den kommer!
Mangler du noget til din samling? Så skriv til Lara på
lara@laraminassian.com - og hvis du fortæller hende, at du har fundet hende gennem mig, så giver hun dig 10 %.
Her er et par billeder fra hendes lager. Smukt!