onsdag den 17. oktober 2012

Tak!

Vi - Henrik og jeg - skylder rigtig mange mennesker en STOR tak!

De 14 dage, hvor vi knoklede med at få huset nogenlunde klar til indflytning, ja, der trak vi på alt og alle i vores omgangskreds. Vi har fået så meget hjælp, og uden al den hjælp - ja, så var vi ikke blevet klar til indflytning i lørdags!

Over en bred kam skal alle - hver og en - have en kæmpe tak for hjælpen! Og derudover skal de fleste også fremhæves - for det er bare helt specielt at mærke netværket i aktion, og hvor meget det rykker, når 1+1 giver 5!

Min søster med familie og min mor har passet Karen to weekender og sørgede samtidig for, at vi fik noget at spise! Og de er også gået til den den med hårdt arbejde og rengøring. Helt uvurderligt!

Og svigermor har også passet Karen hele den weekend, hvor den stod på pakning og indflytning. Vi fik god tid til at komme på plads og kunne præsentere Karen for hendes nye værelse, da hun kom tilbage søndag eftermiddag :-) Hendes glæde var så umiddelbar, og hendes øjne funklede :-)

Min onkel - min betonsagkyndige - har knoklet med gulv i kælderen, vejledt, skaffet materialer og ikke mindst været vores livline på telefonen!

Gode venner har malet, tilpasset nye brædder i gulve, hvor der før var vægge, hørt efter Karen enkelte aftener, når hun sov trygt, gjort rent, hjulpet med at pakke flyttekasser og skrabet klamt gulvtæppe af trappen!

Vores ex-underboer har langt de fleste aftener overtaget babyalarmen, når Karen var faldet i søvn, så mor og far kunne begive sig over i huset og knokle!

Og så er der alle dem, der nysgerrigt har været forbi for at heppe og se vores nye domicil :-)

Sidst men ikke mindst havde vi lørdag det sejeste flyttecrew! På 3 timer fik de bakset al vores habengut på plads - og de blev belønnet med fadølsanlæg og pizzaer! Dem kan I se på billedet nedenfor!

Og faktisk - til aller sidst - så er der jer! Alle mine fantastiske læsere, som selv uden indlæg på bloggen har hængt ved og heppet undervejs.

Da jeg i går fik denne æske Merci-chokolade, var det anledningen til at få sagt tak! Tak er i denne sammenhæng virkelig kun et fattigt ord - men det kommer fra hjertet! Tak!


4 kommentarer:

  1. ja hvad skulle vi alle gøre uden venner eller familie og bekendte ...

    jeg følger videre med i jeres historie hus :)

    SvarSlet
  2. Tænk at få et hus indflytningsklart på 14 dage, helt fantastisk. Jeg fornemmer, at du og din mand er søde og hjælpsomme mennesker, det giver jo noget tilbage :)

    SvarSlet
  3. Hurra for venner, de er uundværlige......

    SvarSlet
  4. SÅ kan jeg bedre forstå det! Har mange gange tænk - hvordan gør de lige alt det der? Jeg synes det er vildt svært at få udrettet noget som helst i den retning hjemme hos os.

    SvarSlet