torsdag den 23. august 2012

Lidt bittert...

Jeg ved, at mange af jer kender det, og jeg har også selv været ude for det alt for mange gange, men derfor er det nu stadig bittert, når en kunde bestiller, jeg bruger masser af tid - og til sidst står man uden betaling og en masse spildt tid!

Det var det, der skete med disse to sættekasser for et halvt år siden. Jeg fik aldrig limet stoffet fast, fordi jeg bare ikke gad, når nu kunden pludselig var forsvundet som dug for solen. Siden har jeg gået og kigget på dem, men på grund af den dårlige oplevelse, blev det aldrig rigtig til noget med at få dem færdige. Men nu skulle det være - ikke om de skulle flyttes én gang til! Så nu ryger de i butikken - og hvor er det skønt at have den mulighed, så tiden alligevel ikke er helt spildt :-) Og søde er de jo - der er nu også noget fint over det, når det er holdt i én farve?

Prisen er 225 kr. pr. stk. + porto, men er der en eller to her, der vil købe en eller begge - så er jeg frisk på at sælge dem til 200 kr. inkl. porto pr. stk. De måler 30 x 30 cm.




16 kommentarer:

  1. Kender det kun alt for godt, det med kunder der smutter som dug fra solen når produktet næsten er færdigt og klar til deres betaling.

    Efter jeg gik hen til betaling forud for bestillinger, er jeg god blevet forskånet. Indtil i dag, hvor en kunde også smuttede fra en ordre. Heldigvis stod en ny klar i kulissen til at købe penalhuset, så intet spildt arbejde.

    Jeg håber for dig, at du får solgt dine smukke sættekasser, så dit arbejde heller ikke er spildt.

    Med ønsket om en god aften, Helene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helene

      Ja - vi har jo talt om det nogen gange ovre på din blog - og forudbetaling af hele beløbet er det jeg gør nu - og har gjort et stykke tid. Desværre må det være sådan.

      Kasserne er solgt - så det er skønt. Også fedt at du kom af med dit penalhus.

      Også god aften til dig!

      Kh. Mette

      Slet
  2. Svar
    1. Tusind tak Lene - og ja, der er fine i al deres enkelthed.

      Kh. Mette

      Slet
  3. Hvor er de fine , men at stikke af det kan man da ikke meget meget udhøfligt ;)

    Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette

      Tak skal du have - og ja, det er både uhøfligt, tarveligt og virkelig umoralsk. Gid alle havde både moral og samvittighed i orden - så ville vi være foruden det problem.

      Kh. Mette

      Slet
  4. Hvor er de bar rigtig søde. Håber dine købere fremover står ved deres bud.

    -Linette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linette

      Tusind tak - og det håber jeg også :-)

      Kh. Mette

      Slet
  5. Hvor er det tarveligt at rende fra sin handel- når man køber/bestiller på den måde her, må man altså have lidt respekt og betale for sine varer. Mega fine ellers. Knus Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi

      Ja, det skulle man synes. Men det er åbenbart ikke alle, der har samme moral :-( Men tak for dine søde ord, og kasserne er nu solgt :-)

      Kh. Mette

      Slet
  6. Nej, øv!! Det må være bittert!
    Når man sådan har en bestilling, går der jo udover arbejdstiden en masse omhu og tanker til den bestemte køber og deres forventninger.
    Så er der jo meget mere frihed i "bare" at lave noget, der så sættes til salg som et færdigt produkt.
    Jeg vil også, som Heidi, mene, at det er respektløst!

    Heldigvis kender jeg kun til en meget mindre udgave af problemet.
    Det er sket mange gange, at nogen skriver til mig og vil købe stof (bl.a. flere gange efter vores "bytter", hvor du har været så sød at linke). Så bruger jeg tid på at sende et fyldestgørende svar, og så har jeg aldrig hørt tilbage. Folk kunne godt lige vende tilbage med et: "Jeg er alligevel ikke interesseret.".
    Men, som sagt, det er selvfølgelig ingenting i forhold til, at du har siddet og lavet så stort et arbejde!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne

      Det er simpelthen så tarveligt, for at bruge et godt gammeldags udtryk. Og med stof risikerer man jo at rive lækre stykker op, som man så aldrig kommer af med, fordi det ikke lige var den størrelse den næste kunde ville have :-( Og i guder, hvor bruger man meget tid på mailen på ting, der aldrig bliver til noget - det er virkelig også bittert!

      Men heldigvis er der stadig flere gode end dårlige oplevelse - ellers havde det nok været slut for længe siden.

      Kh. Mette

      Slet
  7. Jeg kan sagtens genkende situationen. Og i meget lang tid overbeviste jeg mig selv om, at de gode oplevelser trods alt var "arbejdet" værd. Men som tiden er gået og oplevelserne bliver flere og flere fra den "slemme skuffe", ja så har jeg nu lukket helt ned for mit stofsalg fra mit Picasa-album.
    Jeg er fuld af beundring for dine fine kreationer og håber du vil blive skånet for alt for mange kedelige handler i fremtiden.

    Kh Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte

      Øv øv og atter øv! Men ja - især det med stoffet er virkelig også bare til at få grå hår af. Jeg har ikke tal på hvor meget stof jeg har revet op på bestilling, men aldrig fuldført handlen. Det bliver man virkelig træt af, og jeg forstår din beslutning. Men øv hvor er det kedeligt, at det skal være sådan :-(

      Kh. Mette

      Slet
  8. Pia H. / Hvidovre25. august 2012 kl. 22.51

    Hej Mette, jeg vil meget gerne købe den nederste på billedet. Skriver du e-mail adresse hvor jeg kan give dig yderligere information ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia

      Undskyld mit sene svar. Begge kasser blev hurtigt solgt, men skriv endelig til mig, hvis du vil bestille en :-) min email er mettekirkeskovjensen@gmail.com

      Kh. Mette

      Slet