søndag den 16. oktober 2011

Klar til vanter! Og brug for hjælp!

Der var en del, der gættede rigtigt på fredagens hurtige gættekonkurrence - det var nemlig vanteholdere, som de små dimser skulle blive til :-) Så nu er Karen klar til vantesæsonen!!

Tak til jer, der ville lege med - det er så hyggeligt med alle de sjove gæt :-) Jeg lovede at trække en heldig vinder! Henrik sagde nr. 5 - så det vil sige, at Tanja har vundet et par vanteholdere. Send mig en mail Tanja - så finder vi ud af, hvilken farve de skal være. Jeg håber, du kan bruge sådan et par?

Jeg synes, det er en genial opfindelse, og først tænkte jeg, at det var da oplagt at lave sådan nogle til den kommende tid, og til de markeder, jeg skal på. Men så tænkte jeg lidt mere, og jeg har brug for jeres hjælp. Ville I gide købe sådan et par? Prisen vil blive 85 kr. Eller ville I hellere bare tage dem nede i børnetøjsbutikken til en 50'er? Jeg kan ikke helt finde ud af, om det ville være en idé? Man kunne også gøre lidt mere ud af dem og sy stof på - og så ville et par koste 100 kr. Hmm... hjælp!!!




9 kommentarer:

  1. Jeg synes de er super fine. Mine piger er børnehavepiger og så synes jeg altså de er ved at være for store til vanteholdere. Men havde de være små, så synes jeg altså det er fed ting :)

    MVH
    Mette

    SvarSlet
  2. Ih hvor fedt ;) troede faktisk gættet var helt ved siden af men kunne da godt se at mange andre svarede det samme :) skriver lige mail senere da jeg sidder med mobilen.

    SvarSlet
  3. Jeg synes de er super fine og ret så praktiske :o)
    Men hånden på hjertet synes jeg prisen er i overkanten... Jeg ved udmærket godt tiden det tager at lave sådan nogle og alt det der...
    Måske du kunne kombinere det til en pakke hvor der også er vanter med i??? Så ser det ud af mere og du kan bedre få mere for det... tror jeg!

    :o) Karina

    SvarSlet
  4. Mette - Tak - og ja, fine er de i hvert fald :-) Men nok mest til mindre børn :-)

    Tanja - Jamen du skriver bare!

    Karina - Ja, det er jo også det, jeg selv kom frem til - altså at det nok ikke kunne betale sig :-) Bare clipsene i sig selv koster 24 kr! (+ fragt)... og så garn og tid.. :-) Men jo - det kunne da godt være at der kunne lavet et "kit"....

    Kh. Mette

    SvarSlet
  5. Så flotte vanteholdere! Nesten så jag kan tenke meg å begynne å bruke sånne selv! ;0)

    SvarSlet
  6. De er rigtig fine men Øh jeg tænker at den pris de kan laves til, nok bliver mere end jeg vil give for dem. Mange af dem som læser blog og kommer på markeder, tror jeg kan lave rigtig mange ting selv. Men hvis du laver noget med stof og gør dem lidt mere dine, så tror jeg måske de vil være nemmere at sælge også selv om de koster mere. Da jeg var i Odense i sommers til marked, købte jeg en del. Det meste kunne jeg sagtens selv lave, men er der noget som er lidt speciel, syet af specielt stof, eller en stil jeg forbinder med en bestemt blog eller person, så vil jeg gerne købe det for så er der noget specielt ved det som jeg ikke selv kan lave. Fx så købte jeg senge tøj af dig, fordi jeg syntes du har noget fedt stof og er god til at sætte farver sammen, og jeg forbinder det med din blog som jeg er glad for at læse med på :) og fx vil gerne eje en af Ullas hjælme for der er også noget specielt der, selv om jeg selv har syet flere EG hjælme. Håber du forstår hvad jeg mener, selv om jeg fik skrevet det lidt kringlet.

    SvarSlet
  7. Ævlebævle jeg forstår godt hvad du mener og synes også at det er helt rigtigt. Hvis de bliver gjort lidt mere "DIG" ville jeg klart gerne gi´prisen, men som de ser ud på billedet ( misforstå mig ikke, de er super fine) men så kunne det ha´ været noget jeg selv har lavet og jeg vil gerne have dem i "kirkesjov" stilen...
    Knus Albassen

    SvarSlet
  8. Mona - Tak skal du ha´:-) Det kan da godt være, at de går til voksne?

    Ævlebævle - Jeg forstår udemærket hvad du mener :-) Og det var også derfor jeg lagde det ud som et spørgsmål, fordi jeg måske godt var klar over, at de ikke er specielt meget mig. Men jeg arbejder på at prøve at sy stof på, og se hvordan det bliver :-)

    ALbassen - Nemlig - helt enig! Jeg arbejder på det. Det er jo altid en proces, når man kaster sig ud i nye sager!

    Kh. Mette

    SvarSlet
  9. Jeg er ret sikker på at du vil kunne sælge nogle i smølfestof eller med elefanter på ;0) Ville ikke selv give prisen for de hæklede (selvom de VIRKELG er søde), men hvis du lavede nogle i de populære stoffer, så tror jeg de vil sælge.

    SvarSlet