torsdag den 20. oktober 2011

DIY - Sy lånlås i!

Den længe lovede - og længe ventede? - DIY på at sy en lynlås i, skulle jeg nu have klar :-) Mit problem er, at jeg sysler om aftenen, og i denne tid er der bare ikke meget lys til at tage billeder. Det har derfor ikke været så nemt at få nogle billeder af processen. Jeg håber, at disse alligevel kan hjælpe til forståelsen, og give jer mod på, at forsøge jer med en lynlås. Så må de blive skiftet ud med nogle bedre billeder senere :-)

Og inden I går i panik over ordene "sy" og "lynlås" på én gang - så tager vi lige en dyb indånding. For det ER altså IKKE svært. Denne DIY er simpel, og der er andre måder at gøre det på. Dette fungerer dog rigtig godt og kræver intet ekstra tilbehør, da jeg bare bruger en almindelig trykfod. Metoden har jeg som I måske kan huske lært af Tamra :-) Så lad os kaste os ud i det!

Jeg modtager gerne både ris og ros - sådan en DIY kan altid blive bedre, så hvis der er noget, du ikke forstår - så råb op :-)

1. Design dit for- og bagstykke til puden og læg dem ret mod ret.


2. Sy for- og bagstykke sammen i den nederste kant, men kun 5 cm. ind fra hver side. Du skal altså ikke sy sammen hele vejen hen, men udelukkende i enderne.


3. Her ser du sammensyningen ca, 5 cm. ind fra siden.....


4. Så skal vi over på strygebrættet. For - og bagstykke ligger stadig ret mod ret og kanten på det stykke, der vender opad presses bagud.Pressefolden ligger lige i syningen fra før - og mellem de to syninger (en i hver side) presses med samme ombuksstørrelse.


5. Herefter vender du så den anden side vender opad - og sømmen presses på denne side ligeledes bagud.


6. Når du "folder pudebetrækket ud" ser det nu sådan ud. Det hænger kun sammen i enderne af den nederste kant (bunden), og den nederste kant er presset om på bagsiden,


7. I midten er der et hul!! Og det er her lynlåsen skal sidde.... det havde I nok regnet ud?


8. Her er lynlåsen lagt op langs det "hul", den skal sættes i.


9. Lynlåsen sys i fra retsiden! Lynlåsen lynes op og lægges ind under vores "hul". Den skal ligge så stofkanten lige præcis dækker lynlåsen. Og så begynder du at sy - helt almindelig stikning, og der syes ca. 0.5 cm. fra kanten.


10. Når vi nærmer os den anden ende, stopper vi med nålen nede i arbejdet! Herefter løftes trykfoden og lynlåsen lynes forbi trykfoden (lukkes).


11. Herefter syr du resten af vejen - et stykke forbi hvor dit "hul slutter".


12. Ved vejs ende stopper du igen med nålen nede i arbejdet og vender dit arbejde 90 grader. Du syr nu henover midten og tilsvarende ind på den anden side.


13. Du vender så igen arbejdet 90 grader (igen med nålen nede i arbejdet). Og så er du klar til at sy tilbage. Her syr du med samme afstand til kanten, som på den anden side. Lynlåsen er lukket, og de to stofkanter holdes blot sammen - så kommer det til at passe. Husk at når du nærmer dig den anden ende, så skal lynlåsen lynes forbi trykfoden igen (åbnes), og du kan sy det sidste. I enden vender du igen 2 gange 90 grader, for at få en syning, der mødes med der, hvor du startede!


14. Og VOILA.... du kan nu sy en pude med lynlås!?



23 kommentarer:

  1. Mette! Tusind tak for fin DIY i ord og billeder. Jeg har også brugt samme metode til en af mine kjoler (det blev dog ikke helt samme fine resultat, men det skal nok blive bedre ;)) Jeg er klar til at øve mig mere efter dine billeder!

    SvarSlet
  2. TAKK for DIY - det er alltid fint når noen deler slike tips :-)
    Ha en fin dag :-)

    SvarSlet
  3. Det skal altså prøves af, du får det til at se legende nemt ud :o) Skal bare lige have alle de andre projekter af vejen først :D

    SvarSlet
  4. Tak for fin DIY. Skal faktisk prøve det med en lynlås i nærmeste fremtid. Så tak fordi jeg nu ved hvor jeg skal kigge, hvis det driller...
    /Liv

    SvarSlet
  5. Uh... Det ser jo nemt nok ud... :) Måske tør jeg godt prøve så... Tak for DIY!

    SvarSlet
  6. Rigtig god og forståelig DIY - tak for den :)

    SvarSlet
  7. Super DIY. Den ser meget nem og overskueligt ud. Jeg må simpelthen prøve at kaste mig over sådan en lynlås-syning i nærmeste fremtid :)

    MVH
    Mette

    SvarSlet
  8. Dejlig DIY - det ser nemt ud og resultatet er pænt. Gad vide hvad - hvis jeg prøver !!!

    SvarSlet
  9. Ej hvor sjovt! - det er nøjagtig sån jeg syer lynlås i - af den simple grund at jeg ikke kan finde ud af andre måder;-) - men absolut ikke med samme flotte resultat som dig ... men nu tror jeg jeg kan forbedre mig med hjælp fra din skønne diy!:-)

    SvarSlet
  10. Super DIY, jeg har allerede anvendt metoden. kik ind på min blog.

    SvarSlet
  11. Skønt at I kan bruge den!!

    Kh. Mette

    SvarSlet
  12. Orv det ser da nemt ud - 1000 tak det vil jeg bestemt afprøve en dag :-)

    SvarSlet
  13. Tusinde tak for en god blog! :)

    Jeg har brugt den til mine puder, og har linket til din diy! http://frkstubba.blogspot.com/2011/11/min-frste-pude.html

    SvarSlet
  14. Hurra... Nu turde jeg - og det lykkedes helt perfekt. TAK! Jeg har linket til dig.

    Kh Betine

    SvarSlet
  15. Lige et par dumme spørgsmål... hvis nu man laver en pude i str. 40x40. Hvilken størrelse lynlås skal man så anvende? Puden sys jo først sammen efter lynlåsen er sat i, ikke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke.

      Du skal bruge en på min. 30 cm. vil jeg sige. Men alt derover kan i princippet bruges - du klipper bare det overskydende lynlås af. Og jo - sider og top af puden syes først sammen efter at lynlåsen er syet i.

      Kh. Mette

      Slet
    2. Jeg takker. Glæder mig til at afprøve metoden. :-)
      God dag til dig.
      Rikke

      Slet
    3. Tak for den gode vejledning Mette!
      Lige et enkelt spørgsmål inden min debut udi lynlås-isyning: hvorfor er det vigtigt at betrækket først sys sammen efter lynlåsen er syet i? Kan stykket med lynlåsen ikke være det sidste stykke man syr sammen? (I mit tilfælde et madrasbetræk)
      Bedste hilsener,
      Joachim

      Slet
  16. Har lige syet den fineste mest perfekte pude. Takker endnu en gang for vejledningen. :-)

    SvarSlet
  17. Hej Mette,

    jeg er ny mht. både at sy og at blogge....jeg har nu brugt din diy og jeg synes den er fantastisk, men jeg havde store problemer - det var som om jeg skulle TRÆKKE pude og lynlås igennem symaskinen (som er en hel ny singer) - kan det skyldes min trykfod eller er det en dum lynlås jeg har valgt mon?

    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  18. Tak for diy. Gjort brug af den i aftes.

    SvarSlet
  19. Mange tak for vejledning. Det er superfint at man lige kan få hjælp når der er noget der driller......
    Dejligt at du har brugt tid på det.

    SvarSlet
  20. Hejsa

    Jeg forstår ikke rigtig punkt nr 2 :/

    Kan du skære det ud i pap for mig??

    SvarSlet