torsdag den 11. august 2011

Hæklekursus - mere info!


Vil du lære at hækle? Eller vil du forbedre dine teknikker og lære nyt? Så meld dig til et hæklekursus i DesignKartellet.

Starter du helt fra bunden, har vi masser af opskrifter, som er nemme at gå til og samtidig lærer dig de mest grundlæggende masker og teknikker. Er du mere øvet, har vi også udfordringer til dig, der måske vil lære at hækle efter diagrammer eller blot finde inspiration i nye opskrifter.

Vi starter det første modul op tirsdag den 4. oktober 2011 kl. 19. Et modul består af 5 kursusaftner fra kl. 19.00 - 21.30 og koster 750 kr. Inkluderet i prisen er 12,5 timers kursus, en kursusmappe fyldt med opskrifter til både begynderen og den øvede - en samling af undervisernes egne opskrifter samt links og udskrifter af et bredt udvalg af andres opskrifter, the og kaffe samt en overraskelse i form af sponsor-goodies!

Kurset afholdes af:
Cecilie Bertelsen - se mere på http://hvadbiertaenker.blogspot.com/
Mette Kirkeskov Jensen - se mere på http://kirkesjov.blogspot.com/

Lyder det som noget for dig, så tilmeld dig til enten Cecilie (silledille@gmail.com) eller Mette (mettekirkeskovjensen@gmail.com)

Tilmedingsfrist den 26. september 2011. Max 8 deltagere.
Kursusaftner: 4/10, 11/10, 25/10, 1/11, 8/11.
DesignKartellet: Frederikssundsvej 163, 2700 Brønshøj

9 kommentarer:

  1. Årh, Mette - kan du ikke også lave et online kursus for os, der ikke lige bor i nærheden.
    ;) Line

    SvarSlet
  2. Uuuh hvor ærgerligt man ikke lige bor i nærheden:-)

    SvarSlet
  3. jeg er med på online kursus!!! Bor på Bornholm :-D Lærte at hækle ved at se youtube imens jeg ammede min datter men er ikke så krea og dygtig endnu desværre, jo jo til tæpper med ville gerne udvide sortimentet :-)

    SvarSlet
  4. er der flere pladser?

    SvarSlet
  5. Hej Sonja - Ja, der er to pladser tilbage. Send en mail, hvis du skal have den ene :-)

    Kh. Mette

    SvarSlet
  6. Ej altså...ikke en tirsdag. Hvis I på et tidspunkt laver et nyt kursus, er I så ikke søde at vælge en anden dag, så vil jeg straks melde mig til.

    SvarSlet
  7. Kan man være med hvis man skal lære det helt fra bunden...

    SvarSlet
  8. Betina - Øv - men det er desværre tirsdage indtil videre.

    Anonym - Ja - det kan man i hvert fald! Det er skam meningen at folk, der aldrig har prøvet det før også skal være med.

    Kh. Mette

    SvarSlet