mandag den 20. december 2010

Tak for julegaven mor!

Normalt får jeg ikke julegaver før juleaften. Men snakken faldt på en mail, der dumpede ind fredag aften - før-udsalg i Companys - 50 % på hele biksen. Jeg havde ønsket mig gavekort til selv samme butik, og min mor havde købt det til mig, og havde tilmed fået at vide, at der ikke ville blive startet udsalg før efter jul Den holdt så ikke.... så hun spurgte om jeg ville have min julegave - og JA! Det ville jeg gerne.

Så her til aften var min søster og jeg inde og voldshoppe. Skønt. Min graviditet og efterfølgende amning har nappet et par størrelser af mig, så alt mit tøj er for stort. Men nu er der et jakkesæt i hus, så jeg igen kan gå til møder og være præsentabel. Og så lige lidt bluser og en nederdel. Jeg legede lige model (hvilket IKKE er mit speciale - hader billeder af mig) - men billederne er udelukkende så min mor kan se, hvad hun har givet mig i julegave. Endnu en gang tak :-)

Og så håber jeg ikke, at alt for mange af jer har været inde og handle til fuld pris....


 


2 kommentarer:

  1. Skønne julegaver du har fået på forskud.

    Virkelig lækkert jakkesæt, det er sjovt at se dig som businesswoman, når man er vant til at se dig i Lines kælder :)

    SvarSlet
  2. Du ble da riktig fin på bildene! Pene klær!
    Flotte pakker i innlegget under.

    SvarSlet