mandag den 1. november 2010

Der kobles fuldstændig af

Mandag aften og stængerne er smækket op i sofaen foran fjernsynet. Og tør man indrømme det? Hmm... der ses Robinson - og jeg tænker, at jeg også lige sluger teenage-druk-hor-i-hegnet Sommer i Sunny Beach. Og når man mon at slukke før Amalies verden toner frem? Uha - det er en perlerække af "jeg behøver slet ikke at tænke TV". Men det er lige hvad jeg trænger til.... bare at koble af og slappe af.


Imorgen kaster jeg mig over denne stak lækre stoffer og endnu et tørklæde. Endvidere har jeg idag indkøbt filt til endnu en vovse og en blød kat. Dem kan I forhåbentlig snart få at se.


Dagen i dag har jeg nydt i det dejligste selskab - god veninde og dennes skønne baby. Karen har været i sit es og krudtet rundt og grint sit nye he-he-ha-ha grin. Og så er hun blevet afhængig af avocado og rugbrødsmadder. Dejligt at hun har fundet sin madglæde igen efter nu to tænders frembrud.

2 kommentarer:

  1. Lyder som en utrolig dejlig dag. Har lige tilladt mig selv en times Grey Anatomy og skal nu lige læse lidt igen inden jeg lægger mig til at sove.
    Er stor tilhænger af "skal-ikke-tænke-tv". Så slapper man altså af.

    Fortsat god aften :)

    SvarSlet
  2. lækkere stoffer du har der .. kikker med en anden dag for at se hvad de bliver til :)

    kh helle

    SvarSlet