fredag den 5. november 2010

Babytegn?

Igår var jeg som tidligere skrevet til barselscafé - om babytegn? Det var vildt spændende og lærerigt, og jeg håber, at den lille prinsesse er med på legen. Det lyder som en givende indsats, og hvem ville ikke gerne kunne kommunikere med sit lille myr? Så må vi se om jeg holder til 3-6 mdr's envejskommunikation før det efter sigende skulle give pote og komme ti-fold igen. Det kunne være sjovt at høre, om der er nogle af jer derude, der har erfaringer med at bruge babytegn? Lige nu prøver vi at introducere spise, drikke og sove.... så må vi se :-)

Idag har vi været en skøn tur i svømmehallen og plaske sammen med veninde og baby - så det var en fest. Og så en tur på shopping bagefter - heller ikke dårligt. Og så går resten af dagen - og alle andre dage med at redde Karen ud af umulige situationer - som denne, hvor hun ikke kunne komme fra kurven igen. Hun endte faktisk nede i den fladt på maven - men der var situationen så tilspidset, at det ikke var helt passende at tage et billede :-)



God fredag aften - hvor sneen jo falder. Jeg bliver hjemme ved symaskinen, mens manden tager sig af de våde varer. Så er det min tur imorgen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar