tirsdag den 12. oktober 2010

Efteråret inspirerer

Hvor har det bare været fantastisk vejr idag! Karen og jeg har hygget os og været til motorik. Det er altid en fest at tumle rundt sammen med alle de andre skønne babyer. Efteråret er kommet og i morges føltes det også som om vinteren var kommet. Der skulle i hvert fald skrabes is af bilerne. Man kan jo følge med i mangt og meget, når man er tidligt oppe med en lille morgenfrisk guldklump.

Bladene på træerne har fået de mest fantastiske farver og det har inspireret mig til stofvalget til den i sidste indlæg omtalte hund. Så der er blevet klippet og riet, og nu skal der bare syes sammen. Det bliver en efterårshund - mon ikke det bliver meget festligt og samtidig indbyder til en god krammer?


1 kommentar:

  1. Hej Mette,
    Super med vesten. Går snart igang med den, laver den en gang mindre end den der er blevet lavet i forvejen og så kan jeg jo sende dig målene når den er lavet. Kan altid lave den om. Men har du en ide om hvor lang den skal være til hende? Så lige min niece i den jeg har lavet og det var simpelthen SÅ sødt, er helt vild med den model.

    Kh Anne

    SvarSlet