tirsdag den 31. januar 2012

Nyt på hylderne

Uhmm - nyt stof til hylderne :-) Der er rigeligt til salg også, så skriv endelig, hvis du skal have et stykke. Jeg skal nok få sat nogle priser på senere i aften :-)

Der er Bambi, får og gartnere i en skøn blanding!




Et par brune prøveballoner

Jeg elsker brun!! Og især sammen med hhv. gul/orange og lyseblå. Derfor tænkte jeg, at det kunne være fedt med brune sættekassehuse, så nu har jeg prøvet at lave et par stykker. Det er altid sjovt at prøve med nye farver og få fundet de stoffer, der kan bruges, frem.

Det blev til disse to - tror I, der er potentiale i brune sættekassehuse? Der er en del mere retro-feel over dem, synes jeg - og det er jo aldrig skidt :-) Nu ryger de i butikken, og de er altså for første gang i evigheder ikke bestilt eller solgt, så hvis du også er til brun, råber du bare op :-)

Og de er så nr. 109 og 110 i rækken :-)


mandag den 30. januar 2012

Update på kreaaften!!

Hvor er det fantastisk med så stor respons! Det er jeg rigtig glad for, og jeg glæder mig rigtig meget til at møde en masse af jer :-)


Desværre er butikken ikke særlig stor, så jeg er desværre nødt til at nøjes med 14 deltagere inklusiv undertegnede :-( Det er super ærgerligt, men jeg kan desværre ikke gøre så meget ved det lige nu. Men resten af jer kommer på venteliste, og hvis det går ligesom sidst, så ender der nok med at blive plads til et par stykker af jer. Og ellers kommer der helt sikkert en anden gang :-)

I får en mail i løbet af aftenen!

Men følgende er i første omgang med efter først til mølle princippet:
KageBagerRikke med spørgsmålstegn er jeg ikke helt sikker på - så du må meget gerne melde tilbage :-)

Tamra med bloggen Avekatten
Kage Bager Rikke med bloggen Ding Dong Dynamofis (hvis det var en tilmelding?). Send gerne emailadresse.
Asli med bloggen Frøkenen og Baronen
Tina med bloggen MiniMinisteren
Maria med bloggen Prinsesseliv
Anne med bloggen Apfelstrudel
Merete med bloggen FruVinther
Rikke med bloggen Smuksakken og Bassen
Louise med bloggen Design By Dalkær
Cecilie med bloggen Hvad bier tænker
Irene med bloggen Min Verden af Ild
Laila med bloggen Kreative RainbowMe - send gerne email.
Nanna med bloggen Fru Forstad


Følgende er desværre på venteliste :-(
Anja med bloggen Rosalia
Marie - uden blog - men jeg ved hvem du er :-)
Anne-Mette med bloggen 5.th.e
Mette med bloggen Metski (3 stk).

Leg med tapet!

Min søster har leget med vores nye tapet og har forvandlet børnebord og børnestil til to små skønheder. Kaninerne og dyrene i skoven er da bare for skønne!? Den lille skovmus på stolen binder det super godt sammen, synes jeg. Heldige niece! Måske jeg skal kaste mig ud i at pimpe Karens køkken?



søndag den 29. januar 2012

Vores stue er blevet til..... en stue!!!

Nu er det her jo ikke (og bliver aldrig) en boligblog, men efter den sidste uges (!!) massive indsats mod kreadyngerne, må jeg altså lige vise jer vores stue. Ikke fordi den er stor, fin, Bo Bedre-agtig eller specielt hip - næ, bare fordi den nu er blevet til en stue! Forskellen fra før og til nu er, at tingene nu har en plads. Før blev der ryddet op ved at lave pæne bunker i hjørnerne, når vi skulle have gæster. Selvfølgelig vil jeg rode igen - og være kreativ over det hele, men nu kan jeg rydde op efter mig selv. Fantastisk!

Der er smidt 3-4 sorte affaldssække ud, flyttet ting i kælderrummet - og så er der ellers ryddet op til den store guldmedalje. En hel uge har det taget, men hvor føles det bare fedt!

Soveværelset fik jeg ikke taget billeder af, men det gør jeg i næste weekend - for det skal I også se. Det er nemlig også blevet rigtig dejligt :-)

Og noget helt andet - Karen har netop skiftet flyverdragt, så mangler du en lækker, pink Ticket flyverdragt, så vil hun gerne sælge den for sølle 300 kr. (nypris 899 kr.). Den er stort set som ny, og den er str. 74. (De er dog meget store i det, så den svarer til en str. 80/86). Du kan se den her.

Tilbage til stuen....  Og tusind tak for ALLE jeres fantastiske bemærkninger under vejs - det har virkelig været motiverende :-)

Der skal være plads til Karen....

 Blogging-space med udsigt og manden Hi-Fi....

 Karen og far får frokost - og vores TV er total old school, men Hi-Fi manden sværger til kvalitet :-)

 Der bliver trods krea tid til at sidde i sofaen en gang imellem :-)

Lidt mere udsigt...

 Kirkesjov-skabet lukket....

Kirkesjov-skabet åbent...!!!


 Kreabordet - ryddet (!!!) - og der alle måltider indtages :-)

Nr. 105 - 108

Selvom det bliver til rigtig mange sættekassehuse - og I nok efterhånden er trætte af at se dem igen og igen, så håber jeg, at I vil bære over med, at I får disse indlæg også. For det er faktisk lidt sjovt - nok mest for mig selv - at kunne se stort set dem alle sammen her på bloggen. Og efter at jeg er begyndt at nummerere dem, ja, så er det også lidt sjovt at se, hvor mange det rent faktisk bliver til :-)

Jeg lover at samle dem i klumper, så I ikke skal trækkes med hver enkelt :-) Her er det dermed nr. 105 - 108, der er klar til nye ejere, og kommer med posten imorgen. Denne gang er de alle smølfehuse!

lørdag den 28. januar 2012

Det blev gult med et strejf af orange

Det her endte med at se sådan her ud. Min kunde endte med at vælge det så gult som muligt og med et strejf af orange. Det bliver godt! Men jeg har stadig lyst til at lave det i den gule og grønne kombination også - så det må jeg prøve på et tidspunkt. De to første billeder vender sådan set forkert, da de er taget fra hovedsiden :-)

Drømmer du også om et retrosengesæt til dit barn, så siger du bare til. Jeg tager 400 kr. for et babysengesæt og 600 kr. for et i juniorstørrelse. Sammen finder vi ud af, hvordan det skal se ud.



Heldigvis......

.... har jeg også et par skabe i stuen, til de ting jeg bruger stort set hver dag. Det kan jo ikke nytte noget, at pakke det hele væk, hvis man stadig skal have lidt fra hånden :-) Så her har jeg alt mit patchwork-grej, lim, sakse, knappenåle - og så et skab fyldt med "same same but different" - Elefanter, Småfolk, Graziela, fugle, katte og mine pudestoffer.

Og undskyld at jeg spammer jer med min oprydning, men det er den eneste motivation, jeg har - nemlig at komme lidt læneger hver dag, så jeg kan vise det frem :-)

Og så er jeg uden min mands iPhone, som jeg plejer at bruge til billeder - så undskylder endnu en gang den ringe kvalitet.





fredag den 27. januar 2012

Åhhh fredag!!

Weekend forude, Karen puttet, mor alene hjemme og far til julefrokost! Det bliver nok en god kop te, en kæmpe bunke stoffer, der skal sorteres-  og lidt X-Faktor :-) Det lyder da heller ikke helt skidt, hva?

Og se.... et mega dårligt billede af, at jeg også igår fik fyldt en masse hylder op...

Og P.S. Jeg har en masse Erik Kold bøtter liggende, som jeg laver et lille hurtigt udsalg på - enhedspris på 30 kr. pr. stk




Mon ikke det kunne blive lækkert?

Jeg har fået en bestilling på et sengesæt - og vi er i gang med at vælge stoffer. Her et mit bud på lækkerhed - spændende at se, hvor vi ender?

Det er den bedste del af processen. At finde, udvælge, skære firkanter og få dem skruet godt sammen.

Men ser det ikke meget lovende ud?

torsdag den 26. januar 2012

Oprydning i fuld gang...

Når det skal være - ja, så skal det være ordentligt! Så det tager tid, men nu har jeg fået ordnet alt det, der endnu ikke er klippet i - hele dyne- og pudebetræk - og lagt dem på plads i den nye reol :-) Uhmmm det bliver godt!

Men der er lang vej endnu! For jeg har virkelig meget stof, som jeg har klippet i!





Nr. 103 og 104

Dagligt ryger ting afsted. Det er altid en smule vemodigt, at sige farvel til ting og overlade det i PostDanmarks varetægt. Har I det også sådan - at I ikke helt er trygge ved at have ting på vej i posten? Det allerbedste er besked om, at sagerne er kommet godt frem :-)

De seneste dage og de næste er dette noget af det, der har eller skal være i postens varetægt. Sættekassehus nr. 103 og 104 skal hjem til nye ejere og et par skønne stofpakker har eller skal ligeledes skifte hænder.

 



onsdag den 25. januar 2012

Invitation til kreaaften!

Jeg gentager succesen fra sidste år og inviterer igen til kreaaften i butikken! Det bliver onsdag den 8. februar 2012 kl. 19.30, og jeg håber, at vi kan blive en masse piger med kreativiteten som fælles interesse? Det er ganske uformelt - kaffe, kage, en masse snak og ikke mindst en masse syslen. Så har du lyst, så læg en kommentar med din emailadresse. Jeg glæder mig til forhåbentlig at møde nogle nye bloggere!


Når fine ting bliver glemt

Øv!! Jeg er også i gang med at rydde op i Karens tøj, og der bagest i skuffen lå denne hæklede vest, som jeg med stor møje og mange bandeord hæklede for snart et år siden, da jeg lige havde lært at hækle. Og siden har den været væk! Hun har haft den på én gang, men heldigvis kunne hun stadig liiige klemmes ned i den. Morgenbillederne her fra imorges er desværre ikke de bedste, men vesten - og pigen selvfølgelig :-) - den er virkelig sød.

Opskriften er fra DROPS, og du kan finde den her. Heldigvis er opskriften helt op til 4 år - så måske jeg skulle lave en mere?


tirsdag den 24. januar 2012

Mere selskab!

Billeder siger vel mere end ord? Tusind tak til Borghild for de blå kaniner - dem er jeg vildt glad for!! Nu mangler jeg kun de grønne? I hvert fald af de farver, jeg kender til? Måske er der også brune derude?

Retro-Shopping?

Jeg sagde jo, at der ville dukke fine sager op, når jeg gik i gang med at rydde op! Det første jeg har fundet, er denne fine stak retro-shoppingnet. Det er en ældre dame, der har siddet og syet dem tilbage i de glade 70'ere, og på et loppemarked solgte hun restlageret. De er super fine, og med sådan et kan du altså shoppe bæredygtigt og med fede farver på posen? Win-win? Og gider du ikke shoppe med det, er der da noget super fedt stof i dem?

De fine net er nu til salg for den nette sum af 35 kr. Hertil kommer porto. Råb op, hvis du skal have et :-)


mandag den 23. januar 2012

Nu skal der ryddes op!!

Et monster af en IKEA-reol er indkøbt, manden ligger på gulvet og samler - og NU skal der ryddes op. Slut med kreabunker i hele lejligheden, for hvis man vil sætte sin lejlighed til salg, må det i det mindste se ud som om, at man kan være her :-)

Det kribler i fingrene for at komme igang med oprydningen, og lur mig om ikke, der dukker en masse lækkerier op undervejs. Og sidst men ikke mindst glæder jeg mig til at vise jer det færdige resultat :-)

Her får I et par af bunkerne - fuldstændig ucensureret :-)



Stolt og taknemmelig

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg holder meget af at blogge, og at jeg gør det meget bevidst og med et formål. Heldigvis er der lige så mange måder at blogge på, som vi er bloggere, hvilket giver den mangfoldighed, som kendetegner Blogland.

Men efter en uge med tal, der ser ud som på billedet - ja, så bliver jeg altså meget stolt - og meget taknemmelig. Så en kæmpe stor tak til alle jer - mine skønne og trofaste læsere!

Tallene er egentlig meget personlige og private, men jeg kan huske, at et lignende indlæg hos Lis en gang for snart længe siden, inspirerede mig helt utroligt. Så måske dette kan inspirere nogen af jer?


Jeg har ofte haft lyst til at dele småfif ud omkring det at blogge. Der har også været nogle indlæg her på bloggen med hjælp til nye bloggere, men jeg synes egentlig det kunne være sjovt med mere af samme skuffe. Kunne I have interesse i det? Eller vil I hellere se kreativitet og smukke stoffer?